Sådan rengør du en komposit/granitvask

Få råd til hvordan du fjerner ridser og kalkaflejringer.


Hvordan holder jeg min sorte håndvask ren?

De flotte, mørke køkkenvaske er en fryd for øjet, men hvad gør man, når man har problemer med at holde dem rene og pæne? En læser har skrevet til debatten, fordi hans vask, bliver ved med at volde problemer på den front.

Minus Kalk, eddike og opvasketabs

En læser skriver, at hun med stort held har benyttet sig af Minus Kalk badeværelsesspray. ”Det sprayes direkte på fladerne, lad det sidde ca. 10-15 minutter, skylles derefter af og poleres med en blød klud. Må gerne gentages flere gange”.

“Læg køkkenrulle på kalkaflejringerne, hæld almindelig eddike på og lad det virke i nogle timer eller natten over, så kan kalken tørres af med en våd klud.” Skriver en anden læser, og foreslår at slibe vasken med fint sandpapir mod ridserne: “Der findes en slags vedligeholdelsespakke med slibe-, rengørings- og vedligeholdelsesmidler. Men eddiken er uovertruffen til kalken! Let og miljøvenlig.”

En anden læser foreslår dog, at man ikke benytter sig af sandpapir, da overfalden i vasken så ikke længere er glat, og kalken vil få en ru bund at aflejre sig på.

Derimod er der et andet råd, der lyder på, at du skal fylde din vask med varmt vand og tilføje en opvasketabs i vandet: ”Vores vask er nu 5 år gammel – og ser stadig ud som ny. Vi lægger jævnligt en opvasketabs i vasken og opløser den med varmt vand. Lad det stå 1-2 timer. Skyl vasken ren for sæbe, tør vasken af og smør den med madolie og lad den stå natten over. Tør den overskydende olie af næste morgen.” Beskriver læseren.

Mest læste artikler