Sådan gør du rent i en rygerbil

Det kan være ubehageligt at sidde i en bil, som ikke lugter godt. Særligt røgpartikler som har siddet længe, kan få bilens interiør til at lugte dårligt. Det kan være svært at få lugten væk, så her er en række effektive tips til, hvordan du får en frisk og velduftende bil.


Først og fremmest bør man gøre måtterne rene med en tæpperenser og en støvsuger. Hvis det ikke er muligt at få måtterne helt rene, så sørg for at støvsuge dem grundigt alligevel. På den måde sørger du for at få fjernet små partikler, som har sat sig i måtterne.

Gør askebægeret rent

Det giver næsten sig selv, men mange glemmer at gøre askebægeret rent. Når du har tømt det og eventuelt tørret det af med en klud, så spray noget duftfrisker ned i, og gnid det ud med et stykke køkkenrulle.

Hæng en duftfrisker op

Hvis du ikke vil gøre det alt for tydeligt, at du har gjort rent i bilen, så skal du ikke hænge en duftfrisker op, men det kan gøre en stor forskel, hvis du gerne vil have en lidt friskere duft ind i bilen. Efterhånden er det også muligt at få duftfriskere, som ser søde ud, så de kan også fungerer som lidt pynt til bilen.

Tænd for bilens luft

Det kan også være en god idé at få luftet godt og grundigt ud. Det kan du gøre ved at tænde for både varmen og luften i bilen og lade det cirkulere i cirka 30 minutter.

Dette skal du naturligvis gøre efter du har gjort bilen ren, så du kan få den rene luft til at cirkulere i hele bilen. Det kan desuden også være en fordel, hvis du vælger at udskifte bilens luftfilter mindst en gang om året eller som tommelfingerregel pr. 24.000. kilometer.

Gør rent med natron

Bilens sæder kan også have godt af at blive renset, hvis der er blevet røget i bilen. Det kan du gøre ved at bruge et almindeligt rengøringsmiddel, men du kan også bruger produkter, som er mildere både for dig og din bil.

Man kan fx bruge bagepulver (natron), som stryges udover bilens overflader. Brug derefter en børste eller en klud til at få bagepulveret kørt godt ind i stoffet. Lad det sidde i mindst 30 minutter og gerne helt op til en dag. Desto længere du lader det sidde, desto bedre virker det. Støvsug derefter resterne af bagepulveret op, og sørg for at få støvsuget grundigt. Det er vigtigt for at man får den grimme lugt af røg ud af bilen.

Mest læste artikler