Vi fik læ med gamle vinduer

Læserideer

Funktionelt genbrug gav familien i Esbjerg en mobil læ-løsning til terrassen.

Foto: Familien Grunert

Er du villaejer langs Vestkysten, så kender du sikkert til udfordringer med strid blæst, der gør dage med mulighed for at drikke kaffe i haven – uden skvulp – til sjældne. Samtidig betyder vejrliget og dermed blæsten, at egnen byder på en helt speciel – og meget smuk natur.

De fik skabt læ

Hos familien Grunert blev det at skabe læ – og alligevel bevare et flot udsyn – en udfordring, som skulle løses. Og løsningen blevet fundet. Oven i købet en, der ikke bare lader masser af lys passere ind i lækrogen, men som også passer i stilen til den gamle gård fra 1886. Endelig er der først og fremmest anvendt genbrugsmaterialer til løsningen: Det kan faktisk ikke gøres meget bedre!

Glas blev løsningen

– Vi valgte en løsning med glas. Vi brugte gamle vinduer fra et genbrugsbyggemarked. De har siddet i "De Gamles By" i København og er over 100 år gamle. Træet er hårdt som sten og beslagene ikke rustne, fortæller Bjarne Grunert og fortsætter: – Vi fjernede alt maling, kittede efter og malede på ny. To vinduer blev sat ovenpå hinanden for at få højden og alle blev de sat ind i en ramme for at skabe et stabilt hegn. Hver sektion er hængslet i siderne, og den første er sat ind i væggen.

– Under hver modul er et drejehjul. Vi kan så klappe siderne ind og ud, eller nøjes med at  bruge halvdelen. Når læhegnet ikke er i brig, kan det slås sammen og fylder ingenting op ad muren.

Også læ i regnvejr

Og så har de dygtige familiemedlemmer også en vandtæt udgave af deres læhegn. - Regner det let, har vi en markise, vi lige trækker ud. Vi synes vi har fået en multifunktionel terrasse, der samtidig er hyggelig og utraditionel, understreger Bjarne.

Sådan gjorde de

  • Til læ-løsningen er der brugt 10 vinduesrammer, som er omkring 100 år gamle.
  • "Stablerne" blev skåret af vindueshængslerne med en vinkelsliber.
  • Alle 10 rammer blev skåret nøjagtigt lige store på en rundsav.
  • Alt maling blev "ernet fra rammerne med varmepistol og spartel.
  • Hjørnelisterne blev skåret ud af 65 x 125 tømmer på en rundsav.
  • Der blev savet profillister ud, som vinduerne er sat parvis ind i. I alt blev det til fem færdige fag.
  • Listerne er savet ud af noget særligt tæt fyrretræ specielt til vinduer.
  • Alle lister blev malet med grundnings olie også de indvendige sider
  • Vinduesrammerne blev grundet
  • Det hele blev skruet sammen med rustfrie skruer
  • Alt blev malet med hvid maling tre gange
  • Hængsler og hjul monteret.
  • Endelig blev læ-løsningen monteret – og der var tid til en kold øl.

Familens bedste tip

  1. Det er ikke helt nemt at save listerne ud, så vinduerne passer nøjagtigt ned i dem. Du skal have adgang til en professionel rundsav og kunne betjene den!
  2. Vi valgte at fjerne den gamle maling på forsiden, fordi den var meget tyk og ujævn. Det var ikke særligt svært, da det var linoliemaling. Vi fjernede også bly-mønjen på hængslerne. Den skulle vi måske have ladet sidde af hensyn til rust.
  3. Når der bruges rustfrie skruer, er det vigtigt at bore for, når rammerne skal skrues sammen. Skruerne vil ellers knække, da træet er ualmindeligt hårdt på grund af den tætte struktur, som der er i det fyrretræ, man brugte den gang.

Det kostede det

Vinduer: 3.750 kr.

Lister til rammer: 900 kr.

Hængsler: 400 kr.

Hjul: 200 kr.

Rustfri skruer: 400 kr.

Olie maling: 900 kr.

Samlet pris: 6.550 kr.

