Spis bananen, før den dør

Der er panik i bananbranchen. En virus er ved at brede sig til den banansort, som udgør 99 % af verdenshandlen. Og det er kun et spørgsmål om tid, før den lægger bananmarkerne i hele verden øde. 

Yes, we have no bananas

Kender du sangtitlen: Yes, we have no bananas? Det lyder, som bare endnu en pudsig sang fra The Great American Songbook, men den er meget mere end det. Den er også et vidnesbyrd om sidste gang banan-apokalypsen ramte verdenen. 

Gros Michel vs. Cavendish

Det var tilbage i midten af det forrige århundrede. Der var det en anden bananart, der dominerede markedet. Den hed Gros Michel, og den var efter sigende meget bedre end den banart, Cavendish, der med 99 % af markedet, dominerer handlen i dag.

Gros Michel blev nemlig ikke lige så let stødt som Cavendish, den modnede meget lettere, holdt sig også meget bedre, og så var den også meget sødere – Æv! Men lige lidt hjælper det, når Panama-sygen rammer…

Panama-sygen

Panama-sygen er en svampesygdom, som først dukkede op i Australien i slutningen af 1800-tallet. Dengang var verden ikke lige så tæt forbundet, så det tog sin tid for sygdommen at sprede sig til det kontintent, som den bare ikke måtte nå – Sydamerika.

Dengang som nu er Sydamerika epicentret for bananproduktionen, og det var Gros Michel, der blev dyrket over det hele. Derfor var katastrofen total, da Gros Michel’s uddøen på kort tid i midten af forrige århundrede lagde bananplantagerne øde.

Det tog lang tid for bananbranchen at nå tilbage til fortidens produktionsrater. Da det skete, var det med Cavendish som galleonsfigur. For selvom den var lidt kedeligere, så var den – på det tidspunkt – immun over for Panama-sygen. 

Ny mutation af Pananma-sygen

Men den slags onder har det med at mutere. For 50 år siden begyndte en ny mutation af Panama-sygen at sprede sig fra Sydøstasien. Den har nu spredt sig til både Mellemøsten og Afrika, og så er det kun et spørgsmål om tid før – Yes, we have no banana

Kartoffelsygen i Irland

Historien er fuld af paralleleksempler på bananplagen. Den mest kendte og mest afskrækkende er kartoffelpesten i Irland i 18-tallet. Den endte med at tage livet af hundrede tusinder af mennesker og forårsage en irsk masseudvandring til USA.

Problemet var dengang, at alle, der dyrkede kartofler i Irland, holdt sig til én og samme sort, så da denne kartoffelsort blev ramt af en lammende svampesyge, så var følgevirkningerne i et på den tid meget forarmet Irland ekstreme.

Kritik af moderne landbrugsproduktion

Det er den samme fejltagelse, verden er ved at begå med bananerne. 99 % af alle bananproduktion bør ifølge enhver sund fornuft ikke lægges over på kun én banansort. Alle æg bør ikke lægges i samme kurv – så enkelt er det.

Verden dør nok ikke ud af den grund, og hundredetusinder af bananbønner må nok heller ikke lade livet i denne omgang, men Panamasygen leder opmærksomheden hen på den uhensigtigsmæssige måde, verden har organseret visse dele af sin landbrugsorganisation på.

Så skynd dig at spise Cavendish-bananen, før den dør ud. Den sygdomsfrie banan, der til syvende og sidst vil erstatte Cavendish, smager muligvis meget ringere. Allerbedst ville det dog være, hvis bananbranchen satsede på mere end kun én banan. Måske 2 denne gang? 

Kilde: Washington Post

Se også: Opskrift – svampet banankage med glasur

Mest læste artikler