Gode nyheder til dig der H-A-D-E-R kalkaflejringer!

Har du kigget i bunden af elkedlen for nylig? Eller på bruseren i badeværelset? Så har du nok set nogle genstridige kalkaflejringer. Heldigvis er der gode råd at hente her


Louise Grønhøj - Rengøring og rengøringsmidler
Hvad er det nu lige der er med det der kalk? Det kommer snigende, og er man ikke vaks bider det sig endda fast som genstridige grumme kalkaflejringer.

I Danmark har vi relativt hårdt vand, hvilket betyder meget kalk og mange salte i vandet.

🙂 SE EVT. MIN YOUTUBE-TO-DO VIDEO HER 🙂
https://www.youtube.com/watch?v=C4nHO0qeiOQ

Og ja, de udfældes alverdens kedelige steder, og pynter jo ikke ligefrem vel?

Eller er det kun mig, der kender til tilstoppede brusehoveder, kalkede elkedler, grimme gullige pletter og belægninger på armatur, håndvask, badekar og glasplader.

Ej vel – du kender det sikkert også godt!

Og nu er det så, at vi kommer til en af mine kæpheste. Virkelig.

Hvad fjerner kalk?
Det gør syre! PUNKTUM.

Kalk er basisk, og for at fjerne kalk behøver man en syre, som kan binde sig til kalken og på den måde fjerner den. Det var den ultrakorte version, og jeg skal ikke kede dig med teknisk snak selvom det frister mig.

Der findes et hav af produkter til at fjerne kalk med, og nogen af dem er bedre markedsført end andre. Eller skal jeg sige det endnu mere direkte, så må jeg tilstå at der er meget stor forskel på kvaliteten af de produkter den alminelige forbruger kan købe. Desværre. Og netop derfor er kalkaflejringer en af mine kæpheste!

Produktet er meget afgørende for dit resultat. PUNKTUM.

Så den gode nyhed er, at det er let som ingenting at fjerne kalk, hvis bare man har en god KALKRENS!

Mit bedste råd er derfor, at du anskaffer dig et kvalitetsprodukt og let som ingenting fjerner kalk. Det er vigtigt at produktet er højkoncentreret og indeholder en masse gode syrer og kalkbindere.

Jeg har lavet en kalk-fjerner-guide til dig, og værsgo den får du lige her:

1. Fugt emnet med lunken vand (så binder produkt og materiale bedre)
2. Påfør KALKRENS ufortyndet
3. Lad det virke i 1 minut eller til det holder op med at bruse
4. Skyl og aftør

Bingo – med det rigtige produkt vil alt fremstå som skinnende nyt!

SE EVT. MIN YOUTUBE-TO-DO VIDEO HER:
https://www.youtube.com/watch?v=C4nHO0qeiOQ

God arbejdslyst & rigtig god weekend.

Kærlig hilsen
Louise

PS: Husk at sikre dig, at materialet tåler syre. Hvis ikke skal du anvende en bestemt kalkrens fremstillet til netop det materiale.

Mest læste artikler