Rengøring af hårstylingsartikler

Rengøring af hårstylingsartikler


Forleden fik jeg et spørgsmål omkring rengøring af hårstylingsartikler, som jeg gerne vil dele med dig. Ikke at jeg på nogen måde er specialist på området hårstylingsartikler, men jeg fik at vide at hårstylingsartikler kan blive sløve, hvis man ikke sørger for at holde dem rene.

Så hvis du synes at dine hårstylingsartikler er lidt sløve, så er den gode nyhed at det sikkert ikke er fordi, at du har en dårlig hårdag eller er håbløs til at sætte hår. Det er muligvis bare fordi dine hårstylingsartikler trænger til en grundig rengøring.

Ja, og hvordan er det nu lige det er med el-apparater og vand. Det er ikke ligefrem verdens bedste kombi vel. Så, what to do? 

Jeg giver dig her fif til, hvordan du nemt og sikkert kan rengøre dine hårstylingsartikler uden at frygte for kortslutning og ødelagte el-apparater. Lad os fx. tage udgangspunkt i et fladjern, og ca. samme procedure kan bruges ved rengøring af øvrige hårstylingsartikler.

1. Tænd fladjernet og sluk det igen når det er lunt, men ikke så varmt at du brænder dig på det. Varmen fra jernet var stor betydning for dit rengøringsresultat, og vil bidrage til lettere at opløse snavs (lidt ligesom at fedt på stegepanden bedst opløses med varmt vand fremfor koldt).

2. Vrid en klud rigtig hårdt op i varmt vand og tør alle flader over.

3. Den øvrige rengøring skal gøres med sprit. Grunden til at du skal bruge sprit er, at det hurtigt damper af og derfor ikke laver væskeskader på hårstylingsartikler, men også fordi at sprit netop opløser de smudstyper som typisk findes på hårstylingsartikler (fedt, olie og andre mere genstridige stoffer fra hårplejeprodukter).  Kom noget sprit på en tynd bomuldsklud og tør grundet hele fladjernet af. Brug evt. også en vatpind.

4. Lad fladjernet tørre lidt inden du igen slutter det til strøm.

Følger du mine fif omkring rengøring af hårstylingsartikler, vil dit udstyr ikke kun blive fint og rent som nyt, det vil også blive meget bedre at bruge igen.

Måske skal du ligesom jeg igang med rengøring af hårstylingsprodukter. Jeg synes det er tiden værd, og så er det jo også en oplagt mulighed for lige at få ryddet lidt op i toiletskabet. Mit trænger med meget jævne mellemrum til en oprydning.

Pas på dig selv og muligvis også dine hårstylingsartikler.

Kærlig hilsen
Louise

PS: Jeg har lavet et radiointerview om emnet, find lydfilen på min hjemmeside her: https://www.facebook.com/WWW.BASICCLEAN.DK

 

Mest læste artikler