Cocker spaniel – 10 ting du skal vide om den energiske hund med de lange ører

Alt om cocker spanielens historie og hunderacens sind og temperament samt de helt specielle udfordringer, der er ved at have en cocker spaniel: plejen af de lange ører og racens store behov for at blive aktiveret. 

Ting du skal vide om den energiske hund med de lange ører


Alt om cocker spaniels

Kært barn har mange navne: cocker, engelsk cocker spaniel, cockeren, merry cocker og selvfølgelig – cocker spaniel. Det er en hunderace med mange kaldenavne. Det skyldes sikkert, at cocker spanielen er en af de de mest populære hunderacer både i Danmark og i resten af verdenen.

Overvejer du at anskaffe dig en cocker spaniel, eller ønsker du bare at vide mere om langørede hunderace, så finder du her en masse nyttig viden.

Du kan enten læse det hele fra start til slut eller klikke dig ned til det indhold, du søger, via disse links:

  1. Jagthund eller familiehund?
  2. Cocker spanielens temperament
  3. Historien om cocker spanielen
  4. Udseende
  5. Helbredsproblemer og levetid
  6. Pasning af cocker spaniels
  7. Pelspleje
  8. Sådan træner du en cocker spaniel
  9. Gode og dårlige sider ved en cocker spaniel
  10. Spørgsmål du bør stille dig før du køber en cocker spaniel

1. Cocker spaniels – jagthund eller familiehund?

En cocker spaniel er en lille hund i stort format, som passer fint ind i mange sammenhænge. Den er fuld af energi og meget udholdende og egner sig derfor fortrinligt som legehund og som en hund til den aktive familie. Den har samtidig et kærligt og trofast sind og fungerer derfor også perfekt som selskabshund.

Derudover er den også den fødte jagthund og sporhund, og det er faktisk det, den opridnelig er fremavlet til. Jagtinstinktet afslører sig også hos cocker spaniels, der udelukkende bruges som familiehund og som aldrig har været med på jagt. Det viser sig for eksempel ved, at de elsker at søge efter ting og hente dem. Det er det, der i jagtsammenhænge kaldes for apportering.

Læs også: Shih Tzu | 10 facts for begyndere og let øvede hundejere

Til toppen

Cocker spaniel med noget i munden.

En stolt cocker spaniel med en dummy i munden og i fuld spurt.

2. Cocker spanielens temperament

Cocker spaniels er en livlig, sporty og alsidig hund. Den arbejder typisk meget ivrigt og ihærdigt, og den har et ukompliceret forhold til andre hunde.

Den er derudover meget intelligent. Behandles den med respekt og bliver den tilstrækkeligt stimuleret, vil en cocker spaniel typisk være en ukompliceret hund at holde. Det er dog vigtigt, at den opdrages med konsekvent hånd, da den ellers vil overtage styringen og blive problematisk. Dette er dog ikke unikt for cocker spaniels.

Generelt er det en hunderace, som er fuld af livsglæde og energi. Den er blid og hengiven overfor alle i familien – ligesom den er venlig overfor fremmede. Der gemmer sig dog også en beslutsom og selvstændig jagthund i den, som kræver meget aktivering.

Til topppen

3. Historien om cocker spanielen

Spaniels kan føres tilbage til 1100-tallet. De blev oprindeligt ikke delt op i selvstændige racer. Dette skete først i 1800-tallet, hvor spaniels blev adskilt i to grupper: hunde på over 11 kg, som var ”starters” og skulle jage vildtet op, og ”cockere”, som skulle apportere.

Cocker spaniels stammer fra Wales og sydengland. Den blev anerkendt som race i 1892. Cocker spaniels er fremavlet til småvildtsjagt på eksempelvis skovsnepper og i mindre grad kaniner. Racens navn stammer faktisk fra fuglen ’woodcock’, som vi på dansk kender som skovsneppen.

Til toppen

4. Cocker spanielens udseende

En cocker spaniel er en mellemstor hund på 12-14 kg. En han cocker spaniel har en højde på 39-41 centimeter, mens en tæve har en højde på 38-39 centimeter. Pelsen er halvlang og silkeagtig. Det mest karateristiske træk ved cocker spanelen er den dens lange ører med glat pels.

Hunderacen findes i et utal af farvekombinationer. De typiske farver er sort, rød, gylden, liver (chokolade), black-and-tan og liver-og-tan.

To cocker spaniels.

