[Støvsugningsguide]: Opnå den perfekte støvsugning

Rengøring
[Støvsugningsguide]: Opnå den perfekte støvsugning
Okay, uden at romantisere støvsugning, så er jeg faktisk typen som danser med min støvsuger sådan cirka hver eneste dag.

Og jo, jeg nyder det faktisk.

Af mange årsager.

Og med fare for, at du tænker jeg lige skal holde lidt igen med mine lykkepiller, så vil jeg lynhurtigt lige liste 3 ud af mange mange gode grunde til min begejstring for støvsugningen op.

  • Mit indeklima og min rengøringsstandard forbedres markant

  • Støvsugning giver mig god motion

  • Mine tanker får frit løb mens jeg støvsuger


Så hvis du gerne vil have et pænt og rent hjem, og hvis du også godt kan se fidusen i at vedligeholde dine materialer, så kan du følge mine næste blogindlæg om den perfekte støvsugning.

Støvsugningen er en kæmpe stor del af den samlede rengøringsopgave, og hvad der er endnu vigtigere at vide er, at en grundig støvsugning kan spare dig for mange timers rengøring med spand og klud.

STØVSUGNING = AT FLYTTE STØV TIL EN LUKKET BEHOLDER

Netop derfor er det også helt enormt vigtigt, at din støvsuger er af en god kvalitet, at den rent faktisk kan løsrive, suge og fjerne støv. Og at den ikke mindst kan tilbageholde støvpartikler, sådan de ikke bare suser ud i rummet igen selvfølgelig.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har prøvet at støvsuge med en støvsuger der var så dårligt sug i, at jeg faktisk næsten var nødt til at løfte snavset ind i støvsugeren. Og lad mig bare lige afsløre, at det var en ret så frustrerende, tidskrævende og ineffektiv proces.

Nå, men så fik jeg vist ligesom også slået fast, at jeg synes en god støvsuger er den vigtigste rengørings rekvisit, og at hvis du har en god støvsuger er du meget langt.

For at opnå den perfekte støvsugning, er der især nogle fif jeg gerne vil dele med dig:

#1 [Tempo ved støvsugning]:
Du kan rent faktisk godt støvsuge så hurtigt, at din støvsuger ikke kan nå at følge med. Derfor gælder det i udgangspunktet, at jo langsommere du støvsuger, jo mere effektiv en støvsugning opnår du (professionelle kvalitetstest udføres med en hastighed på 0,5 m/s.).

#2 [Systematisk støvsugning]:
Jo mere systematisk du griber arealet an, jo bedre resultat vil du opnå. Start i den ene ende af rummet og bevæg dig langsomt og systematisk mod den anden ende. Husk at støv og nullermænd ligger i læ, lige så snart de ser deres snit til det.

#3 [Valg af mundstykke]:
Til de fleste støvsugere medfølger der et kombinations-mundstykke, som er et mundstykke hvor der er mulighed for at slå børsterne op og ned alt efter hvilket underlag der skal støvsuges. Husk at vælg den rigtige position. Børsterne skal være fremme når du støvsuger på hårde overflader, mens børsterne ikke skal være fremme ved støvsugning på fx. tæpper og lignende.

#4 [Ergonomi]:
Sørg for at opretholde en god ergonomi ved at indstille skaftets længde så det passer til din højde.

#5 [Støvsugning af inventar]:
Ved støvsugning af inventar skal du bruge det lille børstemundstykke, som er virkelig velegnet til lister, møbler, gardiner, kringlede kroge mm.

#6 [Udluftning]:
Ved 5 minutters daglig udluftning af dit hjem, vil mængden af støv falde markant.

DE VIGTIGE STEDER HVOR STØVET TYPISK SAMLES I STOR STIL:

  • Under sengen

  • Under møbler

  • Fodlister

  • Hjørner og blinde vinkler


Jeg håber, at du har fået lyst til at tage en sving om med din støvsuger.

I mit næste blogindlæg, vil jeg vise dig en videoguide, hvordan du nemt & effektivt støvsuger dine møbler.

Tak fordi du læser med <3

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj

fjern kalk
PS: Fik du læst indlægget om at fjerne kalk på dit armatur? Hvis ikke klik HER.


PPS: Skal vi være venner på facebook klik HER
(her skriver jeg når der er nyt på bloggen og giver dig masser af gratis rengøringsfif)

 
18. februar 2014
Mere om Rengøring

Rengøringsguide: Sådan fjerner du pletter af gløgg & rødvin..

Rengøring &#160; Julen nærmer sig. Og der julehygges med gløgg og andre julegodter. Men hvordan er det nu lige, man fjerner genstridige pletter af gløgg (og for den sags skyld også rødvin) på den noget så nydelige juledug? Her får du mit bud på, hvordan du klarer balladen uden at skulle afbryde hele julefesten, fordi dugen [&#8230;] The post Rengøringsguide: Sådan fjerner du pletter af gløgg &#038; rødvin.. appeared first on Louises rengøringstips.

VIDEO: Se hvordan du nemt kan fjerne pletter af stearinlys..

Rengøring VIDEO: Se hvordan du nemt kan fjerne pletter af stearinlys..

Simpelt fif til rengøring af små kringlede kroge..

Rengøring Simpelt fif til rengøring af små kringlede kroge..

Sådan fjerner du pletter af mælkebøttesaft..

Rengøring Sådan fjerner du pletter af mælkebøttesaft..

Gulvvask: De 3 vigtigste ting for at opnå perfekte gulve

Rengøring Gulvvask: De 3 vigtigste ting for at opnå perfekte gulve

Sådan afkalker du din vandhane uden at skille den af

Rengøring Sådan afkalker du din vandhane uden at skille den af

9 nemme trin til effektiv og nem rengøring (i efterårsferien)

Rengøring 9 nemme trin til effektiv og nem rengøring (i efterårsferien)

Sådan fjerner du fluelort

Rengøring Sådan fjerner du fluelort

Sådan fjerner du nemt kalk på klinker

Rengøring Sådan fjerner du nemt kalk på klinker

Flyverust: Sådan fjerner du flyverust og forebygger mod flyverust…

Rengøring Flyverust: Sådan fjerner du flyverust og forebygger mod flyverust…

Sådan rengør du dit badeværelsesforhæng perfekt

Rengøring Sådan rengør du dit badeværelsesforhæng perfekt

Sådan fjerner du dårlig lugt fra afløbet..

Rengøring Sådan fjerner du dårlig lugt fra afløbet..

Minimer nullermænd og støv

Rengøring Minimer nullermænd og støv

Pletguide – fjerne pletter af frugtsaft

Rengøring Pletguide – fjerne pletter af frugtsaft

[FUGERENS]: Sådan rengør du fugerne mellem klinkerne nemt og effekt...

Rengøring [FUGERENS]: Sådan rengør du fugerne mellem klinkerne nemt og effektivt