Nem mad med urter

Friske krydderurter efter eget valg giver din mad det personlige pift.


Af Gitte Heidi Rasmussen, idényt nr. 6, 2005
Fotos: Marianne Bjerre

Kalkunsaltimbocca (4 pers.)
Foto: Marianne BjerreFordel salviebladene på schnitzlerne, og læg en skive skinke oven på. Hold den evt. på plads med en kødnål, og krydr med salt og peber. Grill eller steg schnitzlerne i ca. 3 min. på hver side afhængigt af tykkelse.

Dryp med olivenolie samt balsamico, og server med salat samt pasta eller kartofler.

Tip: Du kan også lave saltimboca med kyllingesteak,
skinkeschnitzler, svinemørbrad eller kalveschnitzler. Salvie kan erstattes af basilikum, og den lufttørret skinke af fx chorizo. Mulighederne for variation er mange.

Ingredienser:
4 kalkunschnitzler
8 salvieblade
4 skiver lufttørret skinke,
salt og peber
4 tsk. olivenolie
4 tsk. balsamico

Pastasalat med vrinsk (4 pers.)
Foto: Marianne BjerreKog pastaen som anvist. Varm olivenolien op, tilsæt peber, hvidløg samt krydderurter, og svits det kort.
Vend den friskkogte pasta i krydderolien, smag til med salt, og kom oliven samt smuldret feta ved.
Server straks med lunt brød.

Ingredienser:
400 g tørret båndpasta eller 500 g frisk.
olivenolie til stegning
peberblanding
1 fed knust hvidløg
2-3 håndfulde hakkede krydderurter fx persille, timian og oregano
100 g sorte oliven
150 g feta

Krydret salat (4 pers.)
Kog æggene i ca. 7 min., og skyl godt i koldt vand. Afkøl, pil og halver dem. Bland salatblade, ærter eller hestebønner og masser af plukkede krydderurter. Drys salaten med croutoner, og læg æggene ved. Pisk hvidvinseddike, dijonsennep og olivenolie sammen. Smag dressingen til med salt og peber, og hæld den hen over salaten lige inden servering.

Ingredienser:
6-8 æg
2 dl ærter eller friske, blancherede
hestebønner
forskellige salater
masser af friske krydderurter fx kørvel, dild, løvstikke, koriander, basilikum, persille
100 g croutoner
1⁄4 dl hvidvinseddike
1⁄2 tsk. dijonsennep
1⁄2 dl olivenolie
salt og peber

Havkat med persilleolie (4 pers.)
Til persilleolien blendes olivenolie, hvidløg og persille og smages til med salt og peber. Skær peberfrugter i brede strimler og squash i skiver. Pensl dem med olivenolie, og grill dem i 4-5 min. Dup fisken tør, og pensl den med olivenolie. Krydr fisken med salt og peber og grill den i ca. 3 min. på hver side.
Dryp grønsagerne med vineddike, og krydr med salt og peber. Server persilleolien til såvel stegt fisk som grønsager. Foto: Marianne BjerreTip: Brug resten af persilleolien til en gang pasta med parmesan, eller smør boller med olien, og læg dem sammen om salat, frisk mozzarella, tomat og lidt parmaskinke.

Ingredienser:
4 store fileter af havkat eller anden fast fisk
olivenolie til grillning
salt og peber
1 dl olivenolie
3 fed hvidløg,
1 stor håndfuld bredbladet persille
salt og peber
4 peberfrugter
2 squash
lidt olivenolie
1⁄4 dl sherry vineddike eller anden vineddike

Mest læste artikler