Sådan fjerner du dårlig lugt af sved fra dit tøj

Sådan fjerner du dårlig lugt af sved fra dit tøj


Rengøringsekspert Louise Grønhøj, Rengøring og rengøringsmidler (Pletfjerning).Har du en yndlings-skjorte, der lugter dårligt af sved? Noget sportstøj som den dårlige lugt har bidt sig stædigt fast i? Eller måske et helt tredje stykke tøj, som lugter dårligt af sved?

Så er den gode nyhed, at jeg gerne vil fortælle dig, hvordan du nemt og effektivt løser problemet.

Det er nemlig kun et spørgsmål om en eneste lavpraktisk rengøringsindsigt.

Faktisk er det så simpelt som, at når noget lugter dårligt af sved, så er det lugten fra mikroorganismer, der er til gene. Derfor skal du også vide, at det ikke kun drejer sig om at vaske tøjet, men at du derimod skal lave en desinfektion, der slår mikroorganismerne ned.

Mikroorganismerne ”putter sig” nemlig behageligt i ly i stoffets fibre og finder typisk små lommer i trådene, der sikrer, at de ikke sådan lige er til at vaske af ved almindelig maskinvask.

Det er derfor nødvendigt, at tage et rengøringsmiddel med desinficerende effekt i brug. Opgaven er simpelthen at skabe dårlige vækstbetingelser for mikroorganismerne, så de slås ned og dermed ikke længere kan afgive den dårlige lugt af sved.

Og det mest afgørende for den proces er virketiden.

Altså den virketid du giver dit rengøringsmiddel med desinficerende effekt.

Lidt er selvfølgelig altid bedre end ingenting, men for at komme problemet helt til livs, så skal alle mikroorganismerne slås helt ned, så de ikke igen over tid begynder at vokse og skabe basis for ny dårlig lugt af sved.

Derfor er det mit bedste råd, at lægge dit tøj i blød i en opløsning af et rengøringsmiddel med desinficerende effekt og vand (1:10), og efterfølgende tage det op og hænge det til tørre. Det er nemlig ikke optimalt at komme det direkte i vaskemaskinen efter behandlingen, da rengøringsmidlet med den desinficerende effekt da ikke får den optimale virketid til at nedbryde mikroorganismerne og den dårlige lugt af sved.

#Bonusinfo 1: Vær selvfølgelig altid opmærksom på hvad dit tekstil tåler af behandling. Typisk er fx. silke meget sart.

#Bonusinfo 2: Mikroorganismer trives typisk dårligt ved meget høje eller meget lave temperaturer. Så hvis du har et tekstil, som ikke tåler behandlingen, da kan du fx forsøge at komme det i en pose i din fryser en periode.

#Bonusfif 3: Klar eddike og vand er også brugt til at fjerne den dårlige lugt af sved i tøjet. Jeg synes dog ikke, det er helt lige så effektivt.

Jeg håber at mine fif giver mening, og at du måske nu har mod på at give metoden et forsøg, og dermed spare en masse frustration over tøj, som lugter dårligt. Og mange penge på nyt tøj.

Pas på dig selv og på dine ting.

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj, www.basicclean.dk

PS. Få flere gratis fif. Hæng ud med mig på facebook. Klik her.

Mest læste artikler