Torsk i bacon med marinerede rødbeder

(4 pers.) Ingredienser: 3/4 kg rødbeder 1/2 dl citronsaft 1/2 dl olivenolie 75 g kapers salt, peber 1 bdt. hakket persille lidt revet citronskal 3/4 kg torskefilet 4 skiver back bacon 25 g smør 1 spsk. revet peberrod 1 spsk. rasp små kogte pillede kartofler Kog rødbederne møre, kom dem i koldt vand, og smut…


(4 pers.)

Ingredienser:

  • 3/4 kg rødbeder
  • 1/2 dl citronsaft
  • 1/2 dl olivenolie
  • 75 g kapers
  • salt, peber
  • 1 bdt. hakket persille
  • lidt revet citronskal
  • 3/4 kg torskefilet
  • 4 skiver back bacon
  • 25 g smør
  • 1 spsk. revet peberrod
  • 1 spsk. rasp
  • små kogte pillede kartofler

Kog rødbederne møre, kom dem i koldt vand, og smut skindet af. Skær dem i små tern, og bland med citronsaft, olivenolie, kapers, salt og peber. Når de er kolde, blandes persillen i, og der drysses med citronskal.
Del torskefileterne i fire, rul dem, og sno bacon omkring.
Krydr med salt og peber. Rør smør, peberrod og rasp sammen, og fordel blandingen på toppen af fisken.
Bag fileterne i ovnen ved 200° i ca. 15 min. Giv kartofler til.

Mest læste artikler