Sådan kører du sikkert med din trailer

Haveaktivitet betyder masser af affald, der skal videre på genbrugspladsen. Bruger du en trailer, så tjek den op, før du kører af sted.

4 råd til hvordan du kører sikkert med din trailer

Det er guld værd at have en trailer, når havesæsonen er skudt igang, da der med havearbejde ofte følger en masse haveaffald, som skal flyttes til genbrugspladsen. Men har du undersøgt, om din trailer overhovedet er sikker at køre med? Her er 4 gode råd fra Bridgestone Danmark, til hvordan du får tjek på din trailer:

1. Tjek dine dæk

Først er det vigtigt at du tjekker dine dæk. Jo tungere læs, jo højere dæktryk – gerne lidt højere end normalt.

2. Fordel vægten i traileren

Fordel vægten, når du læsser. For megen vægt bagtil kan få den til at slingre.

3. Hellere for lidt end for meget

Læs ikke traileren for tungt – en trailer kan typisk indeholde mere, end den faktisk må køre med. Tjek trailerens totalvægt og lastevægt på en mærkat på traileren.

4. Er traileren sikret ordenligt på bilen?

Undgå slemme ulykker ved at tjekke, at traileren er koblet rigtigt på bilen, og at lygter og blinklys virker, før du kører.

Kilde: Bridgestone

Læs også: Tjek nummerplade – find oplysninger om bilen her

Mest læste artikler