De bedste champagner og andre bobler til nytår

Når gæsterne ankommer til nytår og når klokken slår tolv, skal der åbnes for en flaske bobler – men hvilken? Vi har fået Kjær & Sommerfeldt til at pege på de bedste valg i forskellige prisgrupper.

Bobler af høj kvalitet til rimelige priser

Champagne er per definition festligt, eksklusivt og dyrt. Eller hvad? Man kan få bobler af høj kvalitet, også selv om man køber ind på budget. Ikke mindst hvis man går udenom ægte champagne, og i stedet vælger cava, spumante eller crement.

Man kender naturligvis boblerne, som i den traditionelle metode dannes ved en såkaldt dobbeltgæring. Først gærer vinen normalt på fade, men når gæringen er halvvejs, hældes den på flaske, og der tilsættes lidt sukker og vingær. Det får vinen til at gære under tryk og danne kulsyre.

En nyere metode er at foretage den anden gæring i store metal-tønder, så vinen først hældes på flaske, når den er helt færdig. Denne metode regnes dog som mindre fin, og ægte champagne skal være fremstillet efter den traditionelle metode.

Champagne

Champagne fremstilles af druer fra Champagne-distriktet i Frankrig. Druerne skal høstes med håndkraft. Der anvendes fortrinsvis druerne pinot noir og pinot meunier, men også chardonnay. Den traditionelle fremstillingsmetode kræver, at champagnen gennemgår en dobbeltgæring.

Crement

Crement kommer fra Alsace i Frankrig og fremstilles som champagne – dvs. af druer høstet med håndkraft og med dobbeltgæring. Der må kun anvendes riesling, pinot noir, pinot blanc, pinot gris, auxerrois og chardonnay.

Cava

Cava fremstilles i den spanske region Catalonien og fås enten som hvis eller rosé. De mest almindelige druer er macabeu, parellada og xarello. 95% af produktionen foregår i Penedès-området.

Spumante

Spumante dækker alle former for mousserende italienske vine fx Asti, Lambusco, Moscato og Prosecco, Fås i et hav af variationer lige fra sød til tør og fremstilles af forskellige druer fra region til region.

Pris: 85 - 115 kr.

Opale, Spumante Brut

Marche - Italien

Vinen er fremstillet udelukkende på tidligt høstede Verdicchio-druer, som derfor stadig har et relativt højt indhold af syre. Dejlige små bobler, livlig og frugtagtig og et så typisk eksempel på Spumante - veltillavet, lækker og elegant italiensk mousserende vin. Opale's fine små bobler og frugtagtige smag gør vinen velegnet til aperitif eller som ledsager til pastaretter med grøntsager eller fisk.
Pris: 85 kr.

Anna de Codorniu, Cava Brut

Cava, Spanien

Anna de Codorníu er, som navnet antyder, en livlig og feminin Cava. Som foreskrevet i "Méthode Traditionelle" har vinen gennemgået den fra Champagne så kendte '2. gæring på flaske' i minimum 9 måneder. Strågul farve med dejlige bobler. Tydelig bouquet af Chardonnay-druen giver vinen en helt unik karakter. Balancen mellem syre og restsukker gør den elsket af "Brut" fans.
Pris: 95 kr., fås også i magnum til 199 kr.

Léonce Bocquet, Crémant de Bourgogne

Bourgogne, Frankrig

Crémant de Bourgogne er fremstillet efter Champagne-metoden med anden gæring på flaske. Dejlig forfriskende vin, der fremstår med et væld af fine små bobler når den hældes op i glasset. Lysgylden farve med en bouquet af gule frugter kombineret med tørret frugt. Velbalanceret smag der virker behagelig med sin friske frugt.
Pris: 115 kr.

Pris: 155 - 379 kr.

Raimat, Chardonnay Brut

Cava, Spanien

Raimat Brut Chardonnay er Raimat's prestige Cava. Farven er bleg gylden med et grønligt skær. Bouqueten er intens med citrusfrugt, grønne æbler og abrikos. Smagen er elegant, tør og raffineret der understøttes af mange små fine bobler. Tør elegant Cava med mange fine små bobler.
Pris: 155 kr.

