Sådan holder du katten væk fra vindueskarmen og køkkenbordet

Har du kat kender du til dilemmaet om poter på uønskede overflader. Vil du problemet til livs har vi fundet 8 forskellige metoder, som ikke vil skade din kat.


Katte har vilje af stål og ofte en fast mening om magtfordelingen i hjemmet – som selvfølgelig hælder til deres fordel. Men selvom vi elsker vores små firbenede venner, kan deres vaner og adfærd være til gene for både dig og dine gæster; og især poter på køkkenbordet kan være problematisk. Ønsker du at aflede din kats interesse fra forbudte overflader, har du 8 forskellige muligheder.

1. Stanniol på køkkenbordet

Stanniol, som er lavet af aluminum, vil ved første øjenkast formentlig skabe interesse hos din kat, men den vil hurtig ændre mening. Hvis din kats poter kommer i kontakt med stanniol, vil det virke fremmed og mærkeligt – og lyden vil formentlig heller ikke begejstre din kat. Stanniol på køkkenbordet er derfor en god metode til at holde katten væk.

2. Tape

Brug af tape og dobbeltklæbende tape er et gammel husmoder trick, som har virket i mange i år. Er du træt af kattens færden på diverse overfalder, kan du sagtens bruge tape. Tapen skal sættes fast – med den klæbrige overfalde op ad – på de steder hvor katten hopper op. Ideen er at tapen skal virke klæbende på poterne, hvilket katten vil finde irriterende.

3. Sandpapir

Formålet med sandpapir er at skabe en uattraktiv overflade, som vil afholde din katten fra at springe op i vindueskarmen og på køkkenbordet. Sandpapir har en ubehagelig overflade, som din kat ikke vil bryde sig om. Rul mindre rækker af sandpapir ud de steder, hvor katten oftest sidder og springer op og lad det lægge over en længere periode. Din kat vil herefter finde et andet tilholdssted.

4. Rul gardinerne ned

For at komme et problem til livs, bør man først og fremmest undersøge den egentlige årsag. De fleste katte tiltrækkes af vindueskarmen, da den giver et godt udsyn ud over både have og hjemmet. Hvis du ruller gardinerne ned, vil du derfor eliminere en stor del af nydelsesaspektet for din kat. Denne løsning er dog ikke holdbar på længere sigt.  

5. Spred dufte

Din kat har en langt bedre lugtesans end dig selv, og nogle dufte vil derfor fremkomme langt kraftigere. Nogle er så stærke og kraftige at katte helt undgår dem. Du kan derfor med lethed sprede lidt dufte i vindueskarmen og køkkenbordet. Katte kan ikke lide duften af pebermynte, sort peber, citrus, eucalyptus, kanel, rosemarin, hvid eddike og lavendel.

6. Find et nyt yndlingssted til din kat

Nogen gange vil det hjælpe, hvis du leder din kats opmærksomhed hen på noget andet. Løsningen kan derfor være en substitut. Du skal blot distrahere din kats interesse for køkkenbordet og vindueskarmen ved at gøre andre hjørner og kroge mere attraktive. Du kan for eksempel lave en lille hule med masser af tæpper og puder.

7. Skridsikkert underlag

Oftest bruger du skridsikre underlag i køkkenskuffen eller under dine tæpper – men du kan også rulle dem ud på køkkenbordet eller vindueskarmen, når du ønsker at afholde din kat fra disse steder. Det vil for eksempel være oplagt når du har gæster. Husk at lægge underlagets klistrede overflade op ad.

Mest læste artikler