Lav en fantastisk pesto af mælkebøtterne i din have

Mælkebøtter bliver ofte bare set som ukrudt i haven, der skal fjernes så snart chancen byder sig. Det behøver ikke altid være tilfældet. Vidste du, at mælkebøtter kan egne sig til madlavning? Her får du eksempelvis opskriften på en lækker, hjemmelavet pesto med mælkebøtter.  


Mælkebøtter på menuen

De fleste af os forbinder mælkebøtter med ukrudt, der skal bekæmpes mellem fliserne, i græsplænen, i blomsterbedene eller med noget du plukker til at fodre dine kaniner med. Det behøver langt fra altid at være tilfældet.

Mælkebøttens blomster og blade er faktisk også spiselige for mennesker, og der findes mange forskellige måder du kan inkorporere dem i din hverdagskost. Mælkebøttens smag minder meget om ruccola.

Læs også: Skvalderkål – 8 effektive måder at bekæmpe ukrudtet på

Mælkebøtter i hverdagsopskrifter

Det er hurtigt og nemt at finde frem til lækre, sprøde mælkebøtteblade næsten uafhængigt af, hvor du befinder dig i Danmark.

Når du plukker mælkebøtter til en opskrift, skal du gå efter dem, der vokser i fugtig jord på et skyggefuldt sted. De mest velsmagende mælkebøtteblomster og -blade er nemlig dem, der ikke har fået for meget sol og som ikke har vokset sig alt for store endnu.

Pluk de forholdsvis små planter, og husk at vaske mælkebøtterne godt og grundigt, inden du benytter dem i en opskrift.

Mælkebøtter er sunde for dig

Mælkebøtter indeholder desuden næsten dobbelt så meget A-vitamin som spinat, der ellers er kendt for sit høje indhold af netop denne vitamin. Mælkebøtter bruges bl.a. også i naturmedicin. Mælkebøtte indeholder derudover meget kalium.

Opskrift på mælkebøttepesto

  • 70 gram pinjekerner
  • 3 fed hvidløg, hakkede
  • 150 gram grovhakkede, friske mælkebøtteblade
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 dl ekstra jomfru olivenolie
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk gurkemeje
  • ½ tsk friskmalet sort peber
  • 25 gram frisk revet parmesanost

1. Blend alle indgredienser, pånær parmasanosten i din blender eller med en stavblender indtil pestoens konsistens er glat. Hvis massen er for tyk, kan du tilsætte lidt mere olivenolie.

2. Når pestoen har den rigtige konsistens tilføjer du osten og blender et par gange til massen er godt blandet.

3. Hold pestoen på køl og spis inden 3 dage.

Mest læste artikler