TRYGHEDEN BREDER SIG I VILLAKVARTERET

8.720 danskere fra idényts villapanel har i en ny undersøgelse svaret på, hvordan de opfatter kriminaliteten i nærområdet, og hvad gør de for at sikre deres hjem. Undersøgelsen har været gennemført hvert efterår siden 2009, og de nye tal viser, at de danske villaejere føler sig mere sikre end tidligere. Blandt andet svarer 17 pct.…


8.720 danskere fra idényts villapanel har i en ny undersøgelse svaret på, hvordan de opfatter kriminaliteten i nærområdet, og hvad gør de for at sikre deres hjem.

Undersøgelsen har været gennemført hvert efterår siden 2009, og de nye tal viser, at de danske villaejere føler sig mere sikre end tidligere.

Blandt andet svarer 17 pct. af husejerne, at de ikke er nævneværdig bekymrede for kriminalitet. Det er den foreløbige kulmination på en støt stigende tendens siden 2009 og 2010 (hhv. 13 og 15 pct.)

”At villaejerne føler sig mere trygge, kan vi også se af det faktum, at færre end tidligere vedkender sig kriminalpræventive adfærdsændringer såsom at låse yderdøre, selvom de er hjemme, ikke at åbne døre for fremmede og at være utryg udendørs efter mørkets frembrud. Jeg tror ikke mindst det skyldes, at langt de fleste på en villavej har en aftale om at se efter hinandens huse. Vi er simpelthen langt mere årvågne i dag, når vi er i og omkring vores hus”, siger Anna-Lise Aaen, der er chefredaktør på idényt.

Hunde og hjemmerøverier

Indbrud er sammen med hjemmerøverier stadig den type af kriminalitet, som villaejerne frygter mest. Bekymringen for indbrud (50 pct.) er imidlertid dobbelt så stor som den mindre reelle frygt for at blive offer for et hjemmerøveri (26 pct.). De mest ængstelige i forhold til hjemmerøverier er kvinder samt nordjyder og sjællændere uden for hovedstadsområdet.

Kun én procent af villaejerne nævner overfald af muskelhunde, som det mest angstprovokerende overgreb. Det tyder på, at kamphunde ikke længere er så aktuelt og nærværende et emne i villakvarteret, sammenlignet med for blot et par år siden, hvor de aggressive hunde var meget synlige i medierne, og der blev vedtaget et forbud mod at avle på særlige racer.

Årsagen til, at husejerne i dag føler sig mere sikre i eget hjem, kan også hænge sammen med, at mange danskere har installereret flere sikkerhedssystemer i boligen. Konkret har 22 pct. i dag erhvervet en tyverialarm med eller uden vagtservice (mod 19 pct. i 2009), mens 4 pct. har installeret privat videoovervågning (mod 3 pct. i 2009). Hele 9 procent endda har våben (herunder skydevåben) liggende under sengen eller i skuffen som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Derudover er danskerne stadig gode til at holde øje med hinandens huse; 3 ud af 4 villaejere har indgået aftaler om naboovervågning.

Hvis uheldet skulle være ude, og man bliver vækket af klirrende glas og en indbrudstyv i huset, vil de fleste villaejere reagere fornuftigt. Over halvdelen, 55 pct., vil således kontakte politiet, uden at tyven hører det, mens 12 pct. vil forsøge at skræmme den ubudne gæst væk med larm. I alt 9 pct., primært mænd, vil derimod konfrontere tyven, mens 5 pct. direkte vil true med våben eller værktøj. Endelig er der en overvægt af kvinder blandt de syv pct. af husejerne, der vil vælge at flygte ud af sit hjem, hvis der var en tyv i huset.

Læs mere i vedhæftede grafer og statistiske dokumentation.

For yderligere udtalelser, oplysninger eller tabelmateriale kontakt:

Chefredaktør Anna-Lise Aaen, idényt, på telefon 44 53 40 00 eller e-mail ali@idenyt.dk eller marketingchef Søren Jensen på telefon 44 57 45 30 eller e-mail sje@idenyt.dk.

——–

idényts villapanel er et 100% uafhængigt, internetbaseret panel med løbende undersøgelser af temaer, der optager villaejere. Panelet består af 25.000 danske husejere

Mest læste artikler