Fjern den mørke rande i dit toilet

Fjern den mørke rande i dit toilet

Uanset hvor omhyggelig du er med at rengøre dit toilet til dagligt, så vil der typisk over tid ske det at der opbygges en belægning af genstridigt snavs.

Det ses som en brun, gul, sort eller orange rande. Enten på bagsiden af toilettet eller en rande i vandspejlet i toilettet. Eller begge.

I forbindelse med en grundig rengøring, er det oplagt at komme til bunds i den mørke rande i toilettet, og jeg vil gerne fortælle dig, hvordan du med en toilettryllesten kan rense den mørke rande perfekt væk.

Og herunder deler jeg min opskrift på, hvordan du fixer selv det toilet du allerede havde opgivet (og i øvrigt troede du havde prøvet alt på):

#1: METODEN er afgørende. For at rengøre perfekt er det vigtigt at du tømmer dit tolet komplet for vand, sådan du kan rengøre direkte på den snavsede overflade. Dit toiletrens skal nemlig påføres direkte på overfladen og ikke bare fortyndes nede i toiletvandet. Tag din toilet børste og skab al vand ud af toilettet. Metoden kan du se i videoen – KLIK HER.

#2: TRYLLESTENEN er afgørende og udretter mirakler. Jo jo, jeg har også stået i situationer hvor intet rengøringsmiddel eller besværlige tricks med at beklæde toilettet med toiletpapir og kemi virkede.  Hvor mit knogfedt var spild af krudt, og hvor intet rigtig virkede og gav mit det ønskede resultat. Engang troede jeg faktisk at opgaven var umulig, og at et nyt toilet ville være eneste løsningen. Men så fandt jeg toilettryllestenen som stadig overrasket mig positivt. Og det må jeg bare dele med dig! Se hvordan i videoen – KLIK HER.

(Og inden at du tænker noget i retningen af, at lyden på videoen er dårlig eller at lyset på billedet snyder lidt, så vil jeg lige skynde mig at understrege, at jeg godt selv allerede ved at mine ting ikke ligefrem kommer fra Nordisk Film, men at jeg håber på at du vil kunne se budskabet alligevel trods alt (film og billeder er taget hos en Helle Marie, der for noget tid siden gav mig denne kæmpe rengøringsudfordring).

Gnid med toilettryllestenen på de sidste mærker.

Nå, men sådan her kan du altså gøre:

1. Skub al vand ud af toilettet
2. Rens normalt med toiletrens og skyl
3. Skub al vand ud af toilettet igen
4. Skrub med toilettryllestenen og skyl

#BONUSFIF: Fugt stenen så den ikke ridser.

Når jeg deler dette tip med dig, så er det fordi at ikke ret mange kender til det endnu, og selvfølgelig fordi jeg ved at det vil overraske dig.

Så hvis du er træt af den grimme rande i dit toilet, og ville ønske at dit toilet stod flot og skinnende hvidt, så kan du altså fixe balladen efter opskriften her.

Hav den mest fantastiske dag, og pas på dig selv og det du har kært.

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj, www.basicclean.dk

Mest læste artikler