6 tegn på, at din hund ikke har det godt

En hund kan af gode grunde ikke sige til dig, om eller hvorfor den er trist og mistrives. Men du kan afkode hundens adfærd og kropssprog - her er de vigtigste tegn på, at noget kan være galt.

Sådan kan du se på din hund, at den er trist


6 ændringer i adfærd, som viser, at din hund er frustreret

1. Hunden løber formålsløst rundt i cirkler

Hvis en hund ændrer sin adfærd og fx bevæger sig frem og tilbage i de samme cirkler, er det ofte tegn på en form for stress. Når en hund render formålsløst hen til døren og ikke vil ud, er der tilsyneladende noget andet på færde end normalt.
Tænk over, om familien har været gennem store forandringer på det seneste. Er I flyttet? Kan hunden have ondt et sted?

2. Hunden sover ikke så godt, som den plejer

Hvis din hund ændrer sit søvnmønster markant, bør du være opmærksom på, om der kan være noget i vejen. En hund, der normalt står tidligt op med dig, men pludselig ligger og sover til langt op af formiddagen i dagevis, trives sandsynligvis ikke.

3. Hunden viser ikke interesse for mad

En sund hund spiser. Punktum. Hunde er skabt til at spise så meget, de får lov til, fordi deres urinstinkter fortæller dem, at de måske ikke får noget indenbords senere på dagen. Når en hund ikke har lyst til det mad, du stiller frem, og det sker flere gange, at den springer et måltid over, må du hellere tjekke, om din bedste ven er okay.

4. Hvis en velopdraget hund pludselig snapper efter folk

En hund må ikke bide eller snappe efter mennesker, medmindre den trues voldsomt. Hvis en eller velopdraget hund pludselig begynder at snerre ad og bide ud efter gæster eller oven i købet familiemedlemmer, har I helt sikkert et problem. 

5. Når hunden splitter hjemmet ad

Hvalpe bider i alt, og de er undskyldt deres destruktive opførsel, som er en del af udviklingen. Men hvis en voksen hund pludselig splitter entreen ad og æder dine støvler, har du ikke overholdt dine ‘aftaler’ med den. Den forsøger at fortælle, at den er frustreret.  

6. Når hunden overdriver slikning af poter

Hunde er ikke katte og bør ikke slikke pelsen og poterne konstant. Især er overdrevet slikning af poter en indikation på, at hunden generes af noget fysisk.

Kilde: Doggiedesire

Mest læste artikler