De 14 mest beskidte steder i dit køkken – sådan rengør du dem

Køkkenet er et af de mest bakteriefyldte rum i hjemmet. Her er 14 rengøringstips til, hvordan du bekæmper bakterier i køkkenvasken, ovnen, skraldespanden og adskillige andre steder.


1. Køkkensvamp, karklud, viskestykke og forklæde

Hvis du ikke allerede vidste det, så er netop disse ting nogle af de mest bakteriefyldte i dit køkken. Flere undersøgelser viser, at over 75% af alle køkkensvampe, karklude og viskestykker indeholder e-coli bakterier.

Rengøringstip: Du bør rengøre og desinficere køkkensvampen, karkluden og viskestykket dagligt. Med svampen og karkluden kan du koge dem i mikrobølgeovnen i 2 minutter. Viskestykket bør skiftes hver dag – og husk at vaske disse i en kogevask. Glem heller ikke dit forklæde, næste gang du vasker køkkentekstilerne. 

2. Køkkenvasken

Du tænker måske at køkkenvasken er ren, fordi den hele tiden bliver skyllet. Køkkenvasken rummer formentlig 100.000 gange flere bakterier end håndvasken på badeværelset; det skyldes alle de madvarer, der har kontakt med vasken. Ofte er køkkenvasken også stedet for e-coli bakterier. 

Rengøringstip: Rengør køkkenvasken med desinficerende rengøringsmidler flere gange om ugen.

Det kan også være en god ide at rengøre køkkenvasken med kokosoile.

3. Kæledyrets madskåle

Har du kæledyr, bør du være særligt opmærksom på mad- og vandskålene, da disse er et samlingssted for bakterier. 

Rengøringstip: Skålene bør vaskes hver dag – helst i opvaskemaskinen

Læs også: Derfor bør du aldrig vaske op i hånden

4. Kaffemaskine

Det er måske ikke det mest indlysende sted, men det varme og fugtige miljø i kaffemaskinen er faktisk et perfekt sted for bakterier, mug og skimmel.

Rengøringstip: Følg altid producentens anvisninger for rengøring. En god tommelfingerregel er desuden at blande 1 del eddike og 1 del vand, og hælde det i vandbeholderen som du normalt ville gøre. Lad kaffemaskinen køre halvvejs igennem, og lad stå i 20 minutter før du kører resten af eddike-blandingen igennem. Kør herefter 3 kander vand igennem maskinen, så du fjerner lugt og smag af eddike.

5. Vandhanen i køkkenet

Umiddelbart er det ikke overraskende, at vandhanens håndtag er et af de mest bakteriefyldte steder i køkkenet; det er nemlig her du rører hver gang du trænger til at få vasket hænder. Vandhanen er et fantastisk sted for bakterier og mug.

Rengøringstip: Rengør dagligt med desinficerende rengøringsmidler.

6. Køkkenbordet

Tænker du nogensinde over alle de ting, du placerer på dit køkkenbord? Uskyllede dagligvarer, beskidte bæreposer og din håndtaske, der har stået på gulvet i bussen… Ifølge en undersøgelse fra NSF International fandtes der e-coli bakterier på 30% af alle de testede bordplader.

Rengøringstip: Rengør køkkenbordet dagligt med varmt vand og desinficerende rengøringsmidler. Rengør altid bordet inden brug, og prøv at undgå at sætte andet end fødevarer på køkkenbordet.

7. Ovnens knapper

Hvor ofte gør du egentlig disse rene? Det er måske ikke et sted, der synes beskidt, men faktum er, at ovnens knapper normalt bærer en masse bakterier.

Rengøringstip: Fjern knapperne ugentligt og rengør dem med varmt vand og desinficerende rengøringsmidler.

8. Skærebrætter

Skærebrætter er fyldt med bakterier. En undersøgelse foretaget af NSF International viser, at 18% af alle undersøgte skærebrætter bærer både e-coli- og salmonellabakterier.

Rengøringstip: Vask skærebrættet grundigt efter brugt – og også gerne inden du tager det i brug igen. Det bedste er at vaske skærebrættet i vaskemaskinen, men har du et skærebræt af træ bør du bruge meget varmt vand og opvaskemiddel. Det er desuden en god ide at have et skærebræt, som udelukkede anvendes til kød.

9. Grøntsagsskuffen i køleskabet

Grøntsagsskuffen er et perfekt sted for diverse bakterier. Heri er der fundet både salmonella og listeriabakterier.

Rengøringstip: Rengør køleskabet – og grøntsagsskuffen hver 14. dag. Rengør med vand og desinficerende rengøringsmiddel.

10. Mikrobølgeovnen

Du tror måske, at varmen dræber alle bakterierne i mikrobølgeovnen, men det er desværre ikke tilfældet. Mange bakterier er resistente og kan ligge i dvale i mikrobølgeovnen.

Rengøringstip: Sørg for at rengøre mikrobølgeovnen med et desinficerede rengøringsmiddel ugentligt – både indvendig og udvendig.

11. Brandepanderne

Brandepanderne bliver ofte overset, når det er tid til rengøring i køkkenet. Men dine bradepander bliver udsat for mange forskellige ting, og det er derfor vigtigt at du rengør dem jævnligt.

Rengøringstip: Du kan rengøre dine møgbeskidte bradepander ved hjælp af dette trick med cola.

12. Bestik og knive

Selvom du altid rengør dine kokkeknive og dit bestik – enten i opvaskemaskinen eller i hånden – så findes der stadig skidt og snavs herpå.

Rengøringstip: Du kan med fordel pudse dine knive og bestik. På den måde mindsker du også risikoen for flyverust.

13. Elkedel

De afmærkninger og flager, du kan se i din elkedel er kalk. I princippet er det harmløst, men det er bestemt ikke lækkert at se på – eller at få i sin te. 

Rengøringstip: Lav en blanding med halv vand og halv eddike. Kog blandingen op i elkedlen et par gange, og lad derfor stå og trække. Hæld blandingen ud, kom rent vand i elkedlen og kog herefter to-tre gange (med rent vand hver gang).

14. Skraldespanden

Det siger næsten sig selv, at skraldespanden er et sted for bakterier. Men husker du at rengøre den? Næste gang du alligevel skifter posen, bør du gøre dig selv den tjeneste at rengøre din skraldespand.

Rengøringstip: Lav en 10 % opløsning af et rengøringsmiddel med desinficerende effekt og påfør det omhyggeligt med en blød børste. Lad det virke en lille times tid og skyl derefter af med rent vand. 

Se her, hvorfor du bør komme avispapir i bunden af din skraldespand

Mest læste artikler