[Kalkfjernerguide]: Når kalkbelægningerne bliver både gule og orange..

[Kalkfjernerguide]: Når kalkbelægningerne bliver både gule og orange..


Kalkbelægning brun1[SE VIDEO – KLIK HER]

Over tid kommer de snigende.

Altså de grimme belægninger af genstridigt kalk.

Og hvis de får lov til at sidde, kan de endda ændre farve og blive både gule, orange og brune i farven.

Det pynter ikke ligefrem, og jeg ved at mange mennesker tror, at de har prøvet alt uden held.

Men den gode nyhed er, at det tror jeg altså ikke, at de har.

Og præcist derfor har jeg lyst til, at dele mine bedste rengøringsfif om at fjerne kalk med dig.

Jeg vil nemlig påstå, at hvis blot du gør det rigtigt, kan du nemt og effektivt fjerne selv den mest gyselige belægning af kalk på under 2 minutter.

Også selvom den er både orange og brun!

Nå men, tilbage til metoden – SE DEN – KLIK HER.

Det du skal vide er, at belægninger af kalk opløses af syre, hvilket vil sige, at hvis du bare bruger et godt rengøringsmiddel, der indeholder syre, og som er beregnet til opgaven, så kan du med det rigtige rengøringsmiddel let som ingenting opløse og fjerne de kedelige belægninger af kalk.

Derfor skal du anskaffe dig en god kalkrens, som indeholder en masse gode kvalitetssyrer, som faktisk er de ingredienser, der gør hele forskellen for dig, når du skal opløse kalk.

Og hvad er det så, der sker, når kalkbelægningerne ændrer farve og bliver både orange og brune i farven?

Jo, helt lavpraktisk sker der simpelthen bare det, at okker fra vandet også fælder ud sammen med kalken. Og er der meget okker i vandet, bliver farven selvfølgelig mørkere og mørkere i takt med koncentrationen af okker øges.

Men igen, en god nyhed.

Den belægning skal behandles på præcist samme måde, som den helt almindelige kalkbelægning.

1. Fugt først overfladen med vand, sådan du mætter overfladen med vandet.
2. Påfør din kalkrens og skrub let
3. Skyl efter med rent vand

#BONUSINFO 1: Det gælder ikke om, at lade produktet ”trække natten over”. Tvært imod. Det gælder om, at gentage behandlingen, hvis man ikke er tilfreds med resultatet.

#BONUSINFO 2: Brug kun syreholdige rengøringsmidler på overflader, der er syrefaste. Hvis du kommer et syreholdigt rengøringsmiddel på fx marmor, kan overfladen tage skade og blive ødelagt.

#BONUSINFO 3: Metoden kan bruges på både klinke, toilet, vandhane, badekar mm. Bare overfladen er syrefast. Og proceduren er præcist den samme uanset hvilke materialer, der er tale om.

Jeg håber, at denne blog har inspireret dig.

Og jeg står stadig ved min påstand.

Hvis blot du gør det rigtigt, så kan du lave de vildeste forvandlinger på blot 2 sølle minutter.

Pas på dig selv, dine kære og dine materialer.

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj, www.basicclean.dk

Mest læste artikler