Snart kan du tale dansk med Google

Googles stemmestyrede assistent, Google Assistant, kan snart tale og forstå dansk.


Google Home kan snart tale dansk

“Hvordan siger jeg goddag på fransk?”, “Hvor varmt bliver det i dag?” og “Fortæl mig en joke”.

Ovenstående er tre spørgsmål, du snart kan stille din smartphone, laptop, smartur – eller Google Home-højtaler. Uanset om den har Android eller iOS.

Googles stemmestyrede personlige assistent, Google Assistant, kan i skrivende stund tale otte sprog, men vil i løbet af de næste par måneder lære blandt andet dansk, svensk og norsk, skriver Googles produktdirektør i en blog.

Nederst i denne artikel er der flere eksempler på, hvad du kan spørge Google Assistant om. Her kan du se Googles egen præsentationsvideo:

Google Home på vej til Skandinavien?

Med lanceringen af skandinaviske sprog i Google Assistant, lyder rygterne, at Google snart lancerer smart-højtaleren Google Home i Skandinavien.

Højtaleren, der blev lanceret i USA i 2016, er på overfladen er ganske normal højtaler, men Google Assistant er bygget ind i enheden, så du kan spørge, give kommandoer – og få svar igennem højtaleren.

Eksempler: Det kan du spørge eller bede Google Assistant om

Du stiller et spørgsmål ved at sige: “Okay Google”, hvorefter du kan sige en kommando, som Google svarer på. Her er et par håndfulde eksempler. Google reklamerer med, at Assistant har over 1 million forskellige kommandoer:

  • Opkald: “Ring til mor”
  • SMS: Text mor “Vi ses kl. 19”
  • Vejret: “Hvordan bliver vejret i morgen tidlig?”
  • Åbningstider: “Har cafeen åbent efter 20?”
  • Alarm: “Væk mig kl 7 i morgen tidlig”
  • Foto: “Vis mig et foto af havet”
  • Musik: “Spil noget jazz-musik”, “Næste sang”
  • YouTube: “Vis mig en sød hundevideo på YouTube”
  • Sprog: “Hvordan siger jeg hyggeligt at møde dig på fransk?”
  • Lys: “Skru ned for lyset i stuen”
  • Underholdning: “Fortæl mig en joke”

Mest læste artikler