Kold rødvin til fisk

Vinskole

Når du er på restaurant og ønsker at bestille en vin, der går godt til både fiskeretten og kødretten, så kan du med fordel bestille en let rødvin, som du får sat i en vinkøler.

Foto: Tom Nybroe

Når man er to ude og spise på restaurant og ønsker vin til 2 retter, så går spørgsmålet mange gange på, hvad man skal bestille. Hvis man bestille et par glas hvidvin til forretterne og fortsætte med et par glas rødvin til hovedretterne, så er man allerede oppe på de 4 glas.

Det er som regel her, at priserne ligger på samme niveau som en hel flaske. Så kan man med fordel vælge en hel flaske, hvor der er omkring 6 glas. Måske finder man også en vin, som ikke sælges pr. glas på vinkortet.

Der kan være stor forskel på, hvor mange cl. man får skænket i glasset, når man bestiller et enkelt glas på restaurant. Det kan være alt fra 10 til 15 cl. Mange restauranter kører med 12,5 cl. pr glas, som svarer til 6 glas på en flaske. På en vinbar er det mest almindelige mål pr. glas 15 cl. Det svarer til 5 glas pr. flaske.

Når man beslutter at bestille en hel flaske vin, så er spørgsmålet, hvad man skal vælge, hvis vinen både skal passe til for- og hovedretterne, eller til både en fiske- og kødret samtidigt.

Pinot Noir er en fornøjelse kølige

Man kan med fordel vælge en let og frugtig rødvin, der kan tåle at blive serveret køligt. Bl.a. unge franske Beaujolais vine og andre unge vine fra køligere områder samt Pinot Noir vine generelt. Specielt de tyske Spädburgunder vine kan være en stor fornøjelse kolde. Spädburgunder er i øvrigt den tyske Piont Noir. Selv kraftigere oversøiske Pinot Noir vine kan med fordel også tåle at blive serveret kølige.

Få en vinkøler til rødvinen, så den hurtigt køles ned til korrekt drikketemperatur i en spand med is og masser af vand, så det iskolde vand omslutter hele flasken og nedkøler hurtigt og effektivt. Det tager kun omkring 10-15 minutter at få vinen justeret ned i temperatur, og så kan flasken tages op og ned i køleren efterfølgende, så man kan nyde vinen i den rigtige temperatur under hele middagen.

Find frem til den rigtige temperatur på vinen

Nyd den kølige rødvin omkring de 10 grader til fiskeretten - og ta' flasken op fra køleren en stund inden kødretten, så den stille og roligt kommer op til de ca. 14-16 grader, som vil være perfekt til hovedretten. Alternativt kan vinen holdes omkring de 12-14 grader, hvis den evt. skal kunne passe godt til både fiske- og kødretten samtidigt.

Da man ikke sidder med en temperaturmåler på restauranten, så handler det bare om at finde det mest behagelige temperaturleje at nyde vinen i. Skænk små glas ad gangen indtil vinen har nået en behagelig temperatur til det hele.

Når vine i glasset relativt hurtigt bliver lidt varmere, så kan man skænke lidt at den køligere vin fra flasken op i glassene med den lidt varmere vin og derved holde den ønskede temperatur gennem middagen.

Bryd vanerne og oplev mere

Det er en vanesag for mange, at de har vænnet sig til altid at nyde rødvinen i stuetemperatur - eller en anden fast  temperatur, som så bare bliver en reference, som man har vænnet sig til. Disse vaner kan i mange tilfælde flyttes og ændres med fordel, så man giver sig selv mulighed for at nyde og opleve vinen udvikle sig op gennem i alle temperaturleje.

Gå på opdagelse med vinens frugt i den køligere temperatur og nyd alle nuancerne i vinen, når den langsomt får mere kraft og fylde med udviklingen af temperaturen. 

Tilmelding til gratis vinskole

Navn*
E-mailadresse*
 

Ved tilmelding af Vinskolen, accepterer du, at du bliver tilmeldt idényts Vinskole-mail, hvor du blandt andet vil modtage lektionerne.

20. november 2017

Redaktøren anbefaler

Mere om Vinskole