Tak til familien Grunert

Vi siger tak til familien Grunert fra Esbjerg for synet af deres flotte læ-løsning med et Dremel 3000 Guld sæt til en værdi af ca. 750 kr.

Har du lavet et projekt derhjemme, som du godt vil dele med læserne, så send os et foto og nogle ord på: [email protected]

11. november 2015
Mere om Læserideer

Sådan hjælper du fuglene med at bygge rede

Læserideer Vil du hjælpe fuglene med at finde materialer til at bygge rede? Så har vi en genial idé til dig.

Arbejdsbræt

Læserideer Her er det en god arbejdsplads dækket med plastic og aviser, når stueplanterne skal omplantes og krukkerne på terrassen tilplantes. Skal...

Lige billeder

Læserideer Er du træt af altid at skulle rette på dine billeder, fordi de hænger skævt på væggen? Køb et brev dobbeltklæbende klæbepuder og sæt en...

Krans der matcher

Læserideer Hvis man mangler en lyskrans i samme farve som servietterne, kan den hurtigt laves på følgende måde: klip en cirkel ud af servietten, lyset sættes på midten og derefter ned i lyststagen. Man bestemmer selv størrelsen og hvor mange lag papir, der skal være. 

Så hatten passer

Læserideer For at beskytte mig mod solen, er jeg hattemand. Jeg har bøllehatte, kasketter, safarihatte, cowboyhatte m.m., og fra tid til anden må de...

Ro på rullen

Læserideer Når vi sidder udenfor og spiser med køkkenrullen på bordet, er det meget irriterende, når det halve af rullen blæser op ved det mindste...

Klodsbakke

Læserideer Når man skal bære f.eks. porcelæn, madva rer m.m. ud i haven, så brug en klodskasse i stedet for en bakke. Der er mere plads, og man skal ikke balancere med tingene.

Varmt og rent

Læserideer Når jeg skal varme et par frikadeller eller et par skiver kød, putter jeg det i en plastickogepose og lægger den oven i gryden med kartofle...

Varmt til fryseren

Læserideer Jeg købte nogle billige havehandsker, som jeg bruger, når jeg skal tage ting op af frostboksen. På den måde bliver hænderne ikke så kolde.

Bogen om gæstebud

Læserideer Igennem de sidste 10 år har jeg lavet en gæstebog, hvor jeg skriver, hvornår jeg har gæster, og hvad jeg serverede for dem. Nu har jeg lavet bogen mere spændende ved at fotografere bordet, når det er pænt dækket og dagen efter fotografere den blomst eller gave, gæsterne havde med. Billederne sætter jeg ind i gæstebogen på siden ved siden af menuen. Der er sjovt at bladre tilbage, og samtidig er man sikker på, at men ikke dækker bordet på samme måde næste gang, de samme gæster kommer.

Helt til bunds

Læserideer Bruger man lysestager af glas, og ønsker man at brænde stearinlysene helt ned, kan man forlænge lyset med en korkprop fra den seneste...

Afrikansk puds

Læserideer Når jeg pudser sko, bruger jeg en billig barberkost i stedet for en klud, når jeg kommer skocreme på. Dette trics lærte jeg i Afrika, da...

Jul på dåse

Læserideer Jeg har efterhånden mange smukke og sjove kagedåser - også fra udlandet - og mine juledåser bliver altid brugt til opbevaring af julepynt. Det fordeles, så jeg har pynten til min troldgren i en af de mindre dåser, det til juletræet i en eller flere af de større, bordpynt i en, o.s.v. Det er nemt at sætte en lille seddel på, så man nemt kan finde den, man skal have fat i. Små glasting og kogler går heller ikke så let itu eller forsvinder i mængden. Jeg er ikke særlig organiseret, men dette system fungerer bare så godt, at flere i familien bruger det. Og når det kommer til stykket, så skal både dåser og pynt bruges og gemmes på samme tid, ikke?

Ingen oliepletter

Læserideer Jeg bruger piberensere om flasker med olie, dressing o.s.v., så løber det ikke ned af flaskerne.

Lad spirene gro

Læserideer Når jeg skal rive grene og blade i blomsterbedet om foråret, bruger jeg min løvrive. Herved får man ikke ødelagt de tulipaner, påskeliljer...