Hunde- og kattepension: Hvad skal jeg overveje?

Hund

Har du taget stilling til, hvordan ferien skal forløbe for din hund eller din kat? Skal den passes af venner og familie eller have et ophold på en hunde- eller kattepension? Det er vigtigt, at gøre sig nogle overvejelser vedrørende dette. Dit kæledyr fortjener også at glæde sig til ferien og ikke frygte den. 

Skal din hund eller kat på pension, når I skal rejse?
Skal din hund eller kat på pension, når I skal rejse? Foto: istockphoto

Kæledyrenes ferie

Endelig er det ferie. Du har fri fra arbejde og du skal af sted en skøn tur sammen med resten af din familie. Men er der ikke noget I har glemt? Hvad med det sidste medlem af familien – kæledyret.

Der kan opstå flere forskellige spørgsmål i en familie, når ferieperioden nærmer sig. Første spørgsmål der skal tages stilling til er: “Skal Fido med på ferien eller ej?”. For de fleste hundeejere kan dette sagtens lade sig gøre. Det bliver lidt mere kritisk for katteejere.

Kat og ferie

En kat egner sig ikke i lige så høj grad som kompagnon på ferien som hunde. En kat er sværere at have med rundt i forskellige omgivelser, og det er ikke altid lige let at holde en kat i “kort snor” eller snor generelt. Derfor er det oftest bedst at lade katten blive hjemme.

At du i de fleste tilfælde, bør lade din kat blive hjemme fra sommerferien, betyder ikke, at den skal efterlades alene hjemme i huset eller lejligheden under hele rejsen. En kat, der sidder i en lejlighed, uden adgang til udeareal, bliver nemlig let understimuleret.

Det kan være, at I har en aftale med et andet familiemedlem, som kommer og ser til katten dagligt. Giver den mad og vand, leger lidt med den og skifter gruset i kattebakken. Det er i og for sig bedre end ingenting, men det er langt fra tilstrækkelig stimulation af katten gennem hele ferieperioden.

Det kan opvejes en smule, hvis katten har mulighed for at være ude i perioden eller har adgang til et udeareal. Men i langt de fleste tilfælde ville katten være langt bedre stillet, hvis den bliver passet på anden måde. Hvis du har muligheden for, at få din kat passet hos familie, venner eller bekendte, mens du er på ferie er det en god mulighed. Hvis ikke, skal du ikke være fortvivlet. Kattepensioner er et rigtig godt alternativ.

Hvad er en kattepension?

Der findes nemlig rigtig mange gode katte- og kæledyrspensioner. En kattepension er et sted, hvor din kat kan blive passet af professionelle og dedikerede passere. Det er et sted, hvor du trygt kan lade din kat slappe af i trygge rammer, mens du er på ferie.

Alle katte reagerer forskelligt på at komme i kattepension, men indehaveren af kattepensionen har som regel en del erfaring, og er vant til at omgås mange og forskellige katte og ved derfor, hvordan de skal tage vare på netop din kat.

I det fleste kattepensioner er det muligt, at din kat kan socialisere sig med andre katte, hvis den er socialt anlagt. Mange katte kan dog godt blive stressede af, hele tiden at kunne se andre katte. Derfor er det oftest bedst med aflukkede og uigennemsigtige bure, hvor der er mulighed for at katten kan få lov til at være sig selv, og kun omgås katte passeren.

Efter et stykke tid er det også muligt, hos de fleste pensioner, at kattene kan få lov at komme ud og lege med hinanden efter et stykke tid, hvis de har lyst til det. 

Hvilken pension skal jeg vælge?

Det kan være en svær beslutning at tage, når du skal vælge, hvilken pension du gerne vil benytte. Noget af det vigtigste er dog, at du har det godt med den beslutning du vælger. På den måde kan du med god samvittighed, trygt overlade din kat til pensionen og slappe af på din ferie uden bekymringer. 

