Kør-selv ferie: Sådan får du ro på bagsædet

Hvad er opskriften på glade, rolige børn på bagsædet? Det får du svaret på her...


Sådan får du ro på bagsædet

Vi nærmer os skolernes sommerferie med hastige skridt og for mange børnefamilier betyder det, at kør-selv ferien er lige rundt om hjørnet. Vi viser dig her, hvordan du holder de små på bagsædet glade hele turen, så du slipper for at høre sætningen: ”Er vi der ikke snart?”

1. Bagsædet skal være et sted man har lyst til at være

For de små kan køreturen hurtigt gå hen at blive rigtig lang, og det er derfor vigtigt, at du gør bagsædet så hyggeligt, at det er et sted de har lyst til at være i længere tid.

Det kan du gøre ved at medbringe tæpper, puder og børnenes favorit bamser som alt sammen bidrager til hyggen. Hvis du vil skabe en hulefornemmelse, som alle mindre børn elsker, så anskaf dig solskærme til vinduerne bag. På den måde bliver bagsædet mørkt og endnu mere hyggeligt og hvis du er heldig så er det så hyggeligt at de falder i søvn. Solskærmene er desuden også rigtig gode hvis børnene har tablets med, da de dermed kan bruges selv hvis solens stråler står direkte ind gennem ruden.

Få tips til at vælge det rette stegetermometer.

2. Medbring ting der stimulere børnenes øjne og øre 

Det er en utrolig tidsrøver, men det er lige præcis det du skal bruge for at få ro på bagsædet – nemlig en tablet.

Mange børnefamilier har introduceret ”tablet-tid” og sat grænser for hvor længe børnene må bruge deres tablets, men står den på kør selv-ferie, så ophører alle regler. En tablet kan nemlig give børnene mange timers underholdning og når dine børn er underholdt er de stille.Du skal bare lige huske at downloade diverse film og apps inden I kører hjemmefra og sørge for at Ipad’en er ladet helt op.

Køb evt. en biloplader, som kan sættes til bilens cigaretstik. Så er du i hvert fald sikker på at tablet’en aldrig løber tør for strøm – for gør den først det, så kan du være helt sikker på, at der udbryder tredje verdenskrig på bagsædet!

Og et lille tip: hvis du ikke vil høre på titelsangen til Frost eller Smølferne for hundred tyvende gang så husk at medbring høretelefoner til ungerne. 

3. Undgå ”Hangry” børn – husk snacks!

Har du hørt om udtrykket ”Hangry”? Det er en sammensætning af de engelske ord ”Hungry”, som betydet sulten, og ”Angry”, som betyder vred, og hvis du glemmer snacks til bilturen så er det lige præcis det du får. Et ”Hangry” barn.

Det er derfor vigtigt at husker at pakke forskellige snacks til turen som f.eks. gulerodsstænger, figenstænger, rosinpakker, en masse små juicebrikker og lidt til den søde tand. For at være sikker på at kunne variere snacksene kan du med fordel medbringe en minikøler, som kan sættes til bilens cigarettænder – altså når tabletten ikke er til opladning. Så er du sikker på, at børnenes snacks og drikkevare er kolde hele turen ned til Italien.

Få tips til at bage bedre brød – brug hævemidlerne korrekt.

4. Husk at dårlig stemning smitter 

Hvis du er i dårligt humør, træt af den lange tur og frustreret vil dette uden tvivl påvirke de små på bagsædet. Dårlig stemning smitter nemlig og børn har meget nemt ved at efterligne forældres følelser. Derfor er det vigtigt at du husker at tage ja-hatten på og være positiv hele vejen ned gennem Europa.

Og et lille tip: hvis I ikke allerede har en GPS så køb en. På en lang tur hvor man har kørt i 15 timer kan I nemlig hurtigt komme til at diskutere hvilken vej der er den hurtigste, hvornår i er der, og hvis skyld det var, at I missede afkørslen. Hvis I har en GPS slipper i for disse diskussioner, og skulle der går noget galt kan I altid give GPS’en skylden.

Få flere gode råd på AutoOffer – Danmarks største online forhandler af nye biler. 

Mest læste artikler