Ti facts om pomeranianeren
Pomeranerens vej til den den nuttede minihund, den er i dag, har været lang og forunderlig. Racen har sit udspring tilbage i forhistorisk tid som arktisk slædehund. Senere blev den til en nordtysk skødehund i mellemstørrelsen for senere at ende som viktoriansk superstjerne i lommeformat og nutidens foretrukne minihund.
Her på denne side finder du alt det, du ønsker at vide om pomeranianere. Brug enten de 12 links herunder eller scroll dig i ro mag videre i hele artiklen.
- Vægt, størrelse, udseende og alder
- Pomeranianerens historie
- Dronning Victorias pomeranianere
- Overlevede Titanics forlis
- Adfærd og temperament
- Pomeranianere som familiehunde
- Pomeranianere i forskellige farver
- Sådan træner du din hund til ikke at gø
- Pomeranian og pelspleje
- Sygdomme og helbred hos pomeranianere
1. Vægt, størrelse, udseende og alder
Nutidens pomeranianer er en meget lille skødehund med pjusket, blød pels. Hverken hanner eller tæver kommer til at veje mere end mellem 2 og 4 kilo, når de er voksne, og de bliver ikke højere end mellem ca. 18 og 30 cm.
Racen har små, spidse og oprejste ører, og forholdsvis lange slanke ben (for sin lille størrelse). Halen er kort med lang pjusket pels, som krøller hen over den bagerste del af ryggen. Pomeranianerens næse er kort og spids.
Poms er kendt for sit pelsede, bamseagtige udseende og sit nuttede ansigt med de store og runde øjne. Pomeranianere kan, som flere andre små hunderacer, blive forholdsvis gamle. Mellem 12 og 16 år er den estimerede levetid.
2. Pomeranianerens historie – fra slædehund til skødehund
Pomeranianeren er en såkaldt spidshund eller “spitz”. Spidshunde er ikke i sig selv en race, men en betegnelse, der omfatter en række hunderacer med blandt andet:
- tyk dobbeltlags pels
- spidse ører og snuder
- pelsede haler
Pomeranianeren er beslægtet med flere spidshunde med arktisk oprindelse som sibirsk husky, alaskan malamut og samojedhund. Det har dog ikke ikke været som dyr i miniputstørrelsen, at de har knoklet som arbejdshunde. Pomeranianernes forfædre havde en middelvægt på omkring 15 kilo.
Racens navn referer til området Pommern, der er beliggende ved den baltiske kyst. I dag strækker Pommern sig over dele af Tyskland og Polen nordkyst. Her i dette område dukker pomeranianerne op i kilderne engang i 16-tallet. Det rapporteres, at de muligvis er indført til Pommern fra Island.
3. Dronning Victorias pomeranianere
Fra det daværende Preussen, der havde indlemmet Pommern, blev pomeranianeren indført til England. Her blev den en lille superstjerne. Den bliver blandt andet afbildet i anden halvdel af 17-tallet på oliemalerier af datidens største britiske maler, Thomas Gainsborough.
Det er dog endnu ikke vores små pomeranianere, vi ser på hans billeder. Det er stadig en noget større hund. I Iøbet af det nittende århundrede bliver den dog avlet meget ned i størrelse.
Det er navnlig dronninig Victoria, der regerede det britiske imperium i flere menneskealdre fra 1837-1901, som bidrager til denne trend. Dronningen er selv en stor velynder af pomeraninaneren. På et tidspunkt er der faktisk 35 eksemplarer af racen i hendes kennel.
I løbet af Victorias regeringstid aftager gennemsnitsstørrelsen på pomeranianerne til det halve. Hun indfører selv personligt adskillige små pomeranianere fra forskellige steder i Europa for at reducere størrelsen yderligere. Da hun i 1891 udstiller et præmieeksemplar i 1891 på 5,4 kilo skaber det sensation. Herefter bliver pomeranianere noget alle må eje.
4. Overlevede Titanics forlis
Da Titanic stævnede ud på sin jomfrurejse i 1912, var der 12 hunde ombord. Kun tre af dem overlede. To af dem var pomeranianere.
De rejste begge på første klasse, og det var sikkert medvirkende til, at de ikke gik ned med skibet, da det som bekendt var rejsende på førsteklasse, der kom først ned i redningsbådene. Det spillede uden tvivl også en rolle, at pomeranianerne på dette tidspunkt var avlet så små, at de nemt kunne passes ned i en håndtaske.
5. Adfærd og temperament
 |
|
| En opvakt pomeranian. |
Pomeranianere er kendte for deres lidt hidsige og selvsikre temperament. Det skyldes måske, at racen stadig har indpræget i sine gener, at den er meget stor hund.
Pomeranianeren er dog en klog race, der generelt har nemt ved at lære at adlyde ordrer. Dog kan det være svært at opdrage en pomeranianer til 100 % lydighed, da den ofte først adlyder, hvis den kan se et formål med det. Derfor er det meget vigtigt, at du tager træningen og opdragelsen af din pomeranianer seriøst.
