Vinduesgrossisten tjente prisen 3 gange hjem på én annonce

I efteråret 2018 kørte Vinduesgrossisten en række display-annoncer på idenyt og VoresVilla. Kampagnen var en stor succes og i et enkelt tilfælde fik de hele tre gange prisen hjem - og så fik de masser af potentielle kunder forbi hjemmesiden, som de efterfølgende har kunnet rette annoncer mod.

Lidt syd for Aalborg i byen Svenstrup holder online-butikken Vinduesgrossisten til. Et firma, der forhandler kvalitetsvinduer og -døre med 10 års garanti, direkte til slutbrugerne. De kan godt lide at give deres kunder rigtigt gode tilbud, og med hjælp fra idenyt fik de muligheden for at få deres budskab bredt ud – og få gevinst.

Vi startede med at køre en kampagne op til Halloween 2018, og fulgte så op med en yderligere annoncering – blandt andet i form af en tilbudsmail en uge før “Black friday”, og begge annoncer mere end tjente sig selv hjem“, fortæller Mia Sloma-Jessen Isbak der er Marketingsansvarlig hos Vinduesgrossisten.

Den første annonce-kampagne tjente sig selv næsten 3 gange hjem, mens tilbudsmailen gav et lidt mindre overskud, men til gengæld sendte 870 potentielle kunder ind på hjemmesiden, som Vinduesgrossisten efterfølgende har kunnet lave re-targeting på. 

Display-kampagnen blev afviklet i idenyts “Vinduer og døre”-kategori, hvad der gav eksponeringerne øget relevans ved at målrette de kunder, der aktivt havde søgt information om vinduer via Google.

Det var meget tydeligt for os på fredagen, hvor mailen kom ud og i den efterfølgende weekend, at der var meget mere trafik på siden end sædvanligt“, fortæller Mia Sloma-Jessen Isbak, og uddyber:

Vores mål med annoncerne var først at fremmest, at de skulle tjene sig selv hjem igen, fordi trafik i sig selv også har en gavnlig effekt, så man må sige, at det har idenyt mere end levet op til.”

Derfor er det heller ikke sidste gang, Vinduesgrossisten har annonceret her.

Lige nu har vi faktisk en stor fødselsdags-annonce på vej, men jeg har lige fået lov til at skyde den lidt, fordi jeg gerne ville eksperimentere med, at gøre det på en lidt anderledes måde, og der var idenyt heldigvis enormt fleksible at arbejde med. Generelt har det været et godt samarbejde, hvor vi både har været tilfredse med prisen og med den hjælp og sparring, vi har fået” fortæller hun.

Hun har et par gode råd, hun gerne vil give videre til andre, der overvejer at annoncere på idenyt:

Jeg tror, det er en god idé at kombinere flere produkter for at skabe en synergi-effekt, hvor man er synlig eksempelvis både i tilbudsmails og på hjemmesiden, og så kan det anbefales, at give nogle rigtig gode tilbud.

Og noget kunne tyde på, at de gode råd er værd at lytte til. I hvert fald har Vinduesgrossisten indledt marts med en tilbudsmail til idenyts database, der sendte 964 brugere forbi hjemmesiden og skaffede fem direkte salg.

Herunder et skærmbillede af Vinduesgrossistens bannerannoncering på idenyt.dk:

Vil du høre mere om dine muligheder for at markedsføre dig overfor idenyts læsere kan du skrive til salg@idenyt.dk.

Se også: Hvornår er det Black Friday?

Mest læste artikler