Kaffe som forkælelse

Vores sorte nationaldrik er en uforlignelig nydelse, hvis den tilberedes rigtigt - eksempelvis med friske, hjemmeristede bønner.


Af Mariette Tiedemann, idé-nyt nr. 3, 2005
Foto: Dorte Tang Møller

Den tid er forbi, hvor kaffe var lunken tjære med kold mælk. I dag diskuteres der blandinger og brygningsmetoder, og der er godt gang i hjemmeristeriet og kaffekværnene. Og det manglede også bare, for næst efter olie er kaffe verdens vigtigste handelsvare – hver eneste dag drikkes der mere end 20 milliarder kopper kaffe på verdensplan.

Men hvordan bliver kaffen bedst? Jo, for det første bør den kaffe, du anvender være frisk. Køb friskmalet kaffe og kun så meget, som du kan bruge i løbet af et par uger. Kaffen bør opbevares i køleskabet i en tæt dåse.

Blev opdaget af en flok får ...
Ifølge legenden blev kaffen opdaget i 500-tallet af en fårehyrde fra Caffa i Etiopien. En dag lagde han mærke til, at fårene guffede nogle røde bær i sig fra en busk i nærheden,   hvorefter de snart hoppede helt tossede rundt. Hyrden smagte nu selv på bærrene og blev lige så høj som sine får. Der var tale om kaffebær med deres indhold af opkvikkende koffein.

Brug koldt vand
Dernæst er der malingen. Kaffe kan males i mange finhedsgrader. En simpel regel lyder, at jo kortere tid det tager at brygge kaffen, des finere bør den være malet. Til stempelkanden er det altså ideelt med groftmalet kaffe, mens en finere maling er god til kaffemaskinen.

Til brygningen skal du bruge koldt vand fra hanen og ikke vand, der har stået længe i kedlen. Du skal regne med cirka 7 g kaffe til 1,5 dl vand. Bruger du stempelkande, skal du lade det kogende vand boble af et øjeblik. Og skal du have varm mælk i kaffen, skal du varme den i en gryde med tyk bund. Mælken skal kun varmes og må absolut ikke koges!

Espresso og alle de andre
Den italienske espresso er et hit overalt. Der er tale om en mere end 100 år gammel brygmetode. Vandet presses under stort tryk gennem et filter med meget fint malet kaffe. Resultatet er en koncentreret kaffe, der, når den er skænket op i de rette små kopper, fremstår med en lækker rødbrun creme på overfladen. Espressoen er den vigtigste ingrediens i caffe latte og café au lait, hvor der hældes masser af varm mælk i espressoen, og cappuccino, der indeholder lidt mindre mælk.
Biscotti til kaffen
Foto: Dorte Tang Møller
250 g mel, 250 g sukker, 1⁄2 tsk. bagepulver, 1⁄2 tsk. vaniljesukker, 3 æg, 150 g mandler.

Mandlerne ristes. To æg plus blommen fra det tredje piskes med sukker og vanilje. Mandler, bagepulver og mel tilsættes. Dejen formes til tre ruller, som pensles med æggehvide og bages ved 180 grader i 15-20 minutter. Rullerne afkøles og skæres i skrå skiver. Lad kagerne tørre i ovnen cirka 10 minutter ved 150 grader.


I sommervarmen kan det også være godt med en is-espresso. Kaffen hældes i en shaker sammen med is, rystes og serveres. De alternative smagsoplevelser er der i det hele taget mange af. Kaffen fås med smag af blandt andet krydderier, nødder og chokolade. Du kan også give kaffen et pift med en af de mange sirupper, der kan fås med smag af alt lige fra vanille til karamel. Det er især sagen til kaffedrikke med mælk.

Men du kan også lave din egen smag. Hvis du bruger stempelkande, så prøv at rive skallen af en halv appelsin ned i kanden, og kom dernæst kaffe og vand på. Hvis du selv rister de rå kaffebønner, kan du lade en vaniljestang ligge sammen med bønnerne i et par dage, før de skal ristes.

Rist og mal selv

Ved at riste bønnerne selv kan du med lidt træning få en himmelsk kaffe. Du kan enten investere i en kafferister eller bruge en tykbundet gryde eller stegepande.

Kom et enkelt lag bønner ud på den svagt opvarmede pande, og rist under omrøring. 20 minutter på panden er maksimum for, hvad bønnerne kan tåle. Når de er færdige, skal de afkøles hurtigt. Til sidst kommes de i en lufttæt beholder. I det næste døgns tid skal du indimellem lette på låget, så den kuldioxid, der er opstået under ristningen, kan slippe ud. Og så skal bønnerne bare males.

 

Lækker kaffemaskine
En smart og praktisk kaffemaskine, der kan brygge en god gammeldags kop kaffe. En autostop-funktion sørger for, at maskinen slukker automatisk, når kaffen har stået og kogt på kanden i to timer. Prisen er 599 kr., og nærmeste forhandler oplyses af OBH Nordica A/S på tlf. 43 35 03 50.