Besøg flere forskellige kattepensionater, så du kan danne dig et overblik over, hvordan det generelt er på en kattepension. Stil gerne spørgsmål til personalet eller indehaveren, så du kan få svar på eventuel tvivl, der måtte være med henblik på at overlade din kat til et pensionat. 

Alle katte er forskellige og det er dig, der bedst kender din egen kat og dens krav. Derfor er det dig, der skal sørge for at den får den bedst mulige oplevelse ved at vælge en kattepension, der opfylder både dine men også din kats krav.

Hund og ferie

Hvis du er hundeejer, og du overvejer at medbringe din hund på ferien, er det heldigvis en mulighed hos mange ferieudbydere efterhånden. Der dog et par ting, du skal huske at tage op til overvejelse, hvis du overvejer at medbringe Fido med på rejsen. Få her et overblik over, hvilke overvejelser du skal gøre dig.

Læs også: 10 gode råd hvis du skal rejse med din hund

Hvis du derimod er nået til den konklusion, at hunden skal blive hjemme fra familieferien i år, er der et par alternativer, du kan overveje.

Hunde bliver triste, understimulerede og deprimerede af at blive efterladt alene i for lange perioder - også selvom der kommer en hundepasser eller et familiemedlem og tilser dem 3-4 gange dagligt.

Derfor er det en god ide at starte planlægningen af din hunds ferie, i samme tid med din egen. Skal hunden på ferie hos et familiemedlem, hvor den får mulighed for at skabe et tættere bånd til eksempelvis moster, onkel, fætre eller kusiner? Eller skal den på et ophold hos en hundepension? Uanset hvad det bliver, er det vigtigt at hunden får mulighed for at blive stimuleret og ikke føler sig ensom.

Hvad er hundepension?

Mange associerer ikke nødvendigvis hundepensioner med positive tanker, hvilket er foruroligende. De har måske set på film, at hundene sidder i små bure eller for mange på for små arealer. Måske kommer de fejlagtigt til at sammenligne en pension med forestillingen om dyreinternater, de ligeledes har set på film. Det er en forkert opfattelse og i langt de fleste tilfælde, vil det være en rigtig god oplevelse for hunden at få et ophold på en pension.

De fleste er enige om, at hunde, som flytter ind hos entusiastiske hundepassere – privat eller i en pension – får et indholdsrigt og stimulerende ophold.udtaler dyrelæge C. Brock til idényt.

Et ophold på en hundepension, giver nemlig hunden mulighed for at interagere med andre hunde og mennesker, samt at blive stimuleret mens du er væk. Der er utrolig mange forskellige former for hundepensioner. Derfor er det også vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring, hvilken type hund du har, og dermed hvilken type pension, der passer til den.

Lyt til gode råd og andres oplevelser, men husk at en løsning, der virker for nogle ikke nødvendigvis er den rigtige for dig og din hund.

Hvilken pension skal jeg vælge?

Hvis din hund er meget aktiv og normalt bliver udsat for meget stimulation i hverdagen, eksempelvis ved jagt eller andet arbejde, har den et større behov for motion og aktivering end en ældre hund, der f.eks. bruger det meste af sin tid på at slappe af eller sove.

Du kan med fordel tage ud og besøge pensionaterne, inden du vælger et feriested til din hund. Hav gerne relevante spørgsmål med. Det er også en god idé at se forholdene din hund skal passes under, så du på den måde kan se, om din hund ville kunne finde sig til rette i disse.  

Priser på hundepension eller kattepension?

Det er meget forskelligt fra pension til pension, hvad et ophold kan koste. Varigheden af opholdet spiller selvfølgelig også en stor rolle. Du kan dog forvente, at en gennemsnitspris ligger på omkring 150-170 kr. pr. dag for en hund.

Hvis du booker et ophold på mere end 3 dage og f.eks. op til 8 dage, er der som regel mængderabat, og derfor kan du få en uges ophold for en gennemsnitspris på omkring 1000-1400 kr.

