Sådan kan du se om din hund fryser

Fryser din hund ligeså snart du fryser? Måske. Hvis du er tvivl, så følg guiden her og find ud af om den gør.


Lær at tyde, hvornår din hund har det for koldt

Kulden er efterhånden ved at få sit tag i vinter-Danmark. Du pakker dig selv ind i varm uld, store luffer – og trækker huen lidt længere ned om ørene. Men hvad med din hund? Mærker den ikke også den frysende kulde? Det gør den helt sikkert. 

Der er dog stor forskel på, hvordan forskellige hunde mærker kulden, og hvor følsomme de er overfor bidende frost og isvinter. Tykkelsen og længden på pelsen, hundens alder, sundhedstilstand og vægt har alt sammen indflydelse på, hvor meget kulde hunden kan klare. Det er dog helt forskelligt fra hund til hund, så derfor kan det være godt at kunne tyde hvornår den fryser. Her er 5 tegn, du kan holde øje med.

1. Det er koldt uden for

Måske ganske åbenlyst. Men hvis det er for koldt for dig udenfor, er det nok også for koldt til din hund. Hunde har sin varmende pels og du har din varme frakke. Fryser du med frakke (og vanter, halstørklæde, hue og vinterstøvler) på, så vil de hund formodentlig også fryse på trods i sin pels.

2. Den ryster og skælver

De fleste hunde reagerer på kulde på samme måde som vi mennesker gør. Holder den halen tæt på kroppen, krymper sig sammen og ryster og skælver er det et tegn på, at den fryser. Rysten og skælven er kroppens måde at forsøge at holde varmen på.

 3. Kolde øre

Mærk din hunds øre. Er de isende kolde, er det på tide at kravle indenfor i ly for kulde og vind. At mærke efter på ørene – særligt rundt i ørenes kant – er en god måde at afgøre, hvorvidt hunden er for kold.

4. Langsomme bevægelser

Hvis din hund normalt elsker, at være udenfor og ikke gør det nu, kan det være fordi den fryser. Hvis løb og leg er erstattet af langsomme bevægelser, har den det formegentlig for koldt.

5. Den klager sig

Hvis din hund ikke har det godt, vil den helt sikkert prøve at fortælle dig det. Det kan den eksempelvis gøre ved at gø eller hyle. Gør den det – så tjek at den ikke er udsat for træk og er beskyttet mod kulde.

Hold øje med din hund

Det er altid en god ide, at holde godt øje med din hund og dens velbefindende. Din hund kan – ligesom dig – sagtens blive forkølet. Når man fryser vil bakterier have langt bedre betingelser i kroppen – og det kan nemt resulterer i en forkølelse med ubehag til følge.

I værste tilfælde kan din hund få hypotermi (nedkøling), så der er masser af grunde til at holde din hund – og dig selv varm. 

Mest læste artikler