Havets dræbersnegl
Der er i princippet ingen forskel på effekten af dræbersneglen og den sortmundede kutling. Selvom de to arter selvfølgelig ikke er beslægtede, så er de begge invasive og til stor skade i hvert deres element: haven og havet.
De to arter er dukket op i Danmark efter et nogenlunde ens mønster:
- Dræbersneglen kommer fra Sydfrankrig og Den iberiske Halvø. Den blev første gang set i Danmark i 1991. I dag er den allevegne.
- Kutlingen kommer fra Sortehavet og Det kaspiske Hav. Den blev første gang fanget i danske farvande i 2008. I dag breder den sig med foruroligende hast på bekostning af indfødte arter.
Mød din nye nabo – kutlingen
Kutlingen er en lille fætter, der højst bliver 25 cm lang. Den har et aggressivt temperament og bider gerne andre arter. Samtidig kan den gyde op til 6 gange om året.
Kultlingens diæt står gerne på rejer og fiskeæg, så blandt andet derfor går bestanden kraftigt tilbage på skrubber, ål og rejer i de farvande, hvor den har bidt sig fast (kilde: videnskab.dk).
Hvordan er kutlingen kommet til Danmark?
Den store synder i udbredelsen af invasive fiskearter i hele verdenen er de oceangående skibes ballastvand. Det har sikkert været med disse tanke til stabillisering af skibene, at kutlingen fandt vej til Østersøen.
Den blev først observeret ved Gdansk i Polen i 1990. 18 år senere var den nået til Bornholm. Siden har den bredt sig med ca. 30 kilometer om året. I dag svømmer den frit ved Falster og Sydsjælland, og Østersø-fiskerne lander tonsvis af den lille skidtfisk.
Hvorfor elsker havets dræbersnegl Østersøen?
Kutlingen trives godt i brakvand. I de indre dele af Østersøen er 1 procent salt i vandet ganske normalt. Så er vi tæt på definitionen af brakvand. Østersøen føles sikkert som derhjemme for kutlingen. Hjemme i sit “hood” i Det kaspiske Hav er saltprocenten cirka 1.3.
Den gode nyhed om kutlinge-invasionen er, at jo længere ud mod Nordsøen kutlingen når, jo sværere vil den få det. I Vesterhavet er saltprocenten cirka 3.3 procent, så her vil den sikkert vende snuden og sit store sorte gab ind mod de indre farvande i Østersøen igen.
Dræbsneglen kan udryddes – se vores 7 effektive råd
Kutlingen hærger i Chicago
Brakvandstankene har også ført kutlingen til søsystemerne omkring Chicago – The Great Lakes. Her i de store søer er den også i fuld gang med at æde sig ind på de indfødte fiskebestande.
Kutlingen er i det hele taget meget rejselysten. Her på kortet kan du se den præcise udbredelse i dag. De grønne markeringer er fiskens naturlige udbredelse. De røde pletter er der, hvor kutlingen er invasiv og unaturlig.
Kokkene tager kampen op mod kutlingen
Heldigvis har Naturstyrelsen i Danmark en plan. Kutlingen skal så hurtigt som muligt på menukortet.
Fisken viser sig faktisk at smage udmærket. Derfor håber Naturstyrelsen, at forbrugerne vil få smag for kutlingen, så fisken i langt højere grad fremover vil ende på menukortet og middagsbordet.
Naturstyrelsen har allerede fået en dygtig kok til at kreere en lækker opskrift på stegt kutling:
Dræbersnegl på trøffelbund
Brancheforeningen Danmarks Fiskehandlere har hurtigt fulgt trop. De gode fiskehandlere kan ikke rigtigt leve med, at den velsmagende fisk bliver brugt som minkfoder og til fiskemel og -olie. Derfor har de fået nogle kokke til at designe tre appetitvækkende opskrifter på sortmundet kutling:
- Krebinet af kutling med fennikel og citron
- Kulting med rabarber i æbleeddike
- Aioli-friteret minikutling
Det er trist, at denne opskrift på bekæmpelse af en invasiv art som kutlingen ikke egner sig på dræbersneglen. Vores huskok har ellers gjort sig umage med sin opskrift. Men den spiller ikke rigtigt, vel?:
- Blancheret dræbersnegl på trøffelbund med rosenblade stænket med årgangschampagne
Nej, vi tager hellere den med kutlingen.
Den er heller ikke så ringe endda…
