Lad en effektiv rengøring forvandle dit badeværelse til et "hjemme-wellness-center"

Rengøring
Lad en effektiv rengøring forvandle dit badeværelse til et "hjemme-wellness-center"
Louise Grønhøj, Rengøring og rengøringsmidler


Badeværelset er et af de vigtigste rum i mit hus, og hvis du spørger min familie bruger jeg rigtig meget tid derinde (læs: og måske også lidt for meget varmt vand). Men sagen er altså den, at for mig er badeværelset mit helt private Wellness Center.


... Ro, forkælelse og nydelse...

Man behøver på ingen måde et stort og luksuøst badeværelse, mindre kan sagtens gøre det!

Virkemidler som duftelys, bløde håndklæder, afslappende musik og lækre badeprodukter skaber den helt rigtige hjemme-wellness-stemning i badeværelset.

Nå, men.. det jeg tænker er, at ligesom med alle andre rum i huset, så bliver det hele bare lidt mere lækkert, hvis det er rent og pænt.

Lad en effektiv rengøring forvandle dit badeværelse til et "hjemme-wellness-center"

A. Først og fremmeste skal du rydde grundigt op. Det har intet mindre en 2 fantastiske fordele. Det er lettere at gøre rent når der er ryddeligt, og måske betyder det endda at der ligefrem er mindre at gøre rent på. Den anden ting er, at der sker noget mentalt når man har ryddet op. Man bliver gladere og alt synes pludselig mere overskueligt (er det bare mig, eller er det ikke ekstremt gode grunde til at rydde kritisk op i ny og næ?)

B. Læg alle tekstiler til vask. Badeforhæng, måtter, gardiner, håndklæder, for i vasketøjskurv mm. Alt-alt-alt skal til vask! Vask efter anvisningen, og lad det evt. lufttørre i den friske vind.

C. Støvsug hele rummet. Og start gerne oppefra og arbejd dig derefter ned. YES, du læste rigtigt! Sæt en børste på enden af dit støvsugerør, og begynd med loftet. Selvom du ikke tror det trænger, så skal der nok gemme sig et lille bitte spindelsvæv eller en miniaturenullermand. Efterfølgende støvsuger du gulvet grundigt, og er opmærksom på alle revner og sprækker hvor du normalt ikke lige kommer.

D. Lav en spand med en opløsning af grundrens, og begynd systematisk at aftørre alle tænkelige overflader. Her starter du igen så vidt muligt oppefra. Aftør grundigt og omhyggeligt. Alt skal have en tur, og vær ikke bange for at bruge rigeligt med vand og sæbe. En meget hårdt opvredet klud er i dette tilfælde mindre effektiv.

E. Afkalk armatur, bruser, håndvask, badekar og alle overflader der trænger til en afkalkning. Se evt. min video om at fjerne kalk i tidligere blogindlæg.

F. Puds alle spejle, glasoverflader og vinduer.

G. Rens afløb.

H. Rengør toilettet. Skub al vand ud af vandlåsen med en toiletbørste. Doser og fordel toiletrens i kummen. Lad det gerne virke lidt. Efterfølgende børstes grundigt og skyl derefter ud (bonusinfo: Det gør en forskel at tømme toilettet for vand først. Produktet kan på den måde virke mere effektivt og i ufortyndet form).

I. Luft ud og lad den forfriskende duft af frisk luft komme indenfor.

J. Giv den lidt ekstra og hæv niveauet! Nu har du gjort dig så umage, og ryddet op, ryddet ud og gjort rent. Pynt fx. op med stearinlys, friske blomster, nye tekstiler, arranger dine parfumer flot, hæld flydende cremesæbe på flotte beholdere osv.

Så er der kun tilbage at nyde resultatet, og jeg håber virkelig helt ind i hjertet, at du giver dig selv lov til at bruge en masse tid på dig selv i dit nye "hjemme-wellness-badeværelse".

Det fortjener du!

Kærlig hilsen
Louise

 
5. marts 2012
Mere om Rengøring

Rengøringsguide: Sådan fjerner du pletter af gløgg & rødvin..

Rengøring   Julen nærmer sig. Og der julehygges med gløgg og andre julegodter. Men hvordan er det nu lige, man fjerner genstridige pletter af gløgg (og for den sags skyld også rødvin) på den noget så nydelige juledug? Her får du mit bud på, hvordan du klarer balladen uden at skulle afbryde hele julefesten, fordi dugen […] The post Rengøringsguide: Sådan fjerner du pletter af gløgg & rødvin.. appeared first on Louises rengøringstips.

VIDEO: Se hvordan du nemt kan fjerne pletter af stearinlys..

Rengøring VIDEO: Se hvordan du nemt kan fjerne pletter af stearinlys..

Simpelt fif til rengøring af små kringlede kroge..

Rengøring Simpelt fif til rengøring af små kringlede kroge..

Sådan fjerner du pletter af mælkebøttesaft..

Rengøring Sådan fjerner du pletter af mælkebøttesaft..

Gulvvask: De 3 vigtigste ting for at opnå perfekte gulve

Rengøring Gulvvask: De 3 vigtigste ting for at opnå perfekte gulve

Sådan afkalker du din vandhane uden at skille den af

Rengøring Sådan afkalker du din vandhane uden at skille den af

9 nemme trin til effektiv og nem rengøring (i efterårsferien)

Rengøring 9 nemme trin til effektiv og nem rengøring (i efterårsferien)

Sådan fjerner du fluelort

Rengøring Sådan fjerner du fluelort

Sådan fjerner du nemt kalk på klinker

Rengøring Sådan fjerner du nemt kalk på klinker

Flyverust: Sådan fjerner du flyverust og forebygger mod flyverust…

Rengøring Flyverust: Sådan fjerner du flyverust og forebygger mod flyverust…

Sådan rengør du dit badeværelsesforhæng perfekt

Rengøring Sådan rengør du dit badeværelsesforhæng perfekt

Sådan fjerner du dårlig lugt fra afløbet..

Rengøring Sådan fjerner du dårlig lugt fra afløbet..

Minimer nullermænd og støv

Rengøring Minimer nullermænd og støv

Pletguide – fjerne pletter af frugtsaft

Rengøring Pletguide – fjerne pletter af frugtsaft

[FUGERENS]: Sådan rengør du fugerne mellem klinkerne nemt og effekt...

Rengøring [FUGERENS]: Sådan rengør du fugerne mellem klinkerne nemt og effektivt