Kirsebærtræet er et populært frugttræ i de danske haver af flere årsager. I foråret kan du nyde synet af de smukke hvide eller rosa blomster og om sommeren kan du mæske dig i de søde frugter. Tilmed er kirsebær utrolig sunde.
Det mørkerøde kirsebær er for mange et symbol på dansk sommer. Vi ser dem til salg i boder langs landevejene og spiser dem ved mange lejligheder, som en lækker sommersnack.
Et kirsebærtræ er både smukt og spiseligt, men der er stor variation i de over 300 sorter, der findes på verdensplan.
Nogle sorter af kirsebær er små og sure, mens andre er søde og fyldige. Desuden er der vejrforhold, skygge og pladsareal at forholde sig til og ikke alle kirsebærtræer er selvbestøvende.
Man skal derfor holde tungen lige i munden, når man skal vælge kirsebærtræ til sin have. Lær alt om kirsbærtræet, og se hvordan du passer og plejer et kirsebærtræ bedst.
- Et kirsebær er en frugt
- Kirsebærets oprindelse
- Kirsebærtræets navn
- Kirsebærsorter
- Surkirsebær og sødkirsebær
- Populære kirsebærsorter
- Bestøvning af kirsebærtræ
- Sådan planter du et kirsebærtræ
- Pasning og pleje af et kirsebærtræ
- Fugle og insekter i kirsebærtræet
- Det kan du bruge kirsebær til
- Kirsebær er sunde
- Japanske kirsebærtræer
Et kirsebær er en frugt
Navnet ‘kirsebær’, kan synes misvisende – for faktisk er et kirsebær slet ikke et bær, men derimod en stenfrugt. Kirsebærtræet tilhører slægten prunus, som blandt andet også inkluderer blommer, abrikoser, nektariner, ferskner og mandler.
Stenfrugter kendetegnes ved at bestå af et lag frugtkød med en meget hård kerne i midten. Fælles for frugterne er også, at de egner sig fortræffeligt til marmelader.
Kirsebærtræets oprindelse
Som spise går kirsebæret mange år tilbage. Fund i stenalderhuler indikerer, at vores forfædre formentlig har også nydt godt af frugten. Den dyrkede version kom til Rom allerede før vores tidsregning og man antager, at kirsebæret blev indført til Danmark i den tidlige middelalder.
Kirsebærtræets navn
Dansk: Kirsebærtræ
Latin: Prunus cerasus
Engelsk: Cherry tree
Kirsebærsorter
Der er stor variation i både smag og høst, når det kommer til kirsebærsorter. Og hvis du planter et kirsebærtræ fra bunden, kan der gå flere år, før du opdager udfaldet. Derfor er det en god idé, at sætte sig ind i de forskellige kirsebærsorter, før du anskaffer dig et kirsebærtræ.
Der findes overordnet tre slags sorter af kirsebær:
- Fuglekirsbær(Prunus avium).
- Surkirsebær (Prunus cerasus).
- Sødkirsebær (Prunus avium).
Fuglekirsebær vokser vildt i naturen i skove og hegn, mens sur- og sødkirsebærerne dyrkes i haverne.
Kirsebærtræets blomster kan være hvide og rosa i farven.
Surkirsebær og sødkirsebær
Som navnene antyder, er den ene sort sur og den anden sort sød. Den sure kirsebærsort egner sig til syltning og saft, mens sødkirsebæret nydes bedst frisk fra træet.
Kirsebærerne fra de forskellige sorter høstes på forskellige tidspunkter af sommeren, hvorfor du med fordel kan vælge den kirsebærsort med høsttidspunkt der passer dig.
Populære kirsebærsorter
Med sin søde smag og store frugtstørrelse, er sødkirsebæret den mest populære sort i de danske haver. Det er dog ikke alle sødkirsebærsorter, der er selvbestøvende. Hvis kirsebærtræet ikke er selvbestøvende, skal du anskaffe dig flere forskellige sorter, så de kan bestøve hinanden.
Herunder finder du fem eksempler på populære sødkirsebærsorter:
Sunburst: Sunburst er kendetegnet ved at være en sort, der giver meget store frugter. Frugterne er mørkerøde, søde og saftige. Selv før modning, kan kirsebærene spises med fornøjelse og høstperioden strækker sig således over en længere periode. Du kan høste frugten fra juli måned.
Stella: sorten Stella giver søde og saftige frugter i august måned. Frugterne er mørkerøde og blomstringen er hvid. Stella egner sig godt som fremmedbestøver.
Lapins: Lapins giver et stort udbytte af frugter. Kirsebærerne er søde og sprøde og træet er robust sammenlignet med andre sorter. Blomsterpragten er hvid. Kirsebærene kan høstes fra august måned.
Sweetheart: Sweetheart har store røde frugter med sød smag og sprød tekstur. Sweetheart bærer rosa blomsterpragt i foråret. Sweetheart er mindre hårdfør, men giver et stort udbytte af frugter. Sorten modner fra midten af august.
Merton Later: Merton Late er også en populær sort, men adskiller sig fra ovennævnte sorter ved at kræve en medbestøver. Den kan nemlig ikke bestøve sig selv. Til gengæld er træet mere hårdfør mod sygdomme, og frugterne har mindre tendens til at revne.
Et kirsebærtræ bærer kun frugt, hvis blomsterne bestøves i forårsmånederne. Nogle er selvbestøvende, men andre kræver en fremmedbestøver.
Bestøvning af kirsebærtræ
Det er ikke alle sorter af kirsebærtræer, der kan bestøve sig selv. Har du anskaffet dig et kirsebærtræ, der ikke er selvbestøvende, betyder det, at du skal plante flere forskellige sorter kirsebærtræer, så de kan sprede pollen til hinanden.
