5 måder foråret har indflydelse på din søvn

Når sæsonen skifter, ændrer søvnen sig også. Om foråret er det både godt og skidt for din søvn. Heldigvis er der altid noget, du kan gøre ved det. 


1. Mere lys – mindre søvn

Når foråret kommer, ændrer søvnmønstret sig hos mange. Det skyldes ikke mindst, at det bliver mørkere senere og lysere tidligere i soveværelset.

Når mørket sænker sig, producerer kroppen mere af det søvnjusterende og søvnfremmende hormon melatonin. Om foråret bliver nætterne som bekendt kortere. Hvis man ikke tager sig sine forholdsregler og sørger for at dæmpe lyset i soveværelset, vil kroppen savne motivation til at sove igennem – fordi den producerer mindre melatonin. 

Dette problem kan dog meget let løses. Der skal bare nogle tætte mørkelægningsgardiner til – så kommer der igen gang i melatonin-produktionen.

2. Lettere kost om foråret fremmer søvnen

De fleste kan nok nikke genkendende til, at de spiser mere om vinteren.

Kosten om vinteren har en tilbøjelighed til at være mere baseret på kalorierig mad med et højt indhold af sukker og fedt. Hvis man spiser for meget af denne type kost, vil det stille ret store krav til fordøjelsen, og det kan være belastende for kroppen, når den skal slappe af og regenerere under søvnen.

Om foråret og om sommeren begynder de friske frugter og grøntsager at modnes – og de bliver billigere i supermarkederne. Kroppen har om foråret heller ikke det samme behov for at samle næring og opbygge fedtdepoter, som den har i den kolde vintertid. Derfor falder appetitten generelt om sommeren, ligesom kosten ændrer sig en del – begge dele giver kroppen mere ro til at sove. 

3. Allergikere får forstyrret deres søvn

Det er om foråret, at luften begynder at blive fyldt af pollen. Er du uheldig at lide af en de former for pollenallergi, som topper i foråret, så ved du godt, hvad du har i vente.

Er der meget pollen i omløb i dit soveværelse, så kan det desværre have en negativ indflydelse på din nattesøvn i form af irritation i øjne, svælg og næsen.  

4. Mindre søvnløshed og bedre humør

De danske årstider varierer meget med mørke vintre med begrænset dagslys og lyse somre med korte nætter og lange solfyldte dage. Det har indflydelse på humøret. For de flestes vedkommende har det en positiv indflydelse. Det er der nok mange, der kan skrive under på, men videnskaben siger faktisk det samme. 

En videnskabelig undersøgelse fra 2011 sammenlignede de sæsonprægede udsving i humør mellem befolkningsgrupper i henholdsvis Norge og Ghana. Nogle steder i Norge forsvinder dagen fuldkommen om vinteren. Det har inflydelse på humøret. I Norge registrerede undersøgelsen i hvert fald en påfaldende overhyppighed af søvnløshed, udmattelse og depression hos forsøgspersonerne om vinteren.

I Ghana derimod, hvor der stort set ikke er nogen forskel på vinter og sommer, blev der ikke registreret nogen sæsonbetingede udsving i hverken humør, dårligt humør – eller søvn.

5. Bedre søvn med bedre indeklima

Om vinteren er der mange, der skutter sig i varme dyner og sover for lukkede vinduer i opvarmede soveværelser.

Det kan have den uheldige bivirkning, at indeklimaet bliver tørt. Det trives vores næser – og vores søvn – ikke med. For når vores næser tørrer ud, så åbner vi munden for at trække vejret – og så har vi balladen: Zzzzzznork…

Og hvis der er noget, der har uheldig indflydelse på søvn for alle parter i soveværelset – så er det snorken. Professor Michael Decker fra Georgia State Universiy og talsperson for The American Academy of Sleep Medicine anbefaler derfor at bruge en luftfugter i soveværelset

Det er de færreste i Danmark, der ejer sådan én. Vi lever trods alt heller ikke i en samme hyper-airconditionerede boliger som i USA. 

Det gode ved denne problematik er, at det, når foråret kommer, kan være fuldstændigt ligegyldigt. Derfor kan vi nu skrue ned for varmen og sove for åbne vinduer, og så får vi det indeklima i soveværelset, som vi har godt af.  

Så godnat og sov nu godt.

Mest læste artikler