10 ting du skal vide om nyfødte kattekillinger

Fra killinger bliver født kræver de en del omsorg og arbejde for at vokse op til at blive sunde og velfungerende huskatte. Her får du 10 interessante ting, der er værd at vide om nyfødte kattekillinger.


1. Kattekillinger vejer under 100 gram når de bliver født

Når killinger bliver født vejer de sjældent mere end 90-100 g, men de tager hurtigt på i vægt. De tager som regel omkring 100 g på i ugen og vokser med lynets hast.

En sund killing tager omkring et halvt kilo på i måneden, det første halve år af deres levetid.

2. Killinger modtager immunforstærkende antistoffer fra deres mor

De første 24 til 48 timer efter killingerne er blevet født og drikker råmælk fra moderen, modtager de vigtige antistoffer, der er med til at opbygge deres immunsystem.

Hvis killingerne ikke drikker mælk fra moderen, vil de ikke være i stand til at udvikle deres immunsystem korrekt, og vil dermed være meget udsatte for infektion og sygdomme.

Hvis killingerne nægter at die hos moderen, eller hvis moderkatten afviser de nyfødte killinger, findes der metoder – eksempelvis via indsprøjtning eller vaccination – hvor killingerne kan få kunstig hjælp til at udvikle deres immunsystem.

3. Killinger kan ikke temperaturregulere deres kropsvarme

Nyfødte killinger har meget svært ved at regulere deres egen kropstemperatur i de første to uger af deres liv. Det betyder derfor, at mange killinger har brug for lidt hjælp til at holde varmen.

De fleste killinger kan klare sig ved hjælp af deres søskende, et par varme tæpper og deres mors kropsvarme.

Læs også: 10 silkebløde facts om ragdoll katteracen 

4. Killinger er født både blinde og døve

Helt nyfødte killinger er født med deres øjne- og ørekanaler lukkede. Øjnene vil åbne sig efter omkring 7-14 dage, og hørelsen vil også langsomt udvikle sig her fra.

Alle killinger er født med helt blege, lyseblå øjne. Nogle katteracer vil beholde de blå øjne, hvilket skyldes nogle genfejl, der ligger i racen. Andre katte vil få deres “rigtige” irisfarve omkring 8 ugers alderen.

5. Killinger skal have mad hver anden til tredje time

Kattekillinger er nogle sultne væsner. Killinger mades hver anden til hver tredje time. Ved omkring tre til fire ugers alderen, kan killinger begynde at spise fast føde.

Hvis du skal made killinger med flaske, skal du gøre det mens de ligger på maven – ikke på ryggen. Dette skal du gøre for at opretholde den naturlige ammeposition for killinger, og for ikke at skabe vejrtrækningsproblemer under amningen.

Læs mere: 10 ting du bør vide om katteracen perser

6. Killinger kan ikke komme af med afføring uden hjælp

Den er god nok. Moderkatte hjælper deres killinger med at komme af med afføring ved at stimulere deres endetarm. 

7. Killinger har mælketænder

Ligesom mennesker er killinger født med to sæt tænder. Mælketænder, der falder ud og gør plads til det permanente tandsæt. Killinger begynder at få deres mælketænder omkring tre ugers alderen.

Når killingerne bliver omkring 14 uger gamle, vil deres mælketænder begynde at falde ud og gøre plads til de permanente tænder, der vil være fuldt udvokset omkring seks måneders alderen.

Læs også: De 10 populæreste katteracer i Danmark 

8. Killinger kan løbe og lege inden en måned

Killinger kan stå op, når de er omkring 10 dage gamle. Når der er gået omkring 21 dage, skulle de gerne kunne tumle rundt og gå nogenlunde ubesværet. Når de er ca. en måned gamle, vil de være i stand til at løbe og fjolle rundt på bedste killingemanér.

9. Lopper kan være livstruende for killinger

Et loppeangreb kan være livstruende for nyfødte killinger, da de kan forårsage blodmangel og forhindre ilt i at blive transporteret rundt i killingernes blodbaner.

Da de fleste loppemidler ikke anbefales at blive benyttet til killinger på under 8 uger, anbefales det i stedet at give loppeangrebene killinger et bad med en meget mild form for opvaskemiddel.  

Læs også: 10 kæmpefacts om verdens største katterace maine coon

10. Killinger er nogenlunde selvstændige, når de er 8 uger

Efter 8 uger kan killinger nogenlunde klare sig selv, og kan rent fysisk blive fjernet fra moderen. Det er dog ikke lovligt i Danmark at fjerne en killing fra deres mor, før killingen er 12 uger gammel.

Killingen har i deres unge alder meget at lære i forhold til socialisering og opførsel. Dette lærer de ved at efterligne deres mor.

Læs også: Derfor er burmeseren en helt speciel albinokat 

Kilde: petmd.com

Mest læste artikler