Hvordan gøres hundelegetøjet rent – og hvornår smides det ud?

Er du i tvivl om, hvordan du bedst muligt rengør al hundens legetøj, og hvornår det er på tide at smide det ud? Så læs med her.


Pivedyr, kødben og legetøjsbamser

De fleste hundejere kender til problemet. Der er pivedyr, kødben og legetøjsbamser spredt udover hele stuen. Når vi anskaffer os en hund, anskaffer vi os samtidig en evne til at gå på kompromis med lidt rod hist og her. Vi bilder os desuden ind at hunden har behov for et stort og spændende udvalg af forskelligt legetøj – selvom det ikke helt er tilfældet.

Rengøring af legetøjet 

Både tøjdyr, pivedyr og gamle sutsko har godt af at blive vasket i ny og næ – og det er slet ingen vanskelig sag at gøre hundens legetøj rent, hvis du ejer en vaskemaskine.
Det eneste du skal tage højde for, er vaskemidlet du vælger at benytte; det skal helst være mildt og uden ekstrem tilsætning af duft og parfume.

Et lille tip, hvis du ikke ønsker at benytte vaskemiddel overhovedet, er at drysse lidt natron og hvidvinsedikke på legettøjet. Det tager den grimme lugt, som nemt kan sætte sig i tekstiler. 

Når legetøjet har været igennem en tur i vaskemaskinen, kan det snildt få en tur i tørretumbleren. Du kan også vælge at lade legetøjet lufttørre. 

Rengøring af det hårde legetøj

Det er ikke kun de bløde legetøjssager, som kan blive rene og fine. Hårdt legetøj og reb kan også sagtens tåle en tur i maskinen – opvaskemaskinen!

Læg alt det hårde legetøj på øverste hylde, og brug eddike i stedet for opvaskemiddel. Den stærke eddikelugt skal nok forsvinde lige så snart tingene er tørre. 

På tide at smide legetøjet væk?

Det er selvfølgelig en vurderingssag, hvornår det er på sin plads at smide legetøjet væk. Lige så snart at legetøjet begynder at gå i stykker eller miste sin funktion, skal du vurdere om det kan betale sig at beholde det.

Husk på at det kan være farligt at lade hunden gnave og gumle i sit legetøj, hvis delene fra det kan sluges og sætte sig fast i halsen. Kan legetøjet ikke repareres, er der god grund til kassere det. 

Kilde: prouddogmom.com

Mest læste artikler