Huskelisten: Her skal du gøre rent hver dag, hver uge, hver måned

Her er den ultimative huskeliste til alle jer, der gerne vil sætte rengøring mere i system og spare tid og kræfter. Slut med dårlig samvittighed.


Hvor ofte skal man fx vaske gulv?

Alle, der føler, at rengøring er trættende, rækker hånden op. Alle, der har dårlig samvittighed over forsømte kroge i boligen, rækker den anden hånd op. Nu står I sikkert alle sammen med hænderne i vejret.

Men det er der råd for. Good Housekeeping har nedfældet den ultimative guide til rengøring – opdelt i hvor ofte, de enkelte pligter skal udføres.

Dette skal du gøre hver dag:

  • Rede sengen
  • Gøre kaffebryggeren ren
  • Vaske op
  • Tørre køkkenbord af,
  • Vaske tøj
  • Feje eller støvsuge køkkengulve
  • Tørre badeværelsesfliser af efter brug
  • Tørre køkken- og badeværelsesvaske over

Hver uge:

  • Vaske køkken- og badeværelsesgulve
  • Gøre sanitet i badeværelse helt rent
  • Gøre spejle rene
  • Støve møbler af
  • Støvsuge gulve og møbler
  • Skifte sengetøj
  • Smide gammelt mad ud
  • Tørre køkkenmaskiner af
  • Gøre mikroovnen ren

Hver måned: 

  • Støvsuge dørlister, gulvpaneler o.lign.
  • Støve lamper af
  • Støve persienner af
  • Gøre opvaskemaskinen og vaskemaskinen rene

Hver 3-6. måned:

  • Gøre fryseren ren
  • Vaske badeværelsesforhænget
  • Gøre rent under og bag møbler
  • Vaske puder og dyner
  • Støvsuge madrasser
  • Gøre ovnen ren

Mest læste artikler