Sorelle Bronca,"Particella 68", Prosecco

Prosecco, Italien

Navnet Particella 68 henviser til en speciel registreret vinmark på en skråning i den centrale del af Colbertaldo. Området regnes for det bedste for produktion af Prosecco. Particella 68 er fremstillet af 90 % Glera-druer (tidligere kendt som Prosecco), 5 % Bianchetta og 5 % Perera. Farven er strågul med et strejf af grønligt skær. Vinen har mange små fine bobler, en bouquet af modne ferskner og abrikos, der går igen i den fyldige og elegante smag. Velegnet som aperitif, til "tørre kager" eller tærter med frugtfyld.
Har opnået 3 Glas i Gambero Rosso, 91 Point i Decanter og 90 point af Robert Parker.
Pris: 169 kr.

Nicolas Feuillatte Brut, Réserve

Champagne, Frankrig

Franskmændenes foretrukne Champagne-mærke. Champagnen er fremstillet af 20 % Chardonnay, valgt for dens elegance og finesse, 40 % Pinot Noir for struktur og krop samt 40 % Pinot Meunier, der giver vinen dens frugtagtige karakter. Champagnen har lagret i 3 år og fremstår som en meget elegant vin med fine perler. Elegant og lækker Champagne med klassiske Champagne-noter af toast, sprøde, grønne æbler og citrus.
Wine Spectator har givet 92 Point samt kåret den som Top Value Champagne.
Pris: 309 kr. Fås også i magnumflaske til 669 kr.

Philippe Prié, Archange

Champagne, Frankrig

Cuvée Archange (oversat: Ærkeenglens Cuvée. Champagne med power og meget tydelig personlighed, sofistikeret, lidt parfumeret næse og på paletten perfektionistisk rundhed der indrammer den stringente syre. Fin mousse af mange bittesmå men insisterende bobler og friske, grønne æbler, appelsin, pærer og lidt krydderi i perfekt harmoni med det svagt cremede udtryk. Dette er top kvalitets-Champagne med imponerende power, mineralitet og lang eftersmag, der gør den fantastisk som madledsager, naturligvis ikke mindst til udsøgte fisk og skaldyrsretter. Champagnens flotte kompleksitet kommer bl.a. fra 7 års lagring på bundfaldet, dernæst 6 måneder inden frigivelse.

Vinbladet har netop givet den 90 Point.
Pris: 379 kr.

Pris: 599 - 949 kr.

Nicolas Feuillatte, Grand Cru Pinot Noir 2004

Champagne, Frankrig

Alle Champagnes 323 landsbyer er opdelt efter kvalitet, og det er kun 17, der har betegnelsen Grand Cru. Da der er stor forskel på jordbundsforholdene i de enkelte landsbyer, er der også forskel på om det er Pinot Noir eller Chardonnay der dyrkes. Denne vin kommer fra 5 forskellige Pinot Noir-Grand Cru's, nemlig Verzy, Aÿ, Verzenay, Bouzy og Ambonnay. Intens, kraftig og struktureret årgangs-Champagne flaskelagret 8 år i kældrene hos Nicolas Feuillatte, hvor den har fået tilføjet yderligere aroma og blødhed. Meget flot og fornem Champagne med rank struktur, intensitet og lidt underspillet røget karakter. Urtolig fornem, elegant, dyb og struktureret årgangs-champagne. Moden med kompleks næse og smag af mandler, hasselnød, lakrids og papaya.

Vinbladet har netop givet den 93 point.
Pris: 599 kr.

Nicolas Feuillatte, Grand Cru Chardonnay 2005

Champagne, Frankrig

Alle Champagnes 323 landsbyer er opdelt efter kvalitet, og det er kun 17, der har betegnelsen Grand Cru. Da der er stor forskel på jordbundsforholdene i de enkelte landsbyer, er der også forskel på om det er Pinot Noir eller Chardonnay der dyrkes. Bleg og elegant i glasset. Næse af pærer, fersken, appelsin og ananas. Fast og rank, men også nænsom og delikat med et flot afrundet bid. Eftersmagen er en mere fyldig og overraskende sensation med efterklang af honning og æbler. Fast og rank - nænsom, delikat og fornem Grand Cru Champagne med karakter af æbler og ananas.

Guldvinder ved Mundus Vini og Vinbladet har netop givet den 94 point.
Pris: 599 kr.

