Dette SKAL du vide før du køber elektronik på nettet

Køber du elektronik på nettet, kan du risikere, at de produkter du får hjem går i brand eller giver livsfarlige stød. Derfor får du her fire gode råd til, hvad du skal tjekke, når du e-handler elprodukter.

Elektronik på nettet

Det er både nemt og bekvemt at handle ind på nettet. Du kan sidde i sofaen og handle alt lige fra tøj og dagligvarer til boliginteriør og elektronik.

Men hvis du overvejer at købe en ny computer til kontoret eller en lampe til din udendørs terrasse gennem e-handel, er der et par ting, som du skal være særligt opmærksom på. Elektronik kan nemlig være rigtig farligt, og det kan være svært at se, om det, du har købt, er sikkert eller ej.

Derfor har vi samlet alt det, du skal vide, før du køber elektronik på nettet her – sammen med Sikkerhedsstyrelsens fire råd til hvad du skal tjekke, når først du har fået elprodukterne hjem. 

Handler du uden for eller inden for EU? 

Når du handler i Danmark og EU er der særlige krav til produktsikkerhed, som beskytter dig fra at købe farlige produkter. Hvis der er noget galt med et produkt, har myndighederne mulighed for at føre kontrol og trække det farlige produkt tilbage eller sanktionere virksomheder, der ikke lever op til sikkerhedsstandarderne. 

Når du handler uden for EU har myndighederne ikke samme mulighed for at gribe ind overfor farlige produkter. Handler du fra en webshop i et land uden for EU, er mulighederne for at kontrollere produkterne derfor dårligere.

Er produkterne sikre? 

På nettet kan grænserne mellem lande være meget flydende. Derfor er det en god idé at være opmærksom på, om den webside du er i gang med at købe fra ligger inden for eller uden for EU.

Produkter købt hos en webshop uden for EU er ikke nødvendigvis dårlige eller farlige. Men er uheldet ude, har myndighederne ikke samme mulighed for at gribe ind. Det betyder, at du selv skal være meget mere opmærksom på, om de produkter du køber, er sikre.

Med et HPFI-relæ kan du sikre, at din elektronik ikke går i stykker

Pas på livsfarlig elektronik 

Det er ofte billigere at købe elektronik og elprodukter på webshops end i fysiske butikker, og et billigt produkt er ikke nødvendigvis dårligt. Men elektronik kan være meget farligt – og nogle gange er et tilbud bare for godt til at være sandt.

Dårlige køb kan hurtigt gå op i brand, og især elektronik som lamper, computere og opladere kan være farlige, hvis de ikke er konstrueret rigtigt. 

Hvis der er adgang til strømførende dele, kan du eksempelvis risikere at få livsfarligt stød. Der kan også være en risiko for at dine nye elprodukter bryder ud i brand, og dermed udgør en risiko for både din familie, dine husdyr og for din ejendom. 

12 tips til dig, der leder efter et vinkøleskab

Sikkerhedsstyrelsens fire råd 

Hos Sikkerhedsstyrelsen har de blandt andet set eksempler på udendørslamper, som kan tage vand ind og på den måde give risiko for livsfarligt stød. Det sker også jævnligt, at opladere bliver kaldt tilbage fra forbrugerne, fordi test viser, at de kan bryde i brand på grund af fejl i konstruktionen.

Og det er noget, der helst ikke må ske. 

Det kan være rigtig svært at se farerne ved elektronik med det blotte øje. 

Derfor har Sikkerhedsstyrelsen samlet en række råd til, hvad du selv kan tjekke, når du handler elektronik på nettet:

Tjek produkterne, før du tager dem i brug

  • Ledningen skal sidde ordenligt fast. Du må hverken kunne trække den ud af produktet, eller kunne skubbe den ind.
  • Spændingsførende dele må ikke være tilgængelige, så du kan røre ved dem. Det betyder, at du ikke må kunne røre ved lampefatningen eller gevindet på en pære, når pæren sidder i lampen. 
  • Det betyder også, at du ikke må kunne pille dæksler eller plader af, så du kan komme til ledninger og samlinger inde i produktet. Hvis spændingsførende dele er tilgængelige kan du få alvorligt stød.
  • Skarpe kanter må ikke være i nærheden af ledningen. Det giver risiko for, at ledningen bliver gnavet over, og du kan få stød.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Læs også: Udendørslamper – find inspiration til udendørsbelysning i din have

Mest læste artikler