Opskrifter på hjemmelavede sunde godbidder til din hund

Hund

Her får du opskriften på tre forskellige, nemme, sunde og lækre godbidder til din hund. Det tager ingen tid og du har sikkert alle ingredienserne derhjemme. Forkæl din hund med lækkert hjemmebag; den fortjener også det bedste. 

Forkæl din hund med lækkert hjemmebag.
Forkæl din hund med lækkert hjemmebag. Foto: istockphoto

Hjemmelavede godbidder til din hund

Din hund fortjener også det bedste. Når vi andre hygger med lidt slik til aftenskaffen, forbarmer vi os ofte over vores små firbenede familiemedlemmer og ender med at give dem godbidder, der i sidste ende er rigtig usunde for dem. 

Hunde har ikke godt af menneskemad. Punktum. Men det betyder ikke, at de ikke skal have lov til at få snacks og godbidder til aftenskaffen. Tvært i mod. For hvis du gerne vil forkæle din hund lidt ekstra, er det bare igang med bagværket. 

Det er rigtig nemt at lave sunde hundegodbidder, der er gode for din hund og dens mave. Ingredienserne er få og proceduren er let. 

Derfor kan du sagtens give dig i kast med disse nemme og lækre opskrifter, der vil få din hund til at lystre selv de sværeste komandoer i håb om en ekstra godbid. 

Kødbensgodbidder med bacon

Denne opskrift på små hundegodbidder formet som kødben, vil få din hund til at hoppe af glæde. (ca. 40 stk.)

  • 115 g. Cremet peanutbutter
  • 1 tsk. Honning
  • 1 stort æg
  • 1,5 dl. vand
  • 3 stykker stegt og bacon i små stykker
  • 1 revet gulerod
  • 110 g. Hvedemel
  • 110 g. Havremel
  1. Start med at forvarme din ovn på 180º grader.
  2. Bland alle indgrediensersammen på nær hvedemelet og havremelet. (Blend almindeligt havregryn til en melet konsistens)
  3. Gør det sammen med en grydeske eller håndmixer til det hele er blandet godt.
  4. Tilsæt både hvedemel og havremel og form dejen i en fast klump.
  5. Fordel lidt mel på køkkenbordet og rul dejen flad til den er ca. 0,5 cm tyk.
  6. Brug din kageudstikker formet som evt. et kødben, eller hvad du lige har liggende, og udstik så mange godbidder du kan af dejen. 
  7. Efterfølgende samler du det resterende dej i en klump og ruller det fladt ud på bordet igen, så du kan udstikke flere godbidder. Fortsæt indtil du har brugt alt dejen. 
  8. Bag dem på en bageplade med bagepapir ved 180º grader i ca. 20 min. De skal være lysebrune og sprøde, men ikke mørke og brændte. 
  9. Lad godbidderne køle i 10 min. før du opbevare dem i en krukke eller pose. Godbidderne kan sagtens fryses ned og tages op i portioner, alt efter hvor ofte du har brug for dem. 
  10. Der bliver ca. 40 godbidder alt efter hvor stor din kageform er og hvor god du er til at rulle dejen ud.  

Læs også:

Lav sjovt hundelegetøj af gamle t-shirts

Vent en ekstra gang før du smider alle dine gamle trøjer ud. Her får du en komplet gør det selv-guide til, hvordan du forvandler dine...

Hundekiks med ost og oksebouillon

Disse hundekiks med ost, bacon og okse bouillon vil blive spist med lynets hastighed. Din hund vil elske dem. 

  • 70 g. revet ost 
  • 1 æg
  • 270 g. fuldkorns hvedemel
  • 1,5 dl. Oksebouillon med lavt saltindhold (fordi det er til din hund) 
  • 3 stykker stegt bacon i små stykker
  1. Start med at forvarme din ovn på 160º grader varmluft.
  2. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og rør dem sammen til det det danner en masse små klumper. 
  3. Æld dejen sammen til en fast klump på køkkenbordet.
  4. Dejen er meget tør i starten, men efter en god omgang ældning, bliver den fast. Hvis du har brug for det, kan du tilsætte en tsk. vand under ældning, men forsøg at undgå det og hold dejen så tør som overhovedet muligt. 
  5. Rul dejen ud med en kagerulle til ca. 1 cm. tykkelse. 
  6. Skær dejen ud i små hundekiks med en kniv eller brug en lille udstikker i den ønskede form. 
  7. Hundegodbidderne bages i ca. 30 min. Vend dem efter 15 min. 
  8. Lad godbidderne køle i en time, til de er helt sprøde. 

Hundegodbidder med æble og kanel

Forkæl din hund med disse lækre hundegodbidder med æble og kanel (Ca. 60 stk.)