Du kan også undersøge, om der gror kirsebærtræer på din nabos matrikel. Dette vil i nogle tilfælde være nok til, at pollen spredes med bierne i et omfang, der giver frugt. Afstanden mellem træerne bør dog ikke være mere end 20-50 meter afhængigt af sort.
Du bør desuden være opmærksom på, at nogle kirsebærtræer kun lader sig bestøve af andre specifikke kirsebærsorter. Det er derfor nødvendigt at undersøge hvilke sorter, der kan bestøve netop den kirsebærsort du vælger at plante i haven, hvis sorten ikke er selvbestøvende.
Sådan planter du et kirsebærtræ
Et kirsebærtræ kan plantes i både efteråret og foråret, men egner sig bedst til udplantning i september og oktober måned, hvor jorden stadig er lun.
Du bør plante dit kirsebærtræ på et solrigt sted med forholdsvis meget læ. Du bør plante kirsebærtræet, så det har rigelig plads at vokse på, da kirebærtræer kan blive store.
Når kirsebærtræet skal udplantes, skal du grave et plantehul, der er lidt større end rodknolden. Efterfølgende skal du fylde jord i plantehullet og tilføje rigelige mængder vand. Placér en lille pæl langs stammen, som træet kan støtte sig op ad, til det har fået rodfæste.
Pasning og pleje af et kirsebærtræ
Det er faktisk kun i kirsebærtræets spæde måneder, det behøver pasning. Som med andre frugttræer, er det en god idé, at vande det nyplantede kirsebærtræ de første to til tre måneder – især hvis perioden er tør. Derudover kan det være en god idé at fjerne ukrudt, der vokser nær træet, så det ikke stjæler næring fra kirsebærtræet.
Et kirsebærtræ kan som udgangspunkt passe sig selv. Frugterne på kirsebærtræet kan revne på grund af regn, som optages gennem bæroverfladen. Hvis man vil mindske risikoen for revnede frugter, kan man tynde ud i kronen, så kirsebærerne tørrer hurtigere og dermed optager mindre regn.
Tynder man ud i træets grene, vil det desuden gøre det nemmere at komme til de kirsebær, der hænger tættere på træets stamme. Undgår man helt, at beskære træet, kan man risikere, at bærene bliver svære at komme til. Og er man ikke i besiddelse af en stige, kan fugle være dem, der får fordel af frugterne først.
Derudover skal beskæringen af et kirsbærtræ blot ske i det omfang, man ønsker at holde træets størrelse nede.
Beskæring af kirsebærtræ
Kirsebær tilhører slægten Prunus og disse er særligt følsomme overfor svampe- og bakteriesygdomme, hvis de beskæres uden for vækstperioden.
Et kirsebærtræ skal beskæres i den periode træet bærer blade. Et kirsebærtræ er nemlig kendetegnet ved at have svært ved at lukke beskæringssår. Det er især tilfældet, hvis de påføres udenfor vækstsæsonen.
Du bør desuden anvende rene og afsprittede haveredskaber, da det mindsker risikoen for sygdomme der kan opstå i dit kirsebærtræ.
Læs også: Beskæring af frugttræer
Fugle og insekter i kirsebærtræet
Det er ikke kun os mennesker, der sætter pris på kirsebær. Hvis man ikke passer på, er frugterne hurtigt fortæret af fugle og insekter. Fuglene er der råd for – ved at sætte fuglenet omkring dit kirsebærtræ, kan du let beskytte frugterne.
Insekterne nyder desværre også godt af kirsebærerne. Hvis du plukker kirsebærerne så snart de er modne, er der mindre sandsynlighed for, at dyrene når i dem. Jo længere tid frugterne får lov til at sidde på træet, desto større er chance for, at kirsebærene går tabt til insekterne.
Mange sorter giver en generøs høst. Kirsbærsæsonen varer i tre uger.
Det kan du bruge kirsebær til
Hvis du ikke når at spise dine kirsebær op, skal du ikke smide dem ud. De kan snildt holde en uge i køleskabet og egner sig også godt til frys.
Der er dog også en række alternativer, du kan bruge dine kirsebær til. Bl.a. kan du lave den velkendte kirsbærsovs til risalamanden helt fra bunden. Kirsebær kan desuden bruges til marmelade, saft, grød eller syltning. De egner sig også fantastisk i bagværk og desserter. Du kan også vælge, at brygge din helt egen kirsebærlikør. Mulighederne er mange med den lille surt-søde frugt.
Kirsebær er sunde
Ikke nok med at kirsebær er yderst delikate – frugterne er også fulde af både vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre. Kirsebær har et højt kaliumindhold, som er godt for hjertet, da mineralet er blodtryksnedsættende. Kirsebær er desuden gode for nattesøvnen, da de øger produktionen af melatonin, som er vores søvnhormon.
Japanske kirsebærtræer
Kirsbærtræets japanske navnesøster, er et populært træ, både i haver og på offentlige arealer. Det japanske kirsebærtræ bærer dog, trods navnet, sjældent eller aldrig frugt. Det japanske kirsebærtræ er et prydtræ – og det er blomsterpragten, der ligger til grund for dets enorme popularitet. Hvert år i april kan træernes blomstring opleves forskellige steder i landet. Danmarks mest berømte kirsebærallé findes på Bispebjerg Kirkegård. Hvert år valfarter flere tusinde mennesker til kirkegården for at tage billeder med de lyserøde kirsebærtræer.
Blomsteralléen på Bispebjerg Kirkegård er en af forårets store begivenheder.
