Vær tæt på familien – på afstand

Det er vigtigt at holde kontakten med venner og familie - særligt i en tid som denne, hvor vi er nødt til at holde afstand til hinanden. Heldigvis findes der mange teknologier og gadgets, der kan hjælpe med netop at være tæt på dine nærmeste - på afstand.

At være sammen med familie og nære venner er en stor del af de fleste danskers hverdag. I øjeblikket er dette hyggelige og trygge element for nogle imidlertid sat på pause. For eksempel hvis man er i risikogruppen.

Men virksomheden Frameo har lavet en smart fotoramme, som gør det muligt at modtage billeder og videoer fra familien via internettet direkte fra telefonen og dermed følge med i hinandens liv – uanset hvor man befinder sig i verden, fortæller de i en pressemeddelelse.

Sammen – hver for sig

Rammen forbindes til internettet og herefter kan du og dine nærmeste sende billeder direkte til fotorammen. Det er altså en nem måde at holde kontakten på. Eksempelvis kan bedsteforældrene på plejehjemmet følge med i børnenes og børnebørnenes hverdag uden selv aktivt at skulle gøre noget.

Rammen giver besked, når du modtager et nyt billede. Desuden kan du også knytte en besked til de billeder, du sender, som vil komme frem på fotorammens skærm. 

Du kan justere, hvilke timer af døgnet rammen skal være aktiv – så behøver du ikke slukke for den, når du går i seng.

Frameo’s digitale fotorammer kommer i flere forskellige størrelser og farver og kan købes i udvalgte detailbutikker og webshops.

Mest læste artikler