Når det kommer til kattepensioner gælder det samme tilbud ofte om mængderabat, hvis du booker et længere ophold til din kat. Priserne for et ophold på en kattepension ligger dog generelt lidt lavere i forhold til priserne på en hundepension. Gennemsnitsprisen ligger her mellem 100-140 kr. pr. dag.

Det afhænger dog også meget, om du gerne vil have en udendørsløbegård til katten under dens ophold. De fleste kattepensioner tilbyder dette, men det koster som regel lidt ekstra. 

Kilder: Netdyredoktor.dk, hundepension-odense.dk 

2. januar 2017
Mere om Hund

Dansk Kennel Klub advarer imod kendt hundehvisker

Hund Den mexikansk-amerikanske hundetræner Cesar Millan er verdenskendt for hans TV-programmer, hvor han hjælper familier med at håndtere deres hundes adfærdsproblemer på kort tid med tilsyneladende stor succes. Flere advarer dog imod hundehviskerens metoder.

Dyrlæge advarer: Påskegodbid kan forgifte din hund

Hund Påske er lig med masser af chokolade. Dog er det vigtigt at huske på, at chokoladen er giftig for vores hunde.

Hvor gammel kan en hund blive, og hvor længe kan min hund leve?

Hund Det er indivuelt, hvor gammel en hund kan blive. Det handler om gener, sundhedstilstand og rene tilfældigheder. Der er dog nogle pejlemærker...

Elsker vi hunde højere end mennesker?

Hund Hvad rører mennesker mest om hjertet: når mennesker eller når hunde lider nød? To nye videnskabelige undersøgelser peger entydigt i samme retning. 

Disse hunderacer har det værst i kulden

Hund Der er nok mange af os mennesker, som ville ønske, at vi havde en hundspels her om vinteren. Men faktisk kan vinterens kulde også blive for...

Pas på! Grillmaden kan dræbe din hund!

Hund Det kan være fristende at give sin hund resterne fra aftenens grillmad, for at forkæle den lidt ekstra. Men pas på – grillmad kan være...

Det SKAL du vide før du køber hund

Hund Der er mange ting i din hverdag, der ændrer sig, når først du har inviteret dit nye firbenede familiemedlem ind i dit hjem. Vi har samlet de fem vigtigste ting, du skal vide, før du køber hund. 

Pas på! Majskolben kan dræbe din hund

Hund Majskolber er en populær spise at grille om sommeren, men den kan være farlig for din hund. Læs med og find ud af hvorfor.

Din hund kommunikerer med ansigtet

Hund Ny undersøgelse viser, at det måske ikke er tilfældigt, når din hund laver store hundeøjne til dig.

10 ting hundens hjemmeapotek SKAL indeholde

Hund Din hund har også brug for en førstehjælpskasse, som altid er klar, hvis den kommer til skade. Klorhexidin og en bomuldssok er på listen. Se alle 10 ting, som nødhjælpskassen helst skal indeholde.

Hvis din hund gør disse 16 ting, elsker den dig meget HØJT

Hund Hunde er for det meste kærlige og hengivne dyr, men kan du afkode, hvornår og hvordan din hund siger "jeg elsker dig"?

Hundekurv: Sådan finder du den helt rigtige seng til din hund

Hund Selvfølgelig skal din hund have en lige så god nattesøvn som dig selv. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe hundekurv? Her...

6 grunde til at din hund slikker på alt

Hund Idet din hund ikke kan tale, bruger den i stedet sin tunge til at fortælle dig en hel del. Her har vi samlet en oversigt over, hvorfor din hund slikker på alt og alle. Kan du genkende din hunds signaler? 

Kan hunde smage?

Hund Vi ved godt, at hunde har en sublim lugte- og høresans, men hvad med deres smagssans?

4 grunde til at du bliver sundere af at eje en hund

Hund Overvejer du at få en hund? Eller er du måske allerede hundeejer? Så bør du læse disse 4 fantastiske sundhedsmæssige fordele, du har som...