Derfor bliver hunde også køresyge og sådan afhjælper du det

Hunde bliver køresyge ligesom mennesker. Det er hverken en rar oplevelse for hund eller ejer, når det sker. Derfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan du kan forebygge køresyge hos din hund og hvordan du afhjælper det, hvis uheldet skulle være ude. 


Hund og køresyge

Køresyge er normalt blandt hunde, og de fleste hundeejere vil sandsynligvis opleve det på et tidspunkt i hundens levetid. Hvalpe har dog en tendens til at lide mere af køresyge end fuldvoksne hunde. Dette skyldes hvalpens balanceevne endnu ikke er færdigudviklet, og dette kan forårsage svimmelhed under en køreturen.

Andre årsager til køresyge kan eksempelvis være, hvis hunden har haft nogle traumatiske oplevelser i forbindelse med rejser. Hvis din hund har mange problemer med køresyge, er det en god idé at kontakte din dyrlæge for at få fastslået årsagen.

Læs mere her: 10 gode råd, hvis du skal rejse med din hund 

Symptomer på køresyge hos hunde

Når hunde bliver køresyge har de tendens til at kaste op. Det er dog ikke alle hunde, der kaster op i bilen, når de er køresyge og de kan sagtens være meget køresyge, uden faktisk at kaste op.

Foruden opkast, kan du nedenfor se nogle af de mest almindelige symptomer på køresyge:

  • Overdreven slikken om munden
  • Overdreven mængde af savl
  • At de gaber meget
  • At de klynker/piber
  • Immobilitet
  • Opkast

Læs også: Her er alt hvad du skal vide om hunde i løbetid

Sådan hjælper du din hund med at undgå køresyge

Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan hjælpe en hund, der lider af køresyge. Metoderne er ganske enkle. 

  • Tag ofte din hund med ud på korte ture i bilen, så den kan vænne sig til at rejse og tilbringe tid i bilen

  • Hold vinduerne åbne under rejsen, så hunden kan få frisk luft

  • Sørg for at din hund kan se ud af vinduet

  • Sørg for at din hund sidder komfortabelt, og spændt fast med en sele eller i en transportbox, så den ikke kan “tumle” rundt under rejsen

  • Lad være med at give din hund et stort måltid inden afrejsetidspunktet

  • Hold jævnligt pauser under rejsen, så hunden kan komme ud og strække ben

Læs mere: Sådan yder du førstehjælp på din hund eller kat 

Sådan hjælper du din hund, hvis den er blevet køresyg

Hvis din hund alligevel bliver køresyg, er det en god idé at være forberedt og vide hvad du kan gøre

  • Hold en pause og lad din hund komme ud og få noget frisk luft

  • Hav frisk vand parat; det hjælper ofte, hvis hunden får lidt at drikke

  • Hav godbidder parate

  • Prøv med ingefær (ingefær har en videnskabelig bevist anti-kvalme effekt på både mennesker og dyr. Hos nogle dyrehandlere kan du købe ingefær godbidder til hunde)

  • Sørg for at hunden ikke bliver bange for bilen og begynder at associere bilen med at få det dårligt. Vær positiv når du er omkring bilen sammen med hunden. 

Har du nogle gode tips til, hvordan man kan afhjælpe køresyge hos hunde? Så kan du dele dem med de andre læsere inde på vores debatforum forum.idenyt.dk.

Mest læste artikler