Sådan fryser du mælk, æg og andre mejeriprodukter ned

De fleste mejeriprodukter kan uden problemer fryses ned. Enkelte af dem kan endda holde sig friske i både hele og halve år. Se længden her for holdbarheden i fryseren for smør, ost, mælk og æg. 


Fryseren er din ven

Hvor mange ved egentlig, at de fleste mejeriprodukter nemt kan opbevares i fryseren? Det er der sandsynligvis en del, der ikke er opmærksomme på at dømme efter alle de mejeriprodukter, der af forskellige årsager dagligt bliver smidt ud.

Her er derfor en oversigt over, hvordan mejeriprodukter som mælk, ost, smør og æg kan gøres parate til at blive lagt i fryseren, og et overslag over, hvor længe de hver især kan opbevares i fryseren uden at miste deres friskhed. 

Opbevaring af mælk i fryseren

Der kan være mange grunde til at lægge i mælk i fryseren: måske har du købt stort ind under et udsalg. Eller du vil sikre dig, at du altid har noget mælk på lager. Eller måske er familien ved et uheld kommet til at købe for mange kartoner mælk ind. 

Mælk fryses bedst ned i en plastikbeholder med skruelåg på. Sørg for, at beholderen ikke er fyldt med mælk til bristepunktet. Væsken kan nemlig udvide sig under frysningen. 

Mælk, der har ligget i fryseren, smager ikke helt som frisk mælk. Optøet frysemælk egner sig bedst til madlavning. Når du skal bruge mælken fra fryseren, bør du først stille den ind i køleskabet. Lad den tø helt op, inden du anvender den, ellers vil den smage lidt vandigt. Husk også at omryste den optøede mælk inden brug. 

Mælk – frysetid

Mælk kan nemt holde sig 1 måned i køleskabet. Er det en god beholder og en god fryser uden store temperaturudsving kan op til 4 måneder være en mulighed. 

Ost i fryseren

Ost kan også sagtens fryses ned. Det allermest oplagte er at skære ost, der egner sig til gratinering, op og fordele den i poser. Så er der altid ost til pizzaen eller lasagnen i fryseren. 

Med hensyn til skæreost skal man være opmærksom på, at konsistensen vil ændre sig lidt, når osten har været nedfrossen. Osten vil blive lidt mere grynet, og det vil ikke være så let at skære pæne stykker ud af den.

Vær også opmærksom, at jo højere fedtprocent, osten har, jo kortere tid kan den holde sig frisk i fryseren. Ost i fryseren egner sig desuden bedst til standardvarer til madlavningen og knapt så godt til gourmet oste.

Ost – frysetid

Ost kan let fryses ned i en måned. 

Smør i fryseren

Pak smørret ind i en lufttæt pose og anbring det i fryseren. Del eventuelt smørret op i mindre portioner, så du kun behøver at optå så meget, som du har brug for.  

Smør – frysetid

Smør kan opbevares længe i fryseren. Saltet smør kan holde sig i et halvt til et helt år. Usaltet smør vil begynde at miste sin smag efter ca. en måned.

Æg i fryseren

Æg kan sagtens fryses ned. Du skal dog ikke fryse de friske æg ned i deres æggeskaller.

Æggene bør først slås ud. Herefter kan de blandes forsigtigt sammen og fordeles i en beholder. Her er det oplagt at bruge en god frysebakke, hvor der for eksempel er plads til et udslået æg pr. rum. Du kan også dele æggene op i hvide og blomme og fryse dem ned separat. 

Æg – frysetid

Æggehvider kan fryses ned i op til et år og stadig egne sig til brug i madlavningen. Blommen trives ikke lige så godt med nedfrysning. Æg, hvor blomme og hvide er blevet vendt sammen, kan fryses ned i 1-2 måneder. 

Læs også: Hvad kan fryses ned? | En lang liste over ting, der kan fryses

Mest læste artikler