Spar på energien med intelligente gardiner

Det gælder om at holde på varmen om vinteren og filtrere sollyset om sommeren. Mange nye gardiner kan klare begge dele – de tænker næsten selv!

Intelligente gardiner

Moderne gardiner kan langt mere end at se godt ud. Hvadenten I har skråvinduer, ovenlys eller standardvinduer, findes der løsninger, som indretter sig automatisk efter forholdene og forbedrer indeklimaet i huset. I dag er det helt almindeligt, at et gardin kan trækkes ned både fra toppen og bunden alt efter lyset og tidspunktet på dagen, og flere produkter har det samme look udefra, uanset hvilken funktion man vælger.

Fleksible løsninger

Luraflex er et af de firmaer, som har specialiseret sig i energivenlige og fleksible løsninger. Et af de nye produkter er Duette, som er plisseret og fås i mange forskellige varianter – fra transparent til mørklægning. Men det særlige ved denne type er, at gardinet er dobbeltvævet, og mellem de to lag er luftlommer, som regulerer varmen og isolerer.

Værn om miljøet

En anden producent er Contrast, der også værner om miljøet – både husejerens indenfor og det ydre miljø, når der bruges mindre varme. Det skyldes de ”intelligente” elementer ved fx produktet Therm. Det er vævet på en måde, som det sparer op til 15 procent på varmeomkostningerne og fås i et utal af modeller og farver.

Bedre isolering

Velux har også designet et gardin, som ifølge producenten kan forbedre isoleringen med over 30 procent takket være en aluminiumsbelægning på bagsiden. Denne løsning hedder Energigardinet og har udover mange dekorative varianter en ekstra finesse – det er hverken fastgjort i top eller bund og kan anbringes frit i vinduet.  

Læs også: Spar på energien | Følg disse sparetips og undgå stigende strømpriser

Mest læste artikler