Sådan laver du den smukkeste julepynt med ting fra efterårshaven

Jul

Køber du normalt adventskrans og juledekorationer dyre domme hos blomsterbutikkerne? Gå i stedet en tur i haven og find unik julepynt til ingen penge - se hvordan her. 

Kristtorn, nåletræsgrene og kogler giver det helt rigtige julelook.
Kristtorn, nåletræsgrene og kogler giver det helt rigtige julelook. Foto: Jenny Hallquist og Louise Reintoft Svensson

Undskyld. Vi ved godt, at det slet, slet ikke er jul endnu. Men du skal lige have et tip, som ikke kan vente til december. For i din egen have kan du i disse dage finde en masse naturlig pynt, der ikke bare er smuk, men som også kan spare dig hundredvis af kroner.

Og så kan det sætte gang i hele familiens kreativitet i de kommende måneder!

Et skjult skatkammer 

I efterårets regn og rusk ser de afblomstrede krukker og halvtriste bede måske ikke umiddelbart indbydende ud, men faktisk er haven et rent skatkammer, når det gælder smuk og helt gratis pynt til julens dekorationer.

I en gennemsnitlig dansk parcelhushave findes et godt udvalg af træer, stedsegrønne buske, sommerblomster og stauder. Og rigtig mange af dem kan bruges i julens dekorationer. 

Naturlige dekorationer

Louise Reintoft Svensson er blomsterbinder, og når hun skal julepynte i sit eget hjem, er det ikke med grankranse og røde sløjfer. Det skal være mere minimalistisk, og så må det meget gerne være naturligt.

“Man kan i princippet bare tage et kæmpe fad og fylde det med alt muligt tørret fra haven. Det giver en fin variation, og hvis det skal være mere traditionelt, er det jo nemt at supplere med et par kogler og måske et par klumper pudemos for at give lidt grønt,” siger hun.

Fæld selv juletræer - find en juletræsplantage nær dig

Tørre sommerblomster

Jo, det kan du godt finde ud af! 

De afblomstrede hortensiaer er et godt sted at starte. Klip forsigtigt blomsterstandene af, og lad dem tørre i vindues­karmen, indtil de skal bruges. Louise Reintoft Svensson understreger dog, at du skal være skarp på at plukke netop hortensia på det helt rigtige tidspunkt: 

“Mærk på dem. De må ikke nå at visne på planten, men skal være lidt læder­agtige, når man rører ved dem,” siger hun. Det kræver selvfølgelig, at vejret arter sig uden alt for meget regn, så blomsterne ikke bliver for våde og smattede.

Hortensia - blomsterbusken, der kan forvandle farve

Festligt glimmer 

I din have har du sikkert allerede flere blomster med smukke frøstande, som er supernemme at indsamle og tørre. Det kunne være etårige sommerblomster som opiumvalmue, mamelukærme, morgenfrue og jomfru i det grønne eller stauder som mandstro, løvehale og judas­penge. Når du skal tørre frøstandene, er det vigtigt, at du opbevarer dem i en papirpose, så de ikke bliver ødelagt af fugt, inden du skal bruge dem.

Louise Reintoft Svensson foreslår, at du drysser lidt glimmer på din tørrede pynt fra haven, hvis det skal være ekstra festligt. Og det kræver heller ikke hverken dyrt udstyr eller særlige talenter. 

“Vi bruger elefanthud (klar lak til blomsterbinding, red.), men du kan sagtens bruge hårlak. Det skal bare være noget, der klistrer lidt, så glimmeren sidder fast.” 

Tænk utraditionelt

Sidste år havde Louise Reintoft Svensson ved indgangspartiet i familiens hus sat en stor vase med fyrregrene og et par lærkegrene. Helt enkelt, meget naturligt og rigtig julehyggeligt. Ud over fyr og lærk kan du også bruge fx taks, ceder eller cypres i stedet for den traditionelle ædelgran, som man betaler dyrt for i butikkerne.

“Der er jo nåletræer i rigtig mange haver. Og hvis man ikke har dem selv, kan man altid spørge naboen pænt, om man må snuppe en gren eller to, ligesom man spørger, om man må tage en håndfuld æbler,” siger Louise Reintoft Svensson.

Det handler i det hele taget om at tænke lidt utraditionelt. Da et stort æbletræ sidste efterår væltede i familiens have, så hun selv straks en masse muligheder:

“Jeg var lynhurtigt ude og klippe grene af. Så sidste år var vores adventskrans lavet af æblegrene, som jeg bandt om en halmkrans nærmest som et stort puslespil.” 

Se den store guide til årets julemarkeder 2018

Kranse og fade 

Æble- og pæregrene egner sig fint til kranse, men du skal være opmærksom på, at de trækker sig lidt sammen, når de tørrer. Stedsegrønne planter som eksempelvis buksbom, laurbærkirsebær, kristtorn og efeu kan også sagtens bruges.

Selv hvis dine kreative evner ikke rækker til at binde en krans, kan du sagtens bruge havens grene til en smuk dekoration. Stammen og de store grene fra Louise
Reintoft Svenssons æbletræ gik nemlig heller ikke til spilde, for dem brugte hun i mindre stykker til en opstilling med husløg og nisser på en skænk. 

Tørrede svampe

Prikken over i’et var et par tørrede korkhatte – de vifteformede svampe, der vokser på mange nåletræer.

