Din nye vaskemaskine ved hvor snavset dit tøj er

Vaskemaskiner i nyt lækkert design passer også på vores miljø.


Det lyder som lidt hokus-pokus, men den er god nok. I dag kan du købe en vaskemaskine, der selv finder ud af, hvor snavset dit vasketøj er. Du skal bare trykke på start, så analyserer den tekstiltype og mængde og tilsætter selv vand og sæbe i de rigtige mængder.

Vaskemaskinerne har allerede fået benævnelsen: den intilligente vaskemaskine, og der skal blot en anelse eftertanke til, så er ideen bag købt: De fleste af os vil gerne tænke på miljøet, og det er en lettelse ikke selv at skulle tage stilling til mængden af vaskemidler og vand, der er med til at belaste vores omgivelser:

– Forbrugerne er ofte i tvivl om, hvor meget vaskemiddel, de skal bruge. Både en for stor og for lille mængde kan få konsekvenser. Underdosering kan resultere i, at den hvide vask bliver grå, at du “brænder” pletter i tøjet, som aldrig forsvinder samt at vasken risikerer at få en dårlig lugt. Overdosering øger derimod risikoen for allergi og efterlader synlige vaskemiddelrester på tøjet. Hertil kommer de ekstra skylninger, som bliver nødvendige, og som øger omkostningerne per vask, siger Stephane Garrido, Senior Product Manager hos Siemens, der står bag en af de nye vaskemaskiner.

Tilsæt sæbe én gang om måneden

Den indbyggede beholder i en af modellerne fra iSensoric-serien kan rumme flydende vaskemiddel til omkring 20 vaske, hvilket betyder, at du normalt ikke behøver at fylde den op mere end én gang om måneden. Maskinen har også såkaldte i-Dosfunktion herunder fx en unik sensor til automatisk at måle mængden af snavs, så dit vasketøj bliver optimalt rent hver gang.

Også Samsung har lanceret deres bud på fremtidens vaskemaskine.

I udviklingen af Samsung WW9000 er der lagt stor vægt på design – udover de intelligente funktioner. Den er holdt i et elegant og minimalistisk design, hvor lågen er placeret højere, end den traditionelt er på vaskemaskiner. Samtidig kan den store låge åbnes hele 180°, hvilket giver en mere ergonomisk korrekt håndtering af vasketøjet.

– Vores nye vaskemaskiner åbner et helt nyt kapitel inden for vaskemaskinedesign. Uanset om du er hjemme eller ude, kan du starte en vask, sætte den på pause, se hvor lang tid der er tilbage af en vask, eller få en påmindelse når vasken er færdig – alt sammen på din smartphone, siger Mikael Vannequé, nordisk produktchef for Samsung.

Næsten samtlige knapper på selve maskinen er erstattet af en touchskærm, og maskinen husker dit favorit vaskeprogrammer, hvilke funktioner der bruges oftest, og giver endda mulighed for selv at vælge omdrejninger og temperatur.

Mest læste artikler