Løvefod – nem og praktisk bundplante og alsidig lægeplante

Løvefod kan sås året rundt. Den er robust og tilmed nem at passe og pleje. Med sine unikke sårhelende og betændelseshæmmende egenskaber kan den fine staude dog meget andet end at tage sig smukt ud blandt havens blomster.


Fakta om Løvefod

  • Dansk navn: Løvefod
  • Engelsk navn: Lady’s Mantle
  • Latinsk navn: Alchemilla

Alt om løvefoden

Populære arter

Løvefod, Alchemilla, er en stor planteslægt af stauder. Slægten omfatter mange såkaldt apomiktiske arter, dvs arter som er naturligt forekommende ved ukønnet formering. 

Her er nogle af de mest populære arter af løvefod i Danmark:

  • Almindelig Løvefod – Alchemilla vulgaris
  • Bjerg-Løvefod – Alchemilla alpina
  • Gulgrøn Løvefod – Alchemilla xanthochlora
  • Kaukasisk Løvefod – Alchemilla erythropoda
  • Lodden Løvefod – Alchemilla mollis

Udseende

Løvefod er kendt for sine store, flotte rosetblade. Disse findes i adskillige former og faconer – fra de nyreformede, til de runde og de kattepoteformede. Deraf navnet, løvefod.

Løvefods blomster er gulgrønne (nærmest lys limefarvedt), og de sidder i de fineste kvaste på udvalgte skud. Planten kan blive op til 50 cm høj.

Lodden Løvefod, Alchemilla Mollis, er særligt iøjnefaldende med sine let behårde blade, som de fleste sandsynligvis har set og kan genkende på deres dråbebeklædte blade og skinnende blade efter et regnskyl.

Pasning, vanding og grobund

Løvefødder, som er vildtvoksende i Danmark, er utroligt nemme at få til at spire og gro, så længe de ikke placeres i fuld skygge. Planten skal, som de fleste andre stauder, have sol i ny og næ for at kunne trives.

Det overordnede kendetegn for planten er, at den er meget robust. Derfor kræver løvefod ikke megen opmærksomhed fra en haveejer. Den kan klare sig på stort set alle grobunde – både halvvåde og halvtøre. Ekstrem våd eller ekstrem tør jordbund er løvefod dog ikke begejstret for, ligesom sandbund heller ikke er løvefods foretrukne .

Sæsonen for løvefod er på sit højeste fra maj-juli måned, hvor de små gulgrønne blomster springer ud i et stort blomsterflor.

Såning af løvefod

Løvefod er kendt – og berygtet – for at kunne så sig selv. Dette kan man undgå ved at klippe planten helt i bund efter blomstringsperioden.

Løvefod er generelt meget nem at så, ikke mindst fordi den kan sås hele året rundt. Dette gælder selv i den koldeste vinterperiode. Når man sår løvefod, er det bedst først at blande frøene med en smule løs jord. Derefter drysses mixet direkte på voksestedet. Herpå rives jorden med frøende forsigtigt sammen med jorden på voksestedet.

Anvendelse og yderligere information

I dekoration og som ukrudtsbekæmper

Løvefod er yderst anvendelig som kantplante og som bunddække. Den dræber bundens og bedenes ukrudt ved at omslutte de uønskede gevækster som et spirende tæppe.

Løvefod fremhæver også på smukkeste vis de blomster og planter, som den står sammen med. Som tørringsblomst, i en vase og som dekoration i en buket gør lLøvefod også god figur.

Lægeplante

Løvefod er kendt som en gammel lægeplante, og den har været dyrket og anvendt i Nordeuropa, Mellemeuropa og Rusland i mange hundrede år. 

Løvefod er kendt for at være sårhelende og betændelseshæmmende, og den har også ry for at være god mod mavelidelser. Den har især været benyttet til kvinder med uregelmæssig menstruation og underlivssygdomme. Udover at være sårhelende har Løvefod også en række andre gavnlige egenskaber. Den skulle efter sigende også være et fortræffeligt blodrensningsmiddel samt egne sig som et muskelstyrkende lægemiddel.

Jagten på guld – løvefod i alkymien

Det latinske navn for løvefod, Alchemilla, kommer af det græske Alcymela – som betyder alkymi. For alkymisterne var løvefod nemlig en af de vigtigste planter i jagten på at fremstille guld. 

Kært barn har mange navne

Løvefod kaldes også Maria-kåbe, Fruekjole, Vor Frues Kåbe og Jomfruurt.

Tilbage til toppen

Mest læste artikler