Blommetræet – Det flotte efterårstræ, der er lige til at spise

Blommetræet er et frugttræ, der vækker glæde hos de fleste med dets fine blomster i forårsmånederne og saftige blommer i efteråret. Bliv klogere på alt fra de mest populære blommetræ-sorter til plantning og beskæring af blommetræet.

I sensommeren og efteråret er det blommetid. Det er her, du kan plukke saftige og smagfulde blommer fra blommetræet i haven. Blommen er en stenfrugt, der med sit flotte farvespil af røde, gule, grønne og blåviolette nuancer er et dejligt syn i haven i efteråret.

Et blommetræ er både smukt og spiseligt, men der er stor variation i de flere hundrede sorter, der findes på verdensplan. Du skal derfor holde tungen lige i munden, hvis du vil investere i et blommetræ til haven. Her kan du lære alt om blommetræet og finde ud af, hvordan du passer og plejer dit blommetræ bedst.

Blommetræets navn

Blommetræet går på latinsk under navnet Prunus domestica og på engelsk under navnet plum tree.

Populære blommetræ-sorter

Blommen er den næstmest dyrkede frugt i verden, kun overgået af æblet. Der findes flere hundrede sorter af blommetræet, der alle har forskellige kendetegn i forhold til pasningsbehov, høsttidspunkt og smag.

I Danmark er særligt tre sorter populære. De har alle tre det til fælles, at de er selvbestøvende og kan derfor godt kan stå alene i haven.

Victoria blommetræ

Victoria er en blommesort, der danner store, ovale og rødorange blommer, med et blåviolet skær, fyldt med en masse frisk og sød smag og et fast frugtkød. Denne sort blomstrer med hvide blomster i april og maj måned. Blommerne er klar til høst i begyndelsen af september. Derudover er Victoria-blommer kendetegnet ved at være gode til lagring. Ved kølig opbevaring kan disse blommer nemlig gemmes i op til to uger. Det er en god ide at tynde ud i frugterne på træet, for at blommerne bevarer deres gode kvalitet. Denne sort bliver 4-6 meter høj og 3-4 meter bred.


Victoria-blommetræet med dets saftige rødorange blommer.

Opal blommetræ

Dette blommetræ danner flotte rødviolette blommer med et saftigt frugtkød, der både er syrligt og sødt, og som løsner nemt fra stenen. Træet blomstrer fra april med fine hvide blomster. Opal-træets blommer er allerede klar til høst i starten af august, hvorfor denne sort tilhører de tidlige blommesorter. Dog er udtynding nødvendigt for at opnå en god frugtkvalitet. Sorten kan også opbevares køligt i op til to uger. Denne sort bliver 4-6 meter høj og 2-3 meter bred.


Opal-blommetræet med dets rødviolette blommer.

Oullins Reine Claude blommetræ

Denne blommesort danner gul-grønne blommer med en sød smag. Derudover er blommerne meget saftige og har en blød skræl. Disse blommer kan høstes i slutningen af august til starten af september og bør spises hurtigt, da de ikke egner sig til lagring. Træet bliver 4-7 meter højt.


Oullins Reine Claude-blommetræet, der kan høstes fra august.

Sådan planter du et blommetræ

Du kan både plante blommetræer i foråret og efteråret. Dog anbefales det, at plante dit nye træ i efteråret, hvor jorden stadig er lun og fugtig.

Vælg en solrig placering i haven med læ for vinden, da kraftige vindstød kan skade både træets blade, blomster og frugt. Sørg også gerne for, at der er god luft omkring træets stamme og krone, omkring 4-5 meter, så det udvikler sig optimalt. Hvis du tidligere har haft blommetræer, er det bedst at vælge en ny placering til det nye træ, så jorden stadig er fyldt med en masse næring.

Der er ingen grund til bekymring over jorden i din have, når du skal plante dit blommetræ, da træet trives i alle jordtyper. Når du skal plante dit nye træ, skal du dog sørge for at plante det i veldrænet muldrig jord, så rødderne ikke står i vand.

Sådan gør du:

  • Har du købt et blommetræ i potte eller krukke, tager du træet ud af den og løsner rødderne en smule.

  • Du kan eventuelt skære rodklumpen op tre-fire steder, cirka 5 centimeter ind, så røddernes cirkelvækst brydes.

  • Derefter graver du et hul, der skal være større end rodklumpen, så rødderne ikke bøjes under plantningen. Husk at rødderne ikke må være over jordoverfladen.

  • Fyld plantehullet to tredjedele op med vand, inden du sætter træet i jorden.

  • Når vandet er trukket ud i jorden, skal du fylde resten af hullet med vand.

  • Se efter, om træet står i samme højde, som det gjorde i potten. En af de største fejl, der ses ved plantning af blommetræer, er nemlig, at træet sættes for dybt. De første rødder skal gå ud i jorden lige akkurat under jordoverfladen, da det ellers danner vildskud.

  • Bagefter kan du stampe jorden omkring træet, så jorden sætter sig.

  • Det er en god ide at slutte plantningen af med et lag kompost oven på jorden, så træet tilføres næring, og så jorden holder sig fugtig.


  • Et nyplantet blommetræ i efterårshaven.

    Pasning og pleje af blommetræer

    Det er forholdsvis nemt at passe blommetræer, da det danske vejr som regel giver træet al den fugt, det har brug for. I meget tørre perioder er det dog en god ide at vande træet, og særligt hvis det er nyplantet. Vand også hellere få gange med store mængder vand frem for hyppigt med små mængder. Rødderne skal nemlig søge i dybden, hvor de efterhånden skal kunne finde vand selv.