To søde cocker spaniel hvalpe i flotte farvekombinationer. 

Til toppen

5. Helbredsproblemer og levetid

Cocker spaniels er disponible for forskellige arvelige sygdomme, heriblandt:

  • Hofteledsdysplasi
  • Knæskal, der går af led
  • Øjensygdomme, som i værste tilfælde kan føre til blindhed
  • Eksem
  • Epilepsi

Den normale levetid for en cocker spaniel er omkring 13-14 år.

Til toppen

6. Pasning af cocker spaniels

En cocker spaniel er en god hunderace for dig, som ønsker en lille aktiv hund. Den har et stort behov for aktivitet og motion – helst med mulighed for at bruge næsen og bevæge sig frit.

Cocker spaniels har desuden et stort kontaktbehov og trives ikke med at være alene for lang tid ad gangen. Cocker spaniels kræver derfor en del tid og opmærksomhed.

Til toppen

7. Krævende pelspleje

Denne race kræver en del pelspleje. Den skal børstes jævnligt, så pelsen ikke filtrer sammen. Især den ekstra lange pels på ørene kræver opmærksomhed. Det kan være yderst generende for din cocker spaniel, hvis pelsen på ørene filtrer sammen. Det samme gælder pelsen mellem poterne og inde i ørene.

Du kan vælge at klippe, trimme og børste hundens hår disse steder nogle gange om året. Det kan du enten selv gøre, eller du kan gå til hundefrisøren. Cocker spaniels fælder desuden i perioder en del.

Lige meget hvordan du vælger at pleje din cocker spaniel, så kan det være en god ide at vænne din hund til den krævende pelspleje, så det bliver en hyggestund for jer begge. Det vil nemlig være en obligatorisk, ugentlig tjans.

Cocker spaniel kræver en del pelspleje.

Her er pelsplejen gjort til “Aaah, det er rart at blive redt.”

Til toppen

8. Sådan træner du din cocker spaniel

En cocker spaniel er lærenem, men kræver klare grænser og konsekvent træning, fra den er hvalp. Den har en udpræget lyst til at arbejde for sin ejer, hvilket betyder, at den ikke behøver megen motivation for at præstere.

Et godt indlæringstip er dog alligevel hurtige skift mellem belønninger, ligesom et godt trick til at vedligeholde din cocker spaniels interesse er at afveksle træningen med søge- og apporteringsøvelser.

Grundet hunderacens jagtinstinkter er det vigtigt at lydighedstræne din cocker spaniel. Især indkald bør være en væsentlig del af opdragelsen, så jagtinstinkterne ikke tager over. Særligt den røde cocker spaniel har et stærkt jagtinstinkt.

Nogle cocker spaniels udvikler også et vist ressourceforsvar, hvor de ikke vil aflevere ting, som de har taget i deres besiddelse. Det kan derfor være en god ide, at træne ”bytteleg” med ting, som din cocker spaniel finder værdifulde (eksempelvis kødben og legetøj).

Til toppen 

9. De gode og dårlige sider ved en cocker spaniel

Gode sider

  • Racen er typisk hengiven og har et livligt væsen.
  • Den er adræt og aktiv.
  • Det er en utrolig alsidig hund, som kan bruges til eksempelvis lydighed, agility, spor, udstilling, småvildtsjagt, redningshund, familiehund.
  • Den er lærenem, så længe der trænes konsekvent.
  • Den kan både bo i lejlighed og i hus grundet dens størrelse – så længe den aktiveres tilstrækkeligt.

Dårlige sider

  • Pelsen kræver meget pleje.
  • Trange øregange og meget pels disponerer for ørebetændelse og hudproblemer – derfor er det vigtigt med korrekt pleje.
  • En cocker spaniel er disponibel for en række arvelige sygdomme.

Til toppen

10. Disse spørgsmål bør du spørge dig selv om, før du køber en cocker spaniel:

  • Har du/I tid og overskud i hverdagen til at aktivere en cocker spaniel tilstrækkeligt?
  • Har du/I kortere arbejdsdage, så din cocker spaniel ikke behøver at være alene længere tid ad gangen?
  • Kan du/I magte opgaven med pelsplejen?
  • Kan du/I leve med ofte at få en våd hund med hjem?

Kan du svare ja til samtlige spørgsmål, så er en cocker spaniel helt sikkert en hund for dig og din familie.

Kilde: dogtime.com.

Til toppen

Mest læste artikler