Fra bønner til dåse
Det kan næppe være mere smart:
Kaffebønnerne kværnes ved at dreje på håndsvinget, hvorefter den færdige kaffe ryger direkte ned i kaffedåsen.

Prisen er 279 kr., og Herold A/S anviser forhandler på tlf. 86 60 24 97.

Kafferister til friske bønner
Roast er navnet på denne fikse kafferister, der i løbet af 11 minutter både rister og nedkøler kaffebønnerne. Du kan selv justere ristegraden, alt efter hvor mørke du vil have bønnerne.

Prisen er 1.875 kr., og nærmeste forhandler anvises af Moccabox på tlf. 70 25 77 30.

Nostalgisk kolbekaffe
Hvis du er til kolbekaffe, er det måske sagen med Santos, der kan stå og putre på komfuret.

Prisen er 399 kr., og Bodum A/S oplyser nærmeste forhandler på tlf. 49 14 80 00.

Til den lille stærke
Denne kaffemaskine er sagen, når du er i espresso-hjørnet. Vandbeholderen er aftagelig, og der medfølger et separat mundstykke til skumning af mælk. Espresso Barino, som maskinen hedder, koster 1.599 kr.

Nærmeste forhandler oplyses af Bosch Hvidevarer A/S på tlf. 44 89 85 25.
7. april 2005
Mere om Mad

Grøn spaghetti med carbonara inspiration

Spaghetti carbonara er de fleste vilde med....meeen den er heavy til hverdag. Vi har ladet os inspirere, og lavet en lettere version med skønne grønne grøntsager.

Lav denne pizzatærte med tomat, oksekød og bacon, sammen med børnen...

Det bedste fra to verdener... pizzaen og tærten. Den lækre smeltede ost, oksekødet og tomaterne fra pizzaen kombineretmed det saftige æggefy...

Midt i kaos og en ny hverdag: Skab gode oplevelser i køkkenet for...

Danmark er lukket ned som følge af corona-virussen. Det giver lange dage i hjemmet, hvor børnene skal aktiveres, mens tidspressede forældre...

Kanelsnurre med mandelfyld til den søde tand

Selv om morgnen skal der være lidt til den søde tand. Og når du først har prøvet at bage disse mandelfyldte kanelsnurre, er du hooked. Læs med og få hele opskrifen her. 

Vafler på en ny måde

Denne lækre opskrift vender vores klassiske forståelse af vafler, til en ny og spændende ret. Her er vaflen nemlig salt, og serveres med...

Sådan laver du klimavenligt smørrebrød

Du kan sagtens lave klimavenligt smørrebrød til kolde dage – og måske en tidlig julefrokost. Få Knorrs opskrift på smørrebrød med kartofler,...

Sådan laver du klimavenlige boller i tomatsauce - med lun speltsala...

Mangler du inspiration til lette, lækre og varme retter til efterårets kolde dage? Så se med her, hvor Knorr giver deres opskrift på klimavenlige boller i tomatsauce med lun speltsalat.

Sådan laver du en klimavenlig burger

Du kan godt fortsætte med at spise dine favoritretter, samtidig med at du passer på klimaet. Det handler bare om at bruge de rigtige ingredi...

Sådan laver du en klimavenlig lasagne

Selvom vi har ambitioner om at skære ned på kødet, kan det være en udfordring at tænke kreativt, når der skal handles ind til aftensmaden....

Nu kan du købe årets første danske kartofler - se de udvalgte...

Sol, sommer og Samsø-kartofler. Det er den helt rigtige opskrift for mange danskere, der hvert år glæder sig til at smage årets første høst. I dag kan du selv få fingrene i de første kartofler, der lander i tre udvalgte butikker klokken 17. 

Drøm dig sydpå med denne lækre opskrift

Kom i syndenlandsk stemning med denne spansk inspireret tortilla med kartofler - den luner godt i en kold tid.

Rødbedehummus - Let at lave, lækkert at spise!

Let, lækkert og anderledes tilbehør, som du kan bruge til at pifte de fleste retter op med. Frem med rødbederne og kom igang med rødbedehumm...

Pandekagedag - 3 lækre opskrifter

Den første tirsdag efter fastelavn er det pandekagedag - også kendt som hvide tirsdag. Traditionelt skulle der spises godt og fedt på denne dage inden fasten begyndte. I denne artikel finder du lækre pandekageopskrifter, der kan spises året rundt!

Mørbradgryde med pølser og paprika

Her er grundopskriften på mørbradgryde. Med den som udgangspunkt kan du udvikle din egen opskrift på den klassiske danske klassiske gryderet...

Kan man vende sølvpapir forkert?

Sølvpapir har en blank og en mat side, og den matte er bedre end den blanke til at modtage varme. Læs hvorfor her.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.