Dette må du aldrig give din kat at drikke

Alt tyder på, at det er en dårlig idé at servere mælk for katte. Mange katte bliver syge af almindelig, fedtfattig supermarkedsmælk. De kan ikke tåle laktosen.

katten drikker mælk


I gamle dage drak bondegårdskatten da masser af mælk?

Et billede står tydeligt for mange af os: Den velnærede bondegårdskat, som lapper mælk i sig. Men det er netop ordet ‘bondegård’, som er vigtigt her.

I gamle dage, da katten var del af livet på landet, fik den ofte lov til at få en sjat af den fede nymalkede mælk, og det var den vant til fra fødslen.
Fløden har en en stor procentdel af fedt, og det vænnede bondegårdskatte sig til at drikke i århundreder. I dag kan nogle katte stadig tåle fløde.

Derfor bliver mange katte syge af supermarkedsmælk

Men langt fra alle katte kan tåle den forarbejdede, fedtfattige mælk, som vi køber i supermarkeder. Mange dyrlæger og -eksperter er enige om, at det er bedst helt at lade være – også selvom katten viser stor interesse for mælk. 

Problemerne skyldes nemlig også mælkens indhold af laktose, som mange voksne katte er allergiske over for. Som killinger kan de nedbryde laktosen i mavesækken, fordi de har brug for ‘sukkeret’, men senere ophører dette enzym med at virke, og det giver mavesmerter.
I øvrigt har mange mennesker samme allergi og kan ikke omsætte mælkeprodukter.

Vilde katte kan slet ikke tåle mælk

Derfor anbefales det ikke at servere mælk for katte. Det gælder i høj grad også vilde katte, som i langt de fleste tilfælde bliver meget syge af mælk. For slet ikke at glemme pindsvin, som man nærmest kan slå ihjel med en skål uskyldig letmælk.

Få flere gode råd om mælk og katte hos Dyrlægevagten her.

Mest læste artikler