  • 120 g. finthakkede æbler eller revet gulerod (Eller den frugt/grøntsag din hund elsker)
  • 110 g. havregryn
  • 90 g. honning 
  • 1,5 dl. vand 
  • 0,5 tsk. kanel 
  • 165 g. hvedemel
  1. Start med at forvarme din ovn på 180º grader.
  2. Bland havregryn, vand og æbler eller gullerødder godt sammen så det hele bliver blødgjort. 
  3. Tilsæt honning og kanel og mix blandingen godt sammen. 
  4. Tilsæt melen til blandingen lidt efter lidt og æld det hele sammen med hænderne hvis det er nødvendigt. Dejen skal være fast uden at klistre for meget.
  5. Rul dejen til små kugler (Lidt alá når du bager pebernødder) og placér dem på en bageplade med bagepapir. Gør dine fingre lidt våde under vandhanen og tryk godbidderne flade når du har lagt dem på bagepapiret. 
  6. Godbidderne bages ved 180º grader i ca. 50 min. Vend godbidderne efter 25 min. 
  7. Lad godbidderne køle til de er helt afkølede og sprøde (ca. 3-4 timer) før du pakker dem ned eller giver dem til din hund. 

Læs også:

Må din hund få is?

Is er noget af det bedste, når det er varmt, og du er ved at smelte i heden. Det er der også nogle hunde og nogle af deres mennesker, der...

21. november 2016
Mere om Hund

Dansk Kennel Klub advarer imod kendt hundehvisker

Hund Den mexikansk-amerikanske hundetræner Cesar Millan er verdenskendt for hans TV-programmer, hvor han hjælper familier med at håndtere deres hundes adfærdsproblemer på kort tid med tilsyneladende stor succes. Flere advarer dog imod hundehviskerens metoder.

Dyrlæge advarer: Påskegodbid kan forgifte din hund

Hund Påske er lig med masser af chokolade. Dog er det vigtigt at huske på, at chokoladen er giftig for vores hunde.

Hvor gammel kan en hund blive, og hvor længe kan min hund leve?

Hund Det er indivuelt, hvor gammel en hund kan blive. Det handler om gener, sundhedstilstand og rene tilfældigheder. Der er dog nogle pejlemærker...

Elsker vi hunde højere end mennesker?

Hund Hvad rører mennesker mest om hjertet: når mennesker eller når hunde lider nød? To nye videnskabelige undersøgelser peger entydigt i samme retning. 

Disse hunderacer har det værst i kulden

Hund Der er nok mange af os mennesker, som ville ønske, at vi havde en hundspels her om vinteren. Men faktisk kan vinterens kulde også blive for...

Pas på! Grillmaden kan dræbe din hund!

Hund Det kan være fristende at give sin hund resterne fra aftenens grillmad, for at forkæle den lidt ekstra. Men pas på – grillmad kan være...

Pas på! Majskolben kan dræbe din hund

Hund Majskolber er en populær spise at grille om sommeren, men den kan være farlig for din hund. Læs med og find ud af hvorfor. 

Din hund kommunikerer med ansigtet

Hund Ny undersøgelse viser, at det måske ikke er tilfældigt, når din hund laver store hundeøjne til dig.

10 ting hundens hjemmeapotek SKAL indeholde

Hund Din hund har også brug for en førstehjælpskasse, som altid er klar, hvis den kommer til skade. Klorhexidin og en bomuldssok er på listen....

Hvis din hund gør disse 16 ting, elsker den dig meget HØJT

Hund Hunde er for det meste kærlige og hengivne dyr, men kan du afkode, hvornår og hvordan din hund siger "jeg elsker dig"?

Hundekurv: Sådan finder du den helt rigtige seng til din hund

Hund Selvfølgelig skal din hund have en lige så god nattesøvn som dig selv. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe hundekurv? Her...

6 grunde til at din hund slikker på alt

Hund Idet din hund ikke kan tale, bruger den i stedet sin tunge til at fortælle dig en hel del. Her har vi samlet en oversigt over, hvorfor din...

Kan hunde smage?

Hund Vi ved godt, at hunde har en sublim lugte- og høresans, men hvad med deres smagssans?

4 grunde til at du bliver sundere af at eje en hund

Hund Overvejer du at få en hund? Eller er du måske allerede hundeejer? Så bør du læse disse 4 fantastiske sundhedsmæssige fordele, du har som...

Lær at forstå din hunds kropssprog

Hund Ved at observere din hunds kropsprog kan du blive klogere på, om din hund forsøger at fortælle dig noget. Vi har samlet en oversigt over...