Læs også: Disse egenskaber gør bomuldshunden til favorit blandt danskerne
6. Pomeranianere som familiehund
En pomeranianer trives ikke særlig godt med meget alenetid. Derfor er den en oplagt race til familier med flere personer, så der stort set altid er en legekammerat hjemme.
En pomeranianer knytter sig meget til sin familie, og er meget kærlig og kælen. Hunden elsker at være i centrum og at underholde hele familien. Du kan forholdsvist nemt lære din pomeranianer små tricks og kunstner.
Pomeranianere er loyale hunde, der er meget beskyttende for deres ejere. De advarer gerne deres familie, når der kommer fremmede eller gæster, men hvis familien accepterer gæsten, går der ikke længe, før pomeranianeren er mere fokuseret på at få kærlige klap end at jage gæsten væk.
Racen er ikke kendt for at være udpræget aktiv, og derfor har den typisk ikke brug for særlig meget motion for at trives. Dog vil hunden meget gerne deltage i familiens aktiviteter og elsker at være en del af hverdagens rutiner.
En god gåtur i skoven eller ved vandet af og til, kan sagtens lade sig gøre, men mere end et par lufteture om dagen, behøver den lille hund umiddelbart ikke.
Læs mere: Hunderacer, der er kendte for ikke at gø
7. Pomeranianer i forskellige farver
 |
|
| Et par hvalpe med næsten identisk pels. Kuløren kan dog sagtens ændre sig i løbet af hundens levetid. |
De små pelsede og pjuskede pomeranianere findes i mere end 20 forskellige farver og farvemønstre. Det skulle derfor ikke være svært at finde lige præcis den hund, der falder i din smag. Du skal dog være opmærksom på én ting. Nogle pomeranianere har tendens til at skifte farve i takt med, at de bliver ældre.
En cremefarvet pomeranianer hvalp kan eksempelvis ende ud med at være helt brun eller gylden, når den er fuldvoksen. Det er ikke muligt at vide på forhånd hvilke hvalpe, der vil skifte farve med alderen og hvilke, der ikke vil.
På trods af sin lille størrelse kan det godt være kostbart at anskaffe en pomeranian med stamtavle. Prislejet ligger omkring 10.000 kroner. Der kan være variationer i prisen alt efter sjældenhed af pelstypen og -farven.
Læs mere: Border collien er verdens klogeste hund, læs hvorfor her.
8. Sådan træner du din pomeranianer til ikke at gø
 |
|
| Man kender mest “poms” for deres hurtige trippen, men løb kan de også bruge deres små stænger til. |
En pomeranianer kan til tider være meget støjende, og hvis du ikke slår ned på dette, mens hunden er hvalp, kan det være meget svært at rette på den adfærd senere hen. Lad derfor aldrig hvalpen gø løs uden at irettesætte, aflede og belønne.
Du skal være konsekvent, venlig og belønnende under træningen af din pomeranianer – med denne fremgangsmåde vil du opnå langt de bedste resultater, og du vil stort set altid kunne træne din pomeranianer til ikke at gø ustyrligt, hver gang der kommer gæster.
Læs mere: Allergivenlige hunderacer – her får du myter og virkelighed.
9. Pomeranian og pelspleje
 |
|
| Der er meget pels, der skal holdes styr på hos en pomeranianer. |
En pomeranianer har to lag pels. En underpels og en yderpels. Yderpelsen er fyldt med både bløde og strittende dækhår, hvorimod underulden er tyk og tæt. Den specielle pels kræver en del pleje i form af et par ugentlige gennembørstninger.
Pomeranianeren kræver børstning af pelsen, men til gengæld kræver racen sjældent vask og rensning af pelsen. En pomeranianers pels lugter sjældent af hund, som man kender det fra andre racer, men den fælder en del de to gange om året, hvor den skifter pels.
Læs mere: Her er 11 hunderacer, der ikke fælder
10. Sygdomme og helbred hos en pomeranianer
 |
|
| Denne poms er ikke syg – den er bare sød. |
En pomeranianer er som udgangspunkt en sund hunderace, men grundet den massive avl på racen og de store racerforandringer er der et par ting, du skal være opmærksom på helbredsmæssigt.
Racen har, som en del andre mindre hunderacer, tendens til at havde tilbageholdte mælketænder. Det vil sige, at hunden sjældent taber alle sine mælketænder på egen hånd, og derfor ikke gør plads til de nye tænder, der vokser ud.
De fleste hunderacer taber deres mælketænder omkring 3-7 måneders alderen, men i pomeranianerens tilfælde kan det være nødvendigt at få dyrlægen til at fjerne de sidste mælketænder, så du undgår, at der dannes en dobbeltrække af tænder.
Der skal også holdes øje med symptomer på hjertefejl, hjertestop og øjensygdomme hos pomeranianere.
Kilder: mom.me, mentalfloss.com, fourleggedguru.com, poppymommy.com.