Nicolas Feuillatte, Palmes d'Or 2004

Champagne, Frankrig

Palmes d' Or er Nicolas Feuillatte flagskib, lavet på 50 % Chardonnay og 50 % Pinot Noir. Duften har lidt fede noter af karamel, peanut butter, sesam, hvid pære, valnød og abrikos. Smagen, derimod, er kompleks, ren og direkte - stringent og klokkeklar mineralsk. En Champagne for connoisseurs. En Champagne der vil sende den mest kritiske Champagne-nyder ud i ren ekstase. Lavet af 8 Grand Crus - ren, præcis, klokkeklar og ekstravagant.

Guldvinder af The Global Champagne Masters og Vinbladet har netop givet den 95 Point
Pris: 949 kr.

16. december 2014
Mere om Mad

Sådan laver du klimavenlige boller i tomatsauce - med lun speltsala...

Mangler du inspiration til lette, lækre og varme retter til efterårets kolde dage? Så se med her, hvor Knorr giver deres opskrift på klimavenlige boller i tomatsauce med lun speltsalat.

Sådan laver du en klimavenlig burger

Du kan godt fortsætte med at spise dine favoritretter, samtidig med at du passer på klimaet. Det handler bare om at bruge de rigtige ingredi...

Sådan laver du en klimavenlig lasagne

Selvom vi har ambitioner om at skære ned på kødet, kan det være en udfordring at tænke kreativt, når der skal handles ind til aftensmaden....

Nu kan du købe årets første danske kartofler - se de udvalgte...

Sol, sommer og Samsø-kartofler. Det er den helt rigtige opskrift for mange danskere, der hvert år glæder sig til at smage årets første høst. I dag kan du selv få fingrene i de første kartofler, der lander i tre udvalgte butikker klokken 17. 

Frikadeller - den hurtige og nemme opskrift

Sådan laver du pandestegte frikadeller, som alle børn vil elske. Vi giver dig også nøglen til, hvordan du giver de klassiske, danske frikade...

Pandekagedag - 3 lækre opskrifter

Den første tirsdag efter fastelavn er det pandekagedag - også kendt som hvide tirsdag. Traditionelt skulle der spises godt og fedt på denne...

Mørbradgryde med pølser og paprika

Her er grundopskriften på mørbradgryde. Med den som udgangspunkt kan du udvikle din egen opskrift på den klassiske danske klassiske gryderet. Vores opskrift er kun peppet en lille smule op med chorizo-pølser i stedet for cocktail-pølser. Ellers er alt i denne mørbradgryde, som vor mormor lavede den.

Kan man vende sølvpapir forkert?

Sølvpapir har en blank og en mat side, og den matte er bedre end den blanke til at modtage varme. Læs hvorfor her.

Sådan fryser du mælk, æg og andre mejeriprodukter ned

De fleste mejeriprodukter kan uden problemer fryses ned. Enkelte af dem kan endda holde sig friske i både hele og halve år. Se længden her...

Derfor bør du ALDRIG lade børn spise riskiks

Det er en lækker snack, men desværre er den sundhedsskadelig især for børn.

Svampegiftstof i nødder: Spis ALDRIG disse nødder

Det er ikke alle nødder, der er lige sunde – tværtimod. Læs med og find ud af hvilke nødder, der kan indeholde kræftfremkaldende svampegifts...

Derfor smager ris meget bedre på restauranter end derhjemme

Hvad er det, de gør på restauranterne? Bruger de en anden type ris? Eller skyldes den bedre smag en riskoger? Se her, hvad du skal gøre for...

Sous Vide: Sådan får du succes med kødet

Tilberedningen af maden har en kæmpe betydning for, hvordan smagsoplevelsen vil være. Læs her hvordan du kan tilberede din mad med sous vide-teknikken, der giver mørt og saftigt kød.

Pas på! Denne spiselige danske plante har giftige blade

Dansk sommer er for mange lig med rabarber i mange forskellige afskygninger. De danske rabarber er klar til at blive høstet og blive brugt...

Gammeldags æbleskiver med kærnemælk og kardemomme

Foretrækker du hjemmebagte, sprøde æbleskiver lige fra panden, så er denne opskrift på gammeldags æbleskiver med et friskt stykke æble i...