I det hele taget mener blomsterbinderen, at vi er for forsigtige og traditionelle, når vi tænker adventskrans og juledekorationer:

“Det er så fint at have fade stående, som man fylder med lidt fyrregrene, buskbom eller andet stedsegrønt og sætter et stort lys i. Sværere behøver det altså ikke være,” forsikrer blomsterbinderen.

Høst din have

Det finder du sikkert allerede i din (eller naboens) have:

-      Hortensia 

-      Buksbom

-      Laurbærkirsebær

-      Kristtorn

-      Efeu

-      Taks, tuja, fyr og andre nåletræer

-      Grankogler

Det kan du så og plante, så du har pynt til næste år:

Morgenstjernegræs

Prydgræs, der får de smukkeste stjerne­formede frøstande, som du kan bruge til dekorationer – både friske og tørrede. Det bliver 40-50 centimeter højt og trives stort set alle steder i haven.

Troldhassel

En juleklassiker, hvis krogede grene kan bruges til kranse og ophæng – eller bare på et fad med levende lys. Inden du planter en troldhassel, skal du dog tænke på, at busken kan blive op til tre meter høj, så den skal have god plads.

Morgenfrue, opiumvalmue, jomfru i det grønne og mamelukærme

Sommerblomster, som sås i foråret, pynter i haven hele sommeren og danner de flotteste frøstande efter blomstring. Hvis du lader nogle frø sidde tilbage i standene, får du med stor sandsynlighed selvsåede blomster året efter.

Pigeonæbler

De små, røde æbler er en anden juleklassiker, som kan bruges både i traditionelle og moderne dekorationer. Efter den varme sommer i år modner alle æblesorter jo flere uger tidligere end normalt, men pigeonerne plukkes normalt i oktober og får først deres julerøde farve, når de efter høst har ligget i solen i et par uger.

Kartebolle

En høj og markant toårig plante, der fylder godt bagest i et bed og har lilla, stikkende blomsterstande, som er meget dekorative, også efter blomstring. Kartebolle er selvsående, men blomstrer først andet år, så det kræver to år at få en egentlig cyklus i gang – men den er det værd!     

 
18. oktober 2018
Mere om Jul

Hvis du interesserer dig for miljøet, skal du ikke købe dette...

Jul Eksport og salg af juletræer er en stor industri i Danmark. Både Naturstyrelsen og ex-juletræsproducent peger nu på, at succesen er opnået på bekostning af miljøet. Storforureneren er én bestemt sort af juletræer - det allermest populære.

De 20 følelser vi alle gennemgår juleaftensdag

Jul Julens traditioner er forskellige fra familie til familie. Men uanset hvordan du fejrer jul, så kan du garanteret genkende flere af disse...

Andesovs - sådan laver du den perfekte brune sovs

Jul Andesovsen skal helst ikke skille og hverken blive for fed eller for salt. Her er en opskrift på andesovs lavet på andens egen sky. Se også...

12 apps der gør julen bedre og lettere

Jul Kom i julestemning og få overblik over julens gøremål med disse 12 apps. 

10 ideer til julens gaveindpakninger

Jul De bedste julegaver er de personligt udvalgte gaver. Men den rigtige indpakning sætter lige prikket over i’et, og så pynter det tilmed så...

8 skønne julegave-idéer til hunden

Jul Har du husket at købe en julegave til hunden? Den slags kan godt være vanskeligt. For hvad ønsker en hund sig egentlig til jul? Her er 8...

Derfor bliver du mere lykkelig af at pynte op til jul tidligt

Jul Hvis du synes, at julepynt kun hører december til, så er der god grund til at læse med her. Ifølge eksperter kan du nemlig blive gladere, hvis du pynter op før.

And eller flæskesteg - hvad er mest dansk?

Jul Krigen mellem anden og flæskestegen raser op til jul, men hvilken af de to julespiser er egentlig den meste danske? Svaret er faktisk ret...

7 råd til hvordan du skåner miljøet gennem julen

Jul Hver jul smides utallige juletræer og tonsvis af gavepapir ud efter kun kort af være blevet brugt – for ikke at nævne det enorme madspild,...

Dansk julemusik - de 10 største hits

Jul Der er mange danske sangere og musikere, der har forsøgt sig med julesange. Ikke alle er blevet hits, men det blev disse 10 danske julesange fra nyere tid.

5 fantastiske julekranse du selv kan lave

Jul En julekrans sætter den helt rigtige julestemning, lige fra du går ind ad hoveddøren. Se disse 5 forskellige julekranse, du selv kan lave.

2 overraskende metoder til at lave kunstig sne

Jul Det er ikke rigtig jul uden sne. Når det danske vejr, ikke altid kan leve op til dette, må vi jo bare sørge for det selv. Her er 2 måder,...

Mandelgave - 10 ideer til gaver alle vil elske

Jul Mangler du en idé til årets mandelgave, som alle voksne vil blive glade for? Så finder du her 10 sikre succeser: de tre klassiske mandelgaveideer + syv præmiegaver, der er 100 procent i tråd med vores tid. 

3 måder at få din kaffe til at emme af jul

Jul Julen er for de fleste indbegrebet af varme og hygge, og netop de to ord forbindes også ofte med kaffe. Her kan du se, hvordan du på 3...

Fæld selv juletræer - find en juletræsplantage nær dig

Jul Leder du efter en hyggelig juletræsplantage, hvor du og familien kan tage på fæld-selv-skovtur? Så finder du her en liste med nogle af de...