Sådan vasker du nemt og lynhurtigt dine vinduer

Sådan vasker du nemt og lynhurtigt dine vinduer

Der skulle blive godt vejr i weekenden! Og jeg ser straks en
oplagt mulighed for, både at komme ud og nyde vejret og få pudset vinduerne. (bonus: at få god og gratis motion ud af det).

 

 

 

En god svamp og en meget blød børste
Kvaliteten af vinduesskraberen er afgørende for dit resultat
Vinduesskraberen er dit vigtigste værktøj når du vasker vinduer

Jeg elsker når solen skinner ind af mine vinduer og varmer mig. Virkelig. Faktisk så
meget, at jeg kan finde på at flytte min sofa rundt i rummet alt efter hvor
solen lige falder ind. Og jeg anbefaler dig gerne ”en slapper i solen på sofaen” – det er simpelthen så fantastisk!!

Men vinduerne skal jo helst være rene og pæne. Her får du min guide til hvordan du nemt og lynhurtigt vasker dine vinduer.

Læs også: Vinduespudsning uden striber – sådan gør du

Det skal du bruge:

a. En god svamp, en meget blød børste eller en rigtig indvasker (hvis du er prof).
b. En vinduesskraber. Kvaliteten af vinduesskraberen er afgørende for dit
resultat, og skraberen er dit vigtigste værktøj når du vasker vinduer. Vær
derfor meget opmærksom på vinduesskraberens gummikvalitet, og sørg for at den
altid er fin, jævn og uden ”hakker/mærker”.
c. Spand.
d. Vinduessæbe.
e. Et viskestykke eller et andet tørt stykke stof med høj sugeevne.

Sådan gør du:

Nu er du klar, og det første du skal gøre er, at lave en opløsning af din sæbe.
Sørg for at følg rengøringsmidlets doseringsvejledning, og undgå på den måde at
rengøringsmidlet ”overskummer” og bliver vanskeligt at arbejde med. Start så
med at vaske vinduesrammen af, og sæb derefter glasset grundigt ind med cirkulære
bevægelser. Tag så viskestykket og tør en ”tør lille bane” fra toppen af
vinduet, og helt ned til bunden af vinduet i venstre side langs rammen. Nu har du lavet en ”tør lille bane” hvori du sætter din skraber (altså på højkant), og begynder at
skrabe på tværs af vinduet (vandret). Start fra toppen og arbejd dig langt ned. Før
skraberen med en jævn bevægelse, og hvis det er nødvendigt kan du
efterfølgende skrabe vinduet lodret.

God fornøjelse og god weekend.

Kærllig hilsen
Louise

PS: Se også mine tidligere indlæg + videoer

Fx. “Gode nyheder til dig der H-A-D-E-R kalkaflejringer” + VIDEO

Eller

Fx. ” Få hemmeligheden bag nem, effektiv og lynhurtig gulvvask” + VIDEO

Mange hilsner
Louise

Mest læste artikler