    Det er også vigtigt, at du holder området omkring blommetræet rent for græs og ukrudt, der ellers vil stjæle næring og fugt fra træet. Du kan eksempelvis lægge et lag af dækbark 50 centimeter i radius rundt om træets stamme for at holde græs og ukrudt væk. Når træet har vokset sig stort, kan du godt lade græsset vokse hen til træets stamme.

    Næsten alle blommesorter, særligt Victoria og Opal, nyder godt af, at du tynder ud i frugterne. Dermed opnås en god kvalitet på blommerne, og du undgår sygdomme. Start med at ryste træet, så de løse blommer falder af. Herefter kan du fjerne de mindste blommer samt dem, der får mindst sollys. Et godt tip er at udtynde til omkring 5 centimeters afstand mellem blommerne.


    Det er en god ide at udtynde mellem blommerne.

    Bestøvning af blommetræer

    Selvbestøvende blommetræer kan bestøve sig selv fra blomst til blomst uden hjælp fra et andet træ. Hvis du har et blommetræ, der ikke er selvbestøvende, skal dit træ plantes i nærheden af en anden blommesort for at blive bestøvet. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle blommesorter, der kan bestøve hinanden. Bestøvningen skal ske, når blommetræet blomstrer i foråret.

    Alternativt kan du plante et familieblommetræ. Det er et træ, der er podet med tre blommesorter, der er indbyrdes bestøvende. Samtidig varierer blommerne på et sådant træ i høsttidspunkt og smag. Familieblommetræet er således en god løsning til mindre haver, hvor der ikke er plads til flere blommetræer.


    Blommetræer bestøves under blomstring i foråret.

    Beskæring af blommetræer

    Det er en god ide ikke at beskære blommetræet det første år, hvor det skal bruge sin energi på at danne rødder.

    Ligesom med andre frugttræer, såsom æble- og pæretræer, skal du helst beskære blommetræet i sensommeren, fra juli til september. Det skyldes, at træet i denne periode er i fuld vækst, hvorfor det bedre kan modstå svampeangreb, der sætter sig i sårene ved beskæring og skader træet.

    I sensommeren har træet nemlig et større indhold af sukkerstoffer og masser af energi, hvilket gør det lettere og hurtigere at hele sårene efter en beskæring.


    Beskæring af blommetræer skal helst ske i sensommeren efter blomstring.

    Blommetræ sygdomme

    På et eller andet tidspunkt vil dit blommetræ højst sandsynligt stifte bekendtskab med sygdomme og skadedyr.

    Blommevikler

    Du kan komme ud for at opleve, at der kribler en larve rundt i din blomme, når du tager en bid af den. Det er blommeviklerens larve, der lever af blommekødet. Omkring blommestenen vil du også kunne finde noget brunt snask, der indikerer, at blommevikleren er flyttet ind, da det er larvens ekskrementer. Derudover modner angrebne blommer ofte tidligere og falder dermed af træet.

    Du kan umiddelbart ikke se uden på en blomme, at der gemmer sig en blommevikler larve indeni, men hvis der er dråber af gummiflåd udenpå blommen, er det sandsynligt. Gummiflåd er harpikslignende udflåd, som træet selv danner for at forsøge at bekæmpe sygdommen.

    Du kan forsøge at forebygge angreb af blommevikleren ved straks at fjerne angrebne og nedfaldne frugter. Du kan også forebygge angreb ved at sætte fuglekasesr op i haven til små fugle såsom mejser og musvitter, da de er gode til at finde de overvintrende larver på træernes stammer.

    Hvis du er så uheldig, at dit blommetræ er angrebet, kan du bekæmpe blommevikleren ved at hænge feromonfælder på i træerne i april-maj måned, når blomstringen begynder. Feromonfælder består af en limplade og et duftstof, der er den samme duft, som viklerhunner udvikler. Hannerne vil derfor søge mod duften i håb om at kunne parre sig med en hun, men bliver istedet fanget på limpladen.


    En blommevikler er gået til angreb i en saftig blomme.

    Gul monilia svamp

    Gul monilia svamp angriber blommetræer, så blommerne får pletter og rådner. Bliver dit træ angrebet af denne svamp, kan angrebet hurtigt påvirke hele træet. Derfor skal du straks fjerne de angrebne blommer, så snart du spotter dem.

    Du kan forsøge at undgå svamp i dine blommetræer ved at tynde ud i frugterne, så de ikke rører hinanden. Det skyldes, at svampesporerne nemmere spreder sig, hvis blommerne sidder tæt på hinanden. Hvis du har et Victoria-blommetræ, skal du være særligt opmærksom, da svampen ofte angriber denne sort, da blommerne her sidder særdeles tæt.


    Gul monilia svampen angriber blommetræer, så blommerne får pletter og rådner.

    Det kan du bruge blommer til

    Du kan sagtens plukke en blomme direkte fra blommetræet i haven og spise den med det samme. Du kan også bruge de saftige blommer til marmelade, saft, snaps, sylte, grød, chutney, salat og tærte, hvor frugten tilfører en dejlig sødme og flotte farver.


    Du kan bruge de saftige blommer til en lækker blommetærte.

    Tilbage til oversigten.

     

    Mest læste artikler