1080 opskrifter på spansk mad

Enhver, der har rejst i Spanien ved, at spanierne er glade for mad, og de af os, der har boet privat i Spanien ved, at de nærmest er besatte af det.


Fem til seks retter
Spanierne er et utroligt gæstfrit folkefærd, og de elsker at traktere gæster gennem både frokoster og aftenmåltider på fem til seks retter, og de bryder sig ikke om, at man som gæst stikker til maden. Nu kan vi heldigvis selv dosere den spanske madkultur med lidt færre retter pr. måltid med den ærkespanske kogebog “1080 opskrifter”.

Spansk frk. Jensen
Det er vel den spanske udgave af Frøken Jensens kogebog, hvor du kan finde alle opskrifterne på de traditionelle retter, du er stødt på i Spanien. Her er opskrifter fra alle landets regioner, og bogen er såmænd i den spanske udgave den mest solgte kogebog i landet nogensinde. Bogen er krydret med en række menuer skabt af nogle af de nye hotte spanske kokkestjerner, som høster den ene stjerne efter den anden i de internationale restaurantguider.

Mest læste artikler