[Rengøringsfif]: Spar tid på rengøringen og vælg de nemme løsninger del 2 af 3..

[Rengøringsfif]: Spar tid på rengøringen og vælg de nemme løsninger del 2 af 3..

Okay, nogen gange gør jeg det flere gange om dagen.

Og jeg elsker det!

Altså at støvsuge.

Langsomt og systematiskt.

Med åbne vinduer og til lyden af min yndlingsmusik.

Hvis du tænker, okay, cool nok Louise, men sådan har jeg det altså ikke lige med støvsugning, så er her 3 gode grunde til, hvorfor du alligevel med fordel kan byde din støvsuger op til dans:

1.Dit indeklima og min rengøringsstandard forbedres markant

2. Støvsugning giver dig god motion

3. Dine tanker får frit løb mens jeg støvsuger

Men absolut bedst af alt, jo mere du støvsuger, jo mindre behøver du at gøre rent med klud og spand.

Okay, er du med mig? Ser du fudusen i støvsugning?

STØVSUGNING = AT FLYTTE STØV TIL EN LUKKET BEHOLDER

Netop derfor er det også helt enormt vigtigt, at din støvsuger er af en god kvalitet, at den rent faktisk kan løsrive, suge og fjerne støv.
Og at den ikke mindst kan tilbageholde støvpartikler, sådan de ikke bare suser ud i rummet igen selvfølgelig.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har prøvet at støvsuge med en støvsuger der var så dårligt sug i, at jeg faktisk næsten var nødt til at løfte snavset.
Og lad mig bare lige afsløre, at det var en ret så frustrerende, tidskrævende og ineffektiv proces.


Nå, men så fik jeg vist ligesom også slået fast, at jeg synes en god støvsuger er den vigtigste rengørings rekvisit, og at hvis du har en god støvsuger er du meget langt.


For at opnå den perfekte støvsugning, er der især nogle fif jeg gerne vil dele med dig:

#1 [Tempo ved støvsugning]:
Du kan rent faktisk godt støvsuge så hurtigt, at din støvsuger ikke kan nå at følge med. Derfor gælder det i udgangspunktet, at jo langsommere du støvsuger, jo mere effektiv en støvsugning opnår du (professionelle kvalitetstest udføres med en hastighed på 0,5 m/s.).

#2 [Systematisk støvsugning]:
Jo mere systematisk du griber arealet an, jo bedre resultat vil du opnå. Start i den ene ende af rummet og bevæg dig langsomt og systematisk mod den anden ende. Husk at støv og nullermænd ligger i læ, lige så snart de ser deres snit til det.

#3 [Valg af mundstykke]:
Til de fleste støvsugere medfølger der et kombinations-mundstykke, som er et mundstykke hvor der er mulighed for at slå børsterne op og ned alt efter hvilket underlag der skal støvsuges. Husk at vælg den rigtige position. Børsterne skal være fremme når du støvsuger på hårde overflader, mens børsterne ikke skal være fremme ved støvsugning på fx. tæpper og lignende.

#4 [Ergonomi]:
Sørg for at opretholde en god ergonomi ved at indstille skaftets længde så det passer til din højde.

#5 [Støvsugning af inventar]:
Ved støvsugning af inventar skal du bruge det lille børstemundstykke, som er virkelig velegnet til lister, møbler, gardiner, kringlede kroge mm.

#6 [Udluftning]:
Ved 5 minutters daglig udluftning af dit hjem, vil mængden af støv falde markant.

DE VIGTIGE STEDER HVOR STØVET TYPISK SAMLES I OG “PUTTER SIG I LÆ” ER:

  • Under sengen
  • Under møbler
  • Fodlister
  • Hjørner og blinde vinkler

Jeg håber du har fået lyst til, at tage en extra dans med støvsugeren.

TAK fordi du læser med <3

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj

Mest læste artikler