4 grunde til at du bliver sundere af at eje en hund

Overvejer du at få en hund? Eller er du måske allerede hundeejer? Så bør du læse disse 4 fantastiske sundhedsmæssige fordele, du har som hundeejer. 


Hunden er også dit helbreds bedste ven

Ligegyldigt om du overvejer at få en hund, om du allerede er hundeejer, eller om du bare elsker hunde, så bør du kende til disse følgende 4 sundhedsmæssige fordele, hunde bringer ind i dit liv. 

1. Hundeejere har mindre risiko for at udvikle allergier

Mange familier fravælger at få en hund af frygt for allergier, men hvorfor egentlig? I et studie fra 2011 i Journal of Personality and Social Psychology har forskere nemlig konkluderet, at børn, der vokser op med en eller flere hunde i hjemmet, har mindre risiko for at udvikle allergier senere i livet, sammenlignet med børn, der ikke er vokset op med hunde i hjemmet.

Desuden viste undersøgelsen også, at børn, som er vokser op med katte i hjemmet, har større risiko for at udvikle allergier senere i livet.

Det vil altså sige, at frygten for kæledyrsallergier ikke skal holde dig tilbage fra at anskaffe dig en hund – tværtimod. 

2. Hundeejere oplever et overordnet bedre helbred

I et 10 måneders studie bragt af Journal of Personality and Social Psychology har forskere testet den sundhedsmæssige adfærd hos henholdsvis en gruppe kæledyrsejere og en kontrolgruppe uden kæledyr.

Undersøgelsen viste, at kæledyrsejerne allerede viste tegn på sundhedsmæssige forbedringer i fysik og adfærd efter bare en måned med kæledyr, i modsætning til kontrolgruppen uden kæledyr, der ikke viste nogen ændringer i hverken sundhed eller adfærd gennem studiets 10 måneder.

3. Hundeejere har et bedre mentalt helbred

I samme studie fra Journal of Personality and Social Psychology kunne forskere konkludere, at kæledyrsejere ligeledes oplever psykologiske fordele. I undersøgelsen skulle 217 mennesker svare på en række spørgsmål angående deres mentale helbred, personlighedstype og tilknytning til andre.

Undersøgelsen viste, at kæledyrsejere i alle tilfælde var gladere, sundere og mere veltilpasse sammenlignet med mennesker uden kæledyr. Ifølge forskere, skyldes dette sandsynligvis at kæledyr giver en social støtte til deres ejere.

4. Hundeejere får mere motion

Det siger sig selv, at du som hundeejer skal ud og gå en tur op til flere gange om dagen, og derfor bevæger dig mere end mennesker uden hunde. Men dette er ikke den eneste grund til, at forskere påstår, at du som hundeejer får mere motion end mennesker uden kæledyr. Et studie fra National Institute of Health and Welfare viser faktisk at hundeejere bevæger sig mindst 30 minutter 5 dage i ugen mere end andre mennesker.

Kilde: Livescience.com

